Hormoner og stofskifte

For højt stofskifte (Thyrotoksikose, hyperthyreose, hyperthyroidisme)

For højt stofskifte skyldes for det meste, at der produceres for meget hormon i skjoldbruskkirtlen. Det får alle kroppens funktioner til at foregå hurtigere.

Pia Eiken Overlæge, ph.d, speciallæge i endokrinologi og intern medicin

Oversigt

Symptomer
Årsager
Faresignaler
Behandling

Hvad er stofskifte?

Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), som dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea), der sidder lige under Adamsæblet.

Skjoldbruskkirtelhormonerne er jodholdige og sørger for, at kroppens celler fungerer optimalt og for normal vækst og knogleudvikling.

Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af TSH (thyreoidea-stimulerende hormon) fra hypofysen, som via blodet føres til skjoldbruskkirtlen og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon stiger, sænker hypofysen dannelsen af TSH (såkaldt negativ feedback).

Skjoldbruskkirtlen og hypofysen styrer stofskiftet — Skjoldbruskkirtlen, sammen med hypofysen, styrer stofskiftet

Symptomer på for højt stofskifte

Symptomerne på for højt stofskifte er altid de samme, uanset årsagen. Når alle kroppen funktioner foregår hurtigere, kan man få symptomer fra mange forskellige organer. Symptomerne varierer i sværhedsgrad, således at nogle næsten ingen symptomer har, medens andre har mange symptomer.

De hyppigst forekommende symptomer på for højt stofskifte er:

Uro i kroppen
Nervøsitet
Hjertebanken
Varmefølelse
Rysten på hænderne
Træthed
Koncentrationsbesvær
Hukommelsesbesvær
Vægttab trods glubende appetit
Løs afføring
Aftagende muskelkraft. Man kan fx få svært ved at gå på trapper og får let åndenød.
Varm og fugtig hud. Man går med opsmøgede ærmer også i kolde omgivelser og foretrækker at ligge med Åbne vinduer og uden dyne om natten.
Evt. større halsomfang pga. struma. Man kan fx føle ubehag ved at gå med bluser, der går op i halsen.
Menstruationsforstyrrelser.

Ved diffus struma med højt stofskifte har cirka 1/3 øjensymptomer (Graves' Orbitopati). Der ses udstående, glansfulde øjne og stirrende blik. Øjensymptomerne kan være et debutsymptom uden, at der er forhøjet stofskifte.

Der forekommer ikke øjenproblemer ved knudestruma (nodøs struma).

For højt stofskifte hos ældre giver ofte få symptomer fx i form af uregelmæssig puls (atrieflimren), hjertesvigt og knogleskørhed.

Årsager til for højt stofskifte

Årsagen til for højt stofskifte er som regel øget dannelse af stofskiftehormon i:

en jævnt forstørret skjoldbruskkirtel (diffus struma)
en knudret struma (nodøs struma)
en enkelt knude (solidært toksisk adeom).

Det kan også skyldes:

For højt stofskifte betinget af ødelæggelse (destruktion) af skjoldbruskkirtlen bl.a. subakut thyroiditis og post-partum thyroiditis, hvor der ses forbigående forhøjet stofskifte.
Visse mediciner, herunder bl.a. for meget jodindtagelse, litium (mod depression) og amiodaron (mod forstyrrelser i hjerterytmen).
Samt mange andre årsager.

Struma (forstørret skjoldbruskkirtel) ses både ved normalt, for højt eller for lavt stofskifte. Omvendt er det ikke alle med for højt stofskifte, der udvikler struma.

Diffus struma (Graves' sygdom)

For højt stofskifte ved diffus struma (jævn, ikke-knudret struma) skyldes, at kroppen danner et antistof, der retter sig mod kroppens eget væv (autoimmun sygdom). Her drejer det sig om et stof, TSH-receptor antistoffer (TRAb) , som stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget dannelse af stofskiftehormon.

