Chat with us, powered by LiveChat Svamp i huden – kræver hurtig og effektiv behandling
Hudsygdomme

Svamp i hud og negle

Svamp i hud og negle optræder i hudens yderste lag, hår og negle. Har man nedsat immunforsvar, kan en svampeinfektion føre til mere alvorlig sygdom.

Symptomer på svamp i huden

Symptomerne afhænger af det område, der er angrebet samt den svamp, det drejer sig om. Nogle svampe fører kun til lettere skældannelse, mens andre fører til mere udtalt betændelse.

Svamp på kroppen - ringorm

Svamp i huden på kroppen kaldes for ringorm.
 
Den viser sig som:
  • Ringformede pletter
  • Ofte er der flere cm store pletter med en rød, let skællende kant, som kan have små blærer.
  • Ofte bleger den centralt, og flere pletter kan flyde sammen og danne store mønstre.
  • Der kan være kløe forbundet med udslettet.
Svampeinfektion med ringformede pletter på huden

Svamp i hårbunden

I hårbunden ses ligeledes:
  • Skællende, afrundede elementer, ofte med knækkede hår
  • Der vil ofte være pletter på huden samtidig.
  • Infektion med svamp fra kalve kan give anledning til voldsom betændelse med pus og i svære tilfælde med blivende skaldethed.

Svamp på fødderne

På fødderne angribes oftest mellemrummene mellem 4. og 5. tå, hvor der ses:
  • Revner og skældannelse samt udtalt kløe
  • Det kan sprede sig til fodsålen, hvor der kan ses rødme og øget skældannelse.
  • Endelig kan nogle typer svamp give blæredannelser i fodsålerne.
  • Dette kan ledsages af en reaktion med symmetriske blærer på fingre og i håndflader, som er en slags allergisk reaktion på svampeinfektionen.

Svamp på hænderne

Svamp i huden på hænderne ses næsten udelukkende hos mænd og viser sig ved:
  • Enten ensidig eller dobbeltsidig skældannelse og rødme
  • Der ses ofte en bueformet, skællende afgrænsning mod den normale hud.

Svamp på neglene

Infektion af neglene ses oftest på fødderne, noget sjældnere på fingernegle.
Svampen angriber neglen ved at gå ind under neglens frie rand og fører til:
  • Gullig/hvidlig misfarvning
  • Fortykkelse af neglen
  • Negleløsning
  • Misfarvningerne er ofte stribeformede i neglens længderetning.

Gærsvampe

Candida svampen findes i mindre mængder på normal hud. Fugt og varme i hudfolder (under bryst, i skridtet og i armhuler) kan skabe overvækst af svampen, hvilket giver rødme, irritation, skældannelse og små blærer i kanten.
 
Pityrosporum ovale svampen findes også på normal hud. Den kan give anledning til pityriasis versicolor, som viser sig enten som brunlig-gule eller hvide let skællende pletter på hals, øverste del af kroppen og arme.

Årsager til svamp i hud og negle 

Svampeinfektioner kan skyldes dermatophytter eller gærsvampe.
 
De måder, man bliver smittet på, afhænger af de forskellige typer af svampeinfektioner i huden. Svampene lever i hudens yderste lag - hornlaget - og spreder sig ved at danne enzymer, der opløser dette.

Smitten kan enten foregå fra menneske til menneske, eller fra dyr til menneske:

  • Fra menneske til menneske foregår smitten ofte via fugtige badeværelsesgulve, svømmehaller, fugtige håndklæder eller ved tæt kontakt.
  • Fra dyr til menneske er det oftest kontakt med skæl fra katte, hunde, marsvin eller kalve.
Modtagelighed for smitte er meget individuel og afhænger fx af:
  • Forskelligheder i immunsystemet
  • Køn
  • Alder.
Anvendelse af fede cremer og sollotions kan give svampe gode vækstbetingelser og disponere til gentagne infektioner.

Hvad kan du selv gøre ved svamp i hud og negle? 

For at undgå svampeinfektion, er det en god idé at:
  • undgå tæt kontakt med kattekillinger og hundehvalpe, der kunne have infektion
  • bruge badetøfler i svømmehaller og fælles baderum
  • sørge for at lufte fødderne godt og tørre sig grundigt mellem tæer og i hudfolder efter bad
  • skifte sokker hver dag og gerne bruge bomuldsstrømper
  • sørge for frisk luft til fødderne i løbet af dagen
  • undgå at lade badehåndklædet ligge på badeværelsesgulvet specielt i svømmehaller. Har man svamp i fx tånegle, bør man undgå at bruge samme håndklæde til fødder og resten af kroppen
  • være opmærksom på, at sko kan være inficerede med svamp, specielt hvis man ikke har brugt strømper
  • skille hudfolderne med lærredsklude (ved candida-infektion), for at undgå fugtigt miljø
  • undgå fede cremer på huden, ved tendens til pityriasis versicolor.
Der findes midler i håndkøb mod svamp, dog vil det være klogest først at få stillet den korrekte diagnose hos sin læge.

Hvor udbredt er svamp i hud og negle? 

Svampeinfektioner med dermatophytter udgør 3 - 4% blandt hudpatienter i Skandinavien.

Hvordan udvikler en svampeinfektion sig?

Hvis man får stillet den korrekte diagnose, bliver man næsten altid helbredt. Dog kan neglesvamp og visse typer af fodsvamp blive kroniske.

Undersøgelse for svampeinfektioner i huden 

Ved at skrabe fra huden og under neglene eller trække et hår ud, kan lægen få materiale til en laboratorieundersøgelse, så man kan få svar på, om der er tale om svamp - og hvilken type det er. Det sidste kan give en idé om smittevejen.
 
En korrekt diagnose er vigtig, så man ikke risikerer at blive fejlbehandlet, hvilket kan forværre sygdommen.

Behandling af svamp i hud, hår og negle 

Ud over de ting man selv kan gøre, vil de fleste ukomplicerede tilfælde af svamp på huden kunne behandles lokalt. Hyppighed af påsmøring og varighed af behandlingen afhænger af det enkelte præparat.
 
Ved udbredte infektioner på huden eller på fødderne kan det blive nødvendigt at behandle med tabletter. Er der tale om "katteringorm" i hårbunden, kan det være nødvendigt at anvende griseofulvin som hudlæger kan få tilladelse til at bruge.

Behandling af svamp i håret

Hvis hårbunden og skægregionen er angrebet, kræves tabletbehandling samtidig med smøre- eller shampoobehandling.

Andre navne og stavemåder for svamp i hud og negle:

  • Pityriasis versicolor
  • Tinea unguium
  • Onychomycosis

Behandling af svamp i negle

Neglesvamp behandles bedst med tabletbehandling, dog kan neglesvamp på fingre forsøges behandlet med neglelak, der indeholder et svampemiddel.
 
Tabletbehandling af negle er langvarig, og der kan ses bivirkninger. En sådan behandling påbegyndes derfor i reglen ikke, før der foreligger et svar fra en laboratorieundersøgelse med et positivt dyrkningssvar, og at der er uacceptable kosmetiske gener eller andre gener.