Hudsygdomme
Bylder
Bylder er ømme betændelsesfyldte ansamlinger, der kan opstå overalt på kroppen. De kaldes også for abscesser og skyldes typisk bakterier, gerne stafylokokker.
- Rødme
- Varme
- Smerte
- Hævelse
- Feber
- Evt. betændelse i tilhørende lymfekar (såkaldt "blodforgiftning") og hævede lymfekirtler.
Årsager til og udvikling af bylder
Bylder er en afgrænset ansamling af infektion, som består af pus. Den hyppigste årsag til bylder er bakterier, særligt de gule stafylokokker. Ofte opstår bylder ved en kombination af flere bakterier.
Hudens opbygning gør, at bakterier kun med stort besvær kan trænge gennem huden uden anden hjælp.
Bylder kan dannes på flere måder:
- Simpel gnidning af bakterien ind i huden kan være nok til at danne infektion
- I huden findes hårsække. Bakterierne kan vandre langs håret, ned i hårsækken og begynde en betændelsestilstand der
- Ved stik på spidse ting, eller ved at skære sig på skarpe genstande, kan bakterierne føres ind i kroppen
- Bakterier kan også føres via blodet fra betændelse ét sted i kroppen til nye steder.
Hvide blodlegemer strømmer til området og angriber bakterierne, hvorefter de omdannes til pus (pus består af døde hvide blodlegemer, døde bakterier og dødt væv) og danner en byld i vævet. Trykket fra bylden svækker blodtilførslen i byldkanterne, så mere væv dør, og på den måde vokser bylden.
Bylden prøver selv at danne en kanal ud til en overflade (typisk huden), hvor den kan tømme sig ud. Hvis hele bylden tømmes ud, kan den hele op fra bunden uden yderligere behandling.
Hvor kan man få bylder?
I princippet kan man få bylder alle steder:- I huden
- Inde i bughulen
- På halsen
- Inde i kraniet
- I knoglerne
- I armhulen (kræver særlig behandling)
- Og mange andre steder.
Det hyppigste er bylder i huden, ofte på fingrene omkring neglene, hvor de danner neglerodsbetændelse.
Faresignaler
Bylder er normalt ikke farlige, men ved høj feber (over 39,5 ℃) bør læge kontaktes snarest.
Bylder hos personer med sukkersyge kræver hurtig lægekontakt og tidlig behandling med antibiotika, da infektionen breder sig lettere og kan give anledning til store problemer.
Hvad kan man selv gøre ved bylder?
Først og fremmest skal du lade være med at trykke på bylden. Du risikerer, at bylden spreder sig, så der dannes nye bylder. Du gør altså kun sygdommen værre.
For nogle kan det være en fordel at vaske sig forebyggende en gang om ugen med en svamp, der indeholder klorhexidin. Tal med din læge om det.
Begynd ved de første tegn på betændelse at:
- Sæbebade det inficerede område i lunkent sæbevand
- Holde det betændte område rent
- Passe på med ikke at smitte andre. Personer med svækket immunforsvar er særligt modtagelige.
Hvor udbredt er bylder?
Stort set alle oplever på et tidspunkt at få en byld. For nogle bliver det en tilbagevendende begivenhed.Behandling af bylder
Den klassiske behandling, hvor man dræner bylden for væske, er den sikreste, med mindst risiko for gendannelse af bylden, men den tager også lang tid:- Man venter, til der er ansamling (bylden er flydende), herefter foretages en operation, hvor bylden åbnes og drænes for væske
- Der renses op - det vil sige, at alt dødt væv fjernes
- Almindeligvis lades bylden åben, man kan lægge en snip af en klud i såret, for at holde det åbent
- Næste dag fjernes snippen, såret skiftes og skylles med saltvand
- Man ser efter, om der er en ordentlig dræning af såret
- Såret skiftes hver dag
- Hurtigst mulig går man over til brusning af såret, og lader såret hele op fra bunden
- Når alt det døde væv er væk, begynder såret at hele op fra bunden
- Når der er dannet ophelingsvæv til sårkanterne, begynder huden at vokse ind over.
En anden, ikke helt så langvarig strategi er, at såret renses igen og syes sammen efter at bylden er åbnet og skiftet nogle dage, og man mener, at såret er rent. Der gives supplerende antibiotika i nogle dage, indtil såret er helet. Kommer der tegn på gendannelse af bylden, åbnes såret igen - og man begynder forfra. Nogen bylder kan åbnes, renses og sys direkte under antibiotikadække. Dette er den hurtigste metode, men også risikabel, idet bylden kan gendanne sig.
Antibiotika alene
Behandling af bylder med antibiotika alene har almindeligvis ikke effekt. Hvis ikke bylden åbnes bredt nok (drænes tilstrækkeligt), holder bylden sig selv "i live" og kan gendanne sig, når huden henover vokser sammen. Såret har også sværere ved at rense sig op. Det døde inficerede væv holder "liv" i bylden. Antibiotika i begyndelsen kan dog forhindre bylden i at sprede sig. Når bylden er 'moden', kan den åbnes. Mindre bylder kan dog, i visse tilfælde behandles med antibiotika alene. Det skal lægen vurdere.
Andre navne og stavemåder for bylder:
- Abscesser