For højt stofskifte med diffus struma kaldes Graves’ sygdom eller diffus toksisk struma (tidlige kaldt Basedows sygdom) og ses hyppigst hos yngre personer under 60 år.

Knudestruma (multinodøs struma)

For højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitet, men sandsynligvis jodmangel. Strumaen er ujævn og knudret; deraf navnet knudestruma. Det er en godartet svulst. Multinodøs toksisk struma ses hyppigst hos personer over 60 år.

En enkelt knude (solitært toksisk adenom)

Skyldes en enkelt knude der ureguleret (autonomt) danner for meget hormon. Knuden er godartet og ikke relateret til jod mangel.

Faresignaler

Man bør blive undersøgt, hvis man har vedvarende symptomer, som kan tolkes som nervøsitet. Det gælder også ældre, der får uregelmæssig hjertebanken, udvikler knogleskørhed eller taber sig i vægt.

Det er vigtigt at komme i behandling for højt stofskifte så tidligt som muligt, så man undgår belastning af organismen.

Hvad kan man selv gøre ved for højt stofskifte?

Der er ofte flere tilfælde af for højt stofskifte i samme familie, og derfor bør man få undersøgt stofskiftet, hvis man får de samme symptomer, som familiemedlemmer med for højt stofskifte har.

Symptomerne på for højt stofskifte er ret ukarakteristiske, og ligner de nervøse symptomer, man kan se ved fx eksamensnervøsitet. Hvis man også har symptomerne, når man har weekend og ferie, bør man blive undersøgt.

Hvor udbredt er for højt stofskifte?

Her i landet konstaterer man ca. 5.000 nye tilfælde af for højt stofskifte om året.

Sygdommen forekommer i alle aldre og hos begge køn, men sygdommen er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Arvelige forhold spiller ind, og der forekommer ofte flere tilfælde i samme familie.

Livstidsrisiko for forhøjet stofskifte i Danmark er 10,5 % for kvinder og 2,4 % for mænd.

Undersøgelse af for højt stofskifte

Lægen starter med at undersøge halsen for at finde ud af, om man har struma.

Man kan med stor sikkerhed stille diagnosen for højt stofskifte ved hjælp af en blodprøve, hvor man måler mængden af thyroxin, trijodthyronin, TSH og TRAb.

Ved samme lejlighed undersøges skjoldbruskkirtlen med ultralyd og/eller skintigrafi for at finde ud af, om det er en jævn struma (diffus struma), en knude struma (nodøs struma) eller en enkel knude. Hvis der er ødelæggelse (destruktion) af kirtlen ses der ingen optagelse ved skintigrafi.

Ultralydsundersøgelse

Ultralydsundersøgelse foretages ved, at et ultralydshoved, der udsender lydbølger, føres hen over huden på halsen. Herved kan man få dannet et billede af skjoldbruskkirtlens opbygning ud fra de lydbølger, der sendes tilbage fra kirtlen.

Skintigrafi

Ved skintigrafi giver man kirtlen en lille mængde radioaktivt stof (technetium eller jod), så man kan fremkalde et billede på en røntgenfilm af de områder, som optager eller ikke optager radioaktivitet.

Skintigrafi må aldrig bruges til gravide, men det radioaktive stof forsvinder så hurtigt ud af kroppen, at der ikke er risiko ved at amme, hvis blot man udtømmer brystet to gange inden næste amning.

Behandling af for højt stofskifte

For højt stofskifte som følge af diffus struma går i sig selv igen i løbet af 1-2 år med medicinsk behandling. Dog får cirka halvdelen tilbagefald.

For højt stofskifte pga. knudestruma eller en enkelt knude forsvinder ikke af sig selv og kræver derfor en af tre behandlinger:

Medicinsk behandling
Behandling med radioaktivt jod
Operation af skjoldbruskkirtlen.

Behandlingen af for højt stofskifte foregår ambulant og ofte på et hospital.

