Artboard 1
Infektioner

HIV

HIV er et virus, som ødelægger det menneskelige immunsystem, hvilket medfører en række livstruende infektioner. HIV-smittede personer, som er velbehandlede, kan leve i op til 40 år, før de får følgesygdomme.

Symptomer på HIV

Hvis man bliver smittet, vil man i ugerne efter have forbigående symptomer, der kan ligne influenza eller kyssesyge:
  • halssmerter
  • feber
  • hævede kirtler.

Symptomerne går over af sig selv, og man har det typisk godt i årevis, men efterhånden kan der komme nye symptomer i form af:

  • træthed
  • vægttab
  • feber.

Følgesygdomme til HIV-infektion

På et tidspunkt er immunforsvaret så svækket, at de egentlige følgesygdomme dukker op. Det kan fx være:

  • Svampe-infektion i mund og spiserør
  • Lungebetændelse med svampe (pneumocyster)
  • Hjernebetændelse med svampe (kryptokokker)
  • Hjernebetændelse med virus (HIV eller polyomavirus)
  • Hjernebetændelse med parasitter (toxoplasmose = haresyge)
  • Øjenbetændelse med virus (cmv-virus)
  • Tarmbetændelse (virus eller parasitter)
  • Hudkræft (Kaposi's sarkom)
  • Lymfekræft
  • Tuberkulose
  • Endetarmskræft
  • Livmoderhalskræft.
Svækkelsen af immunforsvaret kommer gradvis, og der går i gennemsnit 8 år (uden behandling), inden det er så svækket, at der kommer alvorlige komplikationer.

Årsager til HIV

HIV hører til en virusfamilie, der kaldes retrovirus. Mere præcist kaldes det HIV-1.

HIV smitter ved:

  • Seksuel kontakt (mundsex kan også smitte, men risikoen er ikke så stor som ved samleje)
  • Via blod og blodprodukter
  • Fra en smittet mor til hendes foster/barn under graviditeten, under fødslen og via modermælk.

HIV smitter ikke ved:

  • Almindelig social kontakt
  • Genstande som knive, gafler og glas
  • Kys (medmindre der er synligt blod)
  • Urin eller afføring
  • Via luften
  • Via insekter eller bid af hunde eller andre dyr.

Hvad kan du selv gøre?

HIV-infektion kan forebygges:
  • Brug kondom ved samleje
  • Del ikke sprøjter eller kanyler med andre
  • Undgå injektioner og blodtransfusioner i lande, hvor der ikke anvendes engangsudstyr eller, hvor blod ikke testes på en pålidelig måde.
  • Alt blod, der skal anvendes til transfusion eller fremstilling af medicin, testes i dag for HIV. Det giver en meget høj sikkerhed, og risikoen for at blive smittet med HIV via blodtransfusion er ubetydelig.
  • HIV-smittede kvinder, som bliver gravide og skal føde, samt deres nyfødte barn, behandles for at undgå HIV-smitte fra mor til barn
Hvis man mener, at man på et tidspunkt har været udsat for HIV-smitte, så er det en god ide at få lavet en HIV-test. Hvis man er i tvivl om testen, så kontakt enten egen læge eller en af telefonrådgivningerne for at få et råd.

Hvor udbredt er HIV i Danmark?

I Danmark lever skønsmæssigt 6.000 personer med HIV-infektion, og der kommer hvert år yderligere ca. 200 nye tilfælde.
Hovedparten af de personer, som smittes med HIV er indvandrere fra lande med en høj forekomst af HIV eller danskere, smittet enten i udlandet eller i Danmark, efter seksuel kontakt med en person med kendt høj risiko. Der er således ingen generel høj forekomst af heteroseksuel smitte i Danmark.

