Hiv
Hiv er et virus, som ødelægger det menneskelige immunsystem, hvilket medfører en række livstruende infektioner. Personer, som lever med hiv og er velbehandlede, har en forventet levetid som personer, som lever uden hiv.
- Halssmerter
- Feber
- Hævede kirtler.
Symptomerne går over af sig selv, og man har det typisk godt i årevis, men efterhånden kan der komme nye symptomer i form af:
- Træthed
- Vægttab
- Feber.
Følgesygdomme til hiv-infektion
På et tidspunkt er immunforsvaret så svækket, at de egentlige følgesygdomme dukker op. Det kan fx være:
- Svampe-infektion i mund og spiserør
- Lungebetændelse med svampe (pneumocyster)
- Hjernebetændelse med svampe (kryptokokker)
- Hjernebetændelse med virus (hiv eller polyomavirus)
- Hjernebetændelse med parasitter (toxoplasmose = haresyge)
- Øjenbetændelse med virus (cmv-virus)
- Tarmbetændelse (virus eller parasitter)
- Hudkræft (Kaposi's sarkom)
- Lymfekræft
- Tuberkulose
- Endetarmskræft
- Livmoderhalskræft.
Årsager til hiv
Hiv hører til en virusfamilie, der kaldes retrovirus. Mere præcist kaldes det hiv-1.Hiv smitter ved:
- Seksuel kontakt (mundsex kan også smitte, men risikoen er ikke så stor som ved samleje)
- Via blod og blodprodukter
- Fra en smittet mor til hendes foster/barn under graviditeten, under fødslen og via modermælk.
Hiv smitter ikke ved:
- Almindelig social kontakt
- Genstande som knive, gafler og glas
- Kys (medmindre der er synligt blod)
- Urin eller afføring
- Via luften
- Via insekter eller bid af hunde eller andre dyr.
Hvad kan du selv gøre?
Hiv-infektion kan forebygges:- Brug kondom ved samleje med partner, hvis hiv-status er ukendt (ved velbehandlet hiv-infektion sker der ikke smitte ved seksuel kontakt).
- Hvis du er mand, og har sex med mænd, hvis hiv-status du ikke kender, kan medicin mod hiv (såkaldt Pre Exposure Prophylaxis (PrEP) overvejes.
- Del ikke sprøjter eller kanyler med andre.
- Undgå injektioner og blodtransfusioner i lande, hvor der ikke anvendes engangsudstyr eller, hvor blod ikke testes på en pålidelig måde.
- Alt blod, der skal anvendes til transfusion eller fremstilling af medicin, testes i dag for hiv. Det giver en meget høj sikkerhed, og risikoen for at blive smittet med hiv via blodtransfusion er ubetydelig.
- Kvinder, som lever med hiv og bliver gravide og skal føde, samt deres nyfødte barn, behandles for at undgå hiv-smitte fra mor til barn.
Hvor udbredt er hiv i Danmark?
Hovedparten af de personer, som smittes med hiv, er indvandrere fra lande med en høj forekomst af hiv eller danskere, smittet enten i udlandet eller i Danmark, efter seksuel kontakt med en person med kendt høj risiko. Der er således ingen generel høj forekomst af heteroseksuel smitte i Danmark.
Mænd som har sex med mænd samt indvandrere, der er heteroseksuelt smittede før ankomsten til Danmark, udgør fortsat de største smittegrupper. Det samme mønster er set i andre vestlige lande og hænger formentlig sammen med ændringer i sexadfærd (mindre konsekvent sikker sex). Nye tilfælde ses fortsat blandt stofmisbrugere, men forekomsten i Danmark er meget lav, sammenlignet med det øvrige Europa.
Det skønnes, at der i verden lever 38,4 millioner mennesker med hiv, og at 7.000 smittes hver eneste dag. Mere end 25 millioner er døde heraf, siden epidemien startede.
Der lever flest smittede i Afrika, og hiv er i dag den hyppigste dødsårsag i mange af de afrikanske lande, der ligger syd for Sahara.
Som noget relativt nyt har hiv de seneste 10 år bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande og Rusland.
Aids er en forkortelse for acquired immune deficiency syndrome eller på dansk: Erhvervet immundefekt syndrom.
De første sygdomstilfælde af aids dukkede op i 1980 blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York, men kort efter blev der rapporteret om lignende tilfælde blandt stofmisbrugere, mennesker, der havde fået blodtransfusioner og bløderpatienter. Lidt senere fandt man også sygdommen blandt personer, der ikke tilhørte nogle af disse grupper, og hos børn.
Sygdommen var karakteriseret ved, at den syge havde et meget dårligt immunforsvar. I starten kendte man ikke årsagen til sygdommen, og den var omgærdet af megen mystik. I 1984 blev det imidlertid vist, at årsagen var en virus, hiv (human immundefekt virus).
Aids bruges fortsat som en samlet betegnelse for de hiv-smittede personer, der har de mest alvorlige følgesygdomme, men begrebet aids har, efter indførelse af behandling, ikke længere nogen praktisk betydning i patientbehandlingen.
Hvordan udvikler hiv sig?
Undersøgelse for hiv
Hiv-infektion diagnosticeres ved påvisning af selve hiv-virus (antigen) samt antistoffer mod hiv i en blodprøve, der bliver positiv for antistoffer ca. fire uger efter smitte og forbliver positiv derefter resten af livet. Der er således en periode, hvor man kan smitte andre, selvom antistof-testen er negativ.
Undersøgelsen kan enten ske hos egen læge, hos anden praktiserende læge, på hospitalet eller hos aids-fondet. Er testen positiv, bliver man henvist til infektionsmedicinsk afdeling til videre opfølgning.
Det er muligt at blive undersøgt anonymt på infektionsmedicinske afdelinger, dvs. uden at opgive CPR-nummer eller navn.
Aids-fondet tilbyder også anonyme og gratis tests til udvalgte grupper. Det sker i afdelingerne i København, Aarhus og Odense. Læs mere om tilbuddet på aidsfondet.dk/checkpoint.
Behandling af hiv
Udover at behandling er gavnlig for den smittede person, så har behandling den sidegevinst, at risiko for seksuel smitsomhed fjernes hos en velbehandlet person.
Det er meget vigtigt, at gravide kvinder er velbehandlede, så de ikke smitter deres børn. Børn født af kvinder, som lever med hiv, behandles forebyggende i to-fire uger med henblik på at undgå at blive smittet.
Andre navne og stavemåder for HIV/AIDS:
- Human Immundefekt Virus
- AIDS
- Acquired Immune Deficiency Syndrome
- Erhvervet immundefekt syndrom
Artiklen er opdateret d. 02-02-2023.