Akne dækker over en række hudsymptomer, fx bumser, hudorme og røde knopper, der alle skyldes betændelse i og omkring hudens talgkirtler.
Bylder er ømme betændelsesfyldte ansamlinger, der kan opstå overalt på kroppen. De kaldes også for abscesser og skyldes typisk bakterier, gerne stafylokokker.
Fnat eller scabies er en infektion i huden som skyldes smitte med den humane fnatmide.
Vorter er små hudsvulster, der skyldes en virus, som angriber huden. Svulsten ligner et blomkålshoved og er meget smitsom, men som sådan ufarlig.
Forkølelsessår er en smitsom sygdom, som skyldes betændelse med Herpes simplex virus. Ved udbrud kommer der små blærer og sår på læberne og i munden.
Fransk rosen er en pludselig opstået hudsygdom, som giver et forbigående karakteristisk udslæt. De fleste tilfælde ses hos børn og yngre voksne. Man mener at sygdommen skyldes en forbigående herpesvirus infektion som ikke er smitsom.
Helvedesild - eller herpes zoster - er en meget almindelig virusinfektion, som man kun kan få, hvis man har haft skoldkopper.
Håndeksem rammer ofte erhvervsaktive mennesker og kan give langvarige gener med nedsat erhvervsevne, længerevarende sygemelding og invaliditet til følge.
Hårtab og skaldethed hos mænd er ikke en sygdom, men højst et kosmetisk problem, fx hvis hårtabet starter tidligt og er meget udtalt.
Hårtab hos kvinder kan ud over stress og sygdom skyldes arvelige faktorer. Det gælder både forbigående og mere vedvarende tab af hår.
Psoriasis er en kronisk hudsygdom, hvor celledelingen i overhuden er øget 7-8 gange i forhold til normal hud, samtidig med at der i huden er en øget forekomst af betændelsesceller.
Rosacea er en kronisk betændelseslignende hudsygdom i ansigtet, der typisk giver anfald af rødmen, røde betændte knopper og udvidede blodkar.
Rosen eller erysipelas er en hudinfektion med streptokok bakterier. Der er tale om såkaldte betahæmolytiske streptokokker gruppe A. Infektionen angriber overhuden og læderhuden.
Skæleksem er et af de mest udbredte eksemer. Det giver kløe, huden skæller og er rød i varierende grad – og det er ofte kronisk.
Soleksem er en almindelig, forbigående hudsygdom, som rammer ca. 15 % af den skandinaviske befolkning - primært unge kvinder i alderen 10-30 år.
Svamp i hud og negle optræder i hudens yderste lag, hår og negle. Har man nedsat immunforsvar, kan en svampeinfektion føre til mere alvorlig sygdom.