Artboard 1
Sygdom

Sår og sårpleje

Sår er ikke naturligt forekommende huller i huden. Helingen af sår forløber i forskellige faser, hvor korrekt sårpleje spiller en væsentlig rolle for forløbets succes.

Årsag og heling

Sår opstår, når huden bliver ødelagt af sygdom eller kræfter, der kommer ude fra. Helingen opdeles i 3 faser:
  1. Irritationsfasen. Første fase starter i det øjeblik, vævsskaden er sket. Blødningen stopper, fordi blodkarrene i det skadede område trækker sig sammen og får blodet til at størkne. De hvide blodlegemer går i gang med at bekæmpe eventuelle bakterier
  2. Granulationsvævsfasen. Efter et par dage går sårhelingen ind i "den røde fase". Efter 7-8 dages heling i et åbent rent sår danner karcellerne reder af nye kar (minder lidt om "husblas") og giver vævet sin karakteristiske røde farve. Granulationsvæv bløder let, selv ved små skader
  3. Modningsfasen. Sidste fase begynder normalt 2-3 uger efter, såret opstod. Efter huden er vokset hen over såret, vil sårdelen under huden forsat vise tegn på heling. Der dannes flere fibre i såret - det bliver til arvæv. Såret arbejder med arvævet i lang tid efter.

Forsinket sårheling

Sårhelingen kan ikke springe en fase over, hvilket betyder, at såret ikke kan hele:
  • Så længe der er dødt væv i såret
  • Så længe der er betændelse i såret
  • Så længe iltningen (via blodet) ikke er tilfredsstillende.
Kan man ikke ændre på disse årsager, kan det betyde, at sårheling slet ikke finder sted. Såret vil da være til stede resten af livet.

Følgende har indflydelse på sårhelingen og kan forsinke den:
  • Dårlig blodforsyning til såret fx åreforkalkning
  • Dårlig ilttilførsel med blodet fx kronisk bronkitis
  • Vævsskade fx vedvarende kradsning af et sår
  • Bakterier
  • Fremmedlegemer (fremmedlegemer i et sår kan vedligeholde en infektion).

Arvævsdannelsen

For mange er det vigtigt, at der kommer et pænt ar efter et sår.

Efter at huden er vokset hen over såret (modningsfasen), påbegyndes arvævsdannelsen. Denne vil fortsætte i ca. 1 år.

Man kan ikke udtale sig sikkert om det endelige resultat før tidligst 3 måneder efter sårhelingen, og først 1 år efter vil arrets karakteristiske røde farve være blegnet. 

Arvævsdannelsen er forskellig gennem livet, således at yngre danner mere arvæv. Jo ældre, jo mindre arvæv dannes der. Arrets udseende er individuelt, men også afhængigt af, hvor på kroppen, at såret er. Over led, på forsiden af brystkassen og på ryggen dannes der grimmere ar end andre steder.

Arvævsdannelse

Dannelse af arvæv efter sår

Faresignaler

Overvej at tage kontakt til læge, hvis der er tegn på infektion i såret, dvs.:
  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerte
  • Eventuelt feber
  • Såret bliver ildelugtende.
Smerterne fra et sår er størst det første døgn og aftager herefter. Hvis smerterne pludseligt stiger, skal man være opmærksom. Det er typisk et tegn på betændelse.

Hvad kan man selv gøre ved sår?

  • Vask såret 1-2 gange dagligt - med svamp (fjerner dødt væv) eller brusning – og lad såret få luft
  • Undgå sollys på såret
  • Undgå rygning, da såret heler dårligere
  • Søg læge, hvis såret ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger
  • Lad være med at kradse i såret - på trods af kløe. Det øger arvævsdannelsen
  • Undgå at behandle såret med forskellige stoffer (pulver og cremer), med mindre du har aftalt det med lægen. Det kan forsinke sårhelingen
  • Har du sukkersyge, bør sårbehandling foregå i samarbejde med læge. Det gælder særligt fod- og bensår.

Stivkrampevaccination

Hver gang man pådrager sig et sår, skal man tjekke sin stivkrampevaccination. Er vaccinationen ikke dækkende, fx blevet for gammel, skal man kontakte egen læge med henblik på at få en ny vaccination.

Undersøgelse ved sår

Ved tegn på forsinket sårheling bør du kontakte en læge, så der kan findes en forklaring på problemet, fx ved blodprøver og almindelig undersøgelse med vurdering af hjerte- og lungestatus.

Behandling af sår

Grundlæggende er det nødvendigt med daglig sårpleje, så det døde væv fjernes. For de fleste sår gælder det, at en grundig vask af såret (så man får fjernet bakterier og dødt væv) giver grobund for hurtig sårheling.

Sår, der ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger, bør tilses af læge.

Rensning af sår 

De fleste sår kan behandles med vask 1-2 gange dagligt - i begyndelsen gerne med svamp, så man får fjernet det døde væv. Efter vask skal såret skylles omhyggeligt med lunken vand for at fjerne eventuelle (parfumefri) sæberester. Lad såret lufttørre.

Andre navne og stavemåder for sår:

  • Ødelagt hud
  • Hudafskrabning
  • Et rent, fugtig sår heler hurtigere end et rent, tørt sår
  • Plaster hjælper ikke på helingstiden. Plaster har dog den fordel, at det holder snavs ude af såret, forhindrer at tøjet bliver snavset af sårsekret, og kan holde sårkanterne sammen (såret rives ikke op hele tiden).