Medicinsk behandling af diffus struma

Medicinsk behandling af diffus struma varer 1- 2 år. Den består af behandling med tabletter, der hæmmer den forhøjede dannelse af hormoner fra skjoldbruskkirtlen (antithyreoide præparater). I sjældne tilfælde kan det påvirke de hvide blodlegemer, og man skal derfor straks søge læge, hvis man får feber eller ondt i halsen.

Ved udtalt indre uro og hjertebanken kan man få betablokker medicin.

Medicinsk behandling kan også gives under graviditet og amning.

Medicinsk behandling af knude-struma

Den medicinske behandling er livslang, idet der ved ophør kommer tilbagefald. Man anvender derfor oftest behandling med radioaktivt jod i stedet, evt. indledt med medicinsk behandling i en periode, indtil stofskiftet er normaliseret. Hvis kirtlen er meget stor, vil man oftest anbefale operation.

Behandling med radioaktivt jod

Behandling med radioaktivt jod er særlig velegnet til knudestruma og ved en enkelt knude, der danner for meget stofskiftehormon, og foregår ved, at man indtager en kapsel med radioaktivt jod, som optages i skjoldbruskkirtlen og bestråler vævet. Kirtlen skrumper og nedsætter produktionen af stofskiftehormoner. Behandlingen har få og ofte forbigående bivirkninger, men gentagne behandlinger kan være nødvendige.

Behandlingen kræver årlig kontrol, fordi den med tiden kan medføre for lavt stofskifte.

Man må ikke få radioaktivt jod, hvis man er gravid eller ammer.

Behandling med kirurgi

Ved den kirurgiske behandling fjernes en del af skjoldbruskkirtlen, så dannelsen af hormon nedsættes. Der kan i forbindelse med operationen en sjælden gang opstå beskadigelse af nerven til stemmebåndene, hvilket medfører hæshed. Der kan også ske beskadigelse af biskjoldbruskkirtlerne, som regulerer kalkindholdet i blodet. Enkelte personer kan udvikle for lavt stofskifte, som nødvendiggør behandling med stofskiftehormon.

Behandling af udstående øjne

Hvis man får synsforstyrrelser, besvær med at bevæge eller lukke øjnene, skal man straks henvende sig til en øjenlæge eller behandlingssted, der kan vurdere, om man skal i medicinsk behandling med binyrebarkhormon (fx prednisolon) eller anden behandling.

Andre navne og stavemåder for for højt stofskifte:

Thyreotoksikose
Hyperthyreose
Hyperthyreoidisme

Behandling af for højt stofskifte (oversigt)

Afhængigt af diagnosen vil nogle behandlingsformer være mere velegnede end andre:

Medicinsk behandling til diffus struma, selvom den strækker sig over 1-2 år og undertiden må gentages.
Medicinsk behandling til knudestruma er livslang, da det forhøjede stofskifte vender tilbage, så snart man stopper behandlingen.
Radioaktiv behandling er velegnet til knudestruma (nodøs struma) og ved tilbagefald af diffus struma.
Ved stor struma anbefales kirurgisk behandling.
Ved forbigående forhøjet stofskifte (subakut thyroiditis) kan man ofte nøjes med smertestillende medicin (anti-inflammatorisk "gigtmedicin”), prednisolon og betablokkere kan være nødvendige.

Du kan finde mere information på stofskifteforeningen.dk

Artiklen er opdateret d. 23-12-2022

Læs også:

Ældre mand i orange jakke går stavgang i skoven

Hjerte- og kredsløbssygdomme

Atrieflimren og atrieflagren

Atrieflimren og -flagren ('hjerteflimmer') er tilstande, hvor den normale hjerterytme er afløst af en uregelmæssig hjerterytme, som undertiden kan være for hurtig eller for langsom. Hos visse patienter optræder de to tilstande samtidig - ’flimmer/flagren’.