Mænd som har sex med mænd samt indvandrere, der er heteroseksuelt smittede før ankomsten til Danmark, udgør fortsat de største smittegrupper. Det samme mønster er set i andre vestlige lande og hænger formentlig sammen med ændringer i sexadfærd (mindre konsekvent sikker sex). Nye tilfælde ses fortsat blandt stofmisbrugere, men forekomsten i Danmark er meget lav, sammenlignet med det øvrige Europa.

Det skønnes, at der i verden lever 35 millioner mennesker med HIV, og at 7.000 smittes hver eneste dag. Mere end 25 millioner er døde heraf, siden epidemien startede.

Der lever flest smittede i Afrika, og HIV er i dag den hyppigste dødsårsag i mange af de afrikanske lande, der ligger syd for Sahara.

Som noget relativt nyt har HIV de seneste 10 år bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande og Rusland.

AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome eller på dansk: Erhvervet immundefekt syndrom.

De første sygdomstilfælde af AIDS dukkede op i 1980 blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York, men kort efter blev der rapporteret om lignende tilfælde blandt stofmisbrugere, mennesker, der havde fået blodtransfusioner og bløderpatienter. Lidt senere fandt man også sygdommen blandt personer, der ikke tilhørte nogle af disse grupper, og hos børn.

Sygdommen var karakteriseret ved, at den syge havde et meget dårligt immunforsvar. I starten kendte man ikke årsagen til sygdommen, og den var omgærdet af megen mystik. I 1984 blev det imidlertid vist, at årsagen var en virus, HIV (Human Immundefekt Virus).

AIDS bruges fortsat som en samlet betegnelse for de HIV-smittede personer, der har de mest alvorlige følgesygdomme, men begrebet AIDS har, efter indførelse af behandling, ikke længere nogen praktisk betydning i patientbehandlingen.

Hvordan udvikler HIV sig?

Tidligere levede en smittet person i gennemsnit 10 år fra smittetidspunktet, og mindre end 2 år fra det tidspunkt, hvor den første alvorlige følgesygdom viste sig.

I dag er situationen helt anderledes. Den nye behandling gør, at man forventer, at de fleste smittede patienter kan leve uden alvorlige følgesygdomme i 40 år eller mere. Behandlingen virker hos alle og startes umiddelbart efter, at diagnosen er stillet.

Undersøgelse for HIV

Undersøgelsen kan enten ske hos egen læge, hos anden praktiserende læge eller på hospital.

HIV-infektion diagnosticeres ved, at der påvises antistoffer mod HIV i en blodprøve. Det betyder, at man påviser kroppens reaktion på smitten, og ikke selve virus. Antistoftesten bliver positiv cirka 4 uger efter smitten. Der er således en periode, hvor man kan smitte andre, selvom antistof-testen er negativ.

Anonym ”Check point”-undersøgelse

Det er muligt at blive undersøgt anonymt på infektionsmedicinske afdelinger, dvs. uden at opgive CPR-nummer eller navn.

AIDS fondet har i København, Aarhus og Odense oprettet et tilbud kaldet "Check point", hvor man kan møde op, blive gratis (og anonymt) HIV-testet og få svar inden for en halv time. Er testen positiv, bliver man henvist til infektionsmedicinsk afdeling til videre opfølgning.

Behandling af HIV

HIV-infektion behandles typisk med en kombination af 3 lægemidler, der direkte angriber virus, så det holdes i ro, og immunforsvaret får mulighed for at komme sig. Behandlingen skal indtages regelmæssigt hver dag, formentlig resten af livet.

Udover at behandling er gavnlig for den smittede person, så har behandling den sidegevinst, at smitsomheden hos en velbehandlet person reduceres til et meget lavt niveau.

Gravide kvinder, og de børn de føder, behandles med henblik på, at barnet ikke bliver smittet. Børnene behandles som regel kun forebyggende i fire uger.

Andre navne og stavemåder for HIV/AIDS:

  • Human Immundefekt Virus
  • AIDS
  • Acquired Immune Deficiency Syndrome
  • Erhvervet immundefekt syndrom
Lorem ipsum Lorem ipsum