Infektioner
Stivkrampe (Tetanus)
Stivkrampe er en frygtet sygdom, som skyldes, at giftstof fra bakterien Clostridium tetani angriber hjernen og lammer de nerver, der får musklerne til at slappe af.
Symptomerne på stivkrampe begynder med:
- Stivhed i tyggemusklerne
- Stivhed i rygmuskler og nakkemuskler
- Synkebesvær.
Derefter kommer stivhed af muskulaturen i:
- Ansigt
- Mave
- Arme og ben (sidst).
I de mest udtalte tilfælde er den syge forpint af de spændte muskler. Enhver stimulation (berøring, lys, lyd) kan fremkalde livstruende krampeagtige sammentrækninger af musklerne i svælget og af de muskler, der bruges til at trække vejret med. Der er ikke feber, og den syge er helt vågen og klar.
Årsager til stivkrampe
Bakterier trænger gennem rifter eller sår ind i huden, inficerer området og laver giftstof, som transporteres til hjernen. Her blokerer det de nerver, der normalt får muskler til at slappe af.
Der kan gå op til flere måneder (men typisk 1-2 uger), inden giftstoffet når nervecellerne. På det tidspunkt kan såret være helet og måske glemt af den syge.
Hvad kan man selv gøre mod stivkrampe?
Det vigtigste man selv kan gøre er:
- Sår vaskes omhyggeligt med vand og sæbe.
- Søg læge ved større sår eller sår, der er synligt forurenede.
- At være vaccineret mod stivkrampe.
Hvor udbredt er stivkrampe?
Den sygdomsfremkaldende bakterie, Clostridium tetani, findes overalt i verden, men hovedsageligt i U-landene. I Danmark er der i gennemsnit mindre end ét tilfælde om året.Hvordan udvikler stivkrampe sig?
Der ses alle sværhedsgrader af sygdommen - fra lette tilfælde der varer en uges tid til livstruende tilfælde, der varer i månedsvis.Undersøgelse for stivkrampe
Diagnosen stilles af lægen ud fra sygehistorien og symptomerne. Blodprøver, scanningsundersøgelser af hjernen og undersøgelse af de elektriske impulser i nerver og muskler anvendes mest til at udelukke andre sygdomme.Behandling og forebyggelse af stivkrampe
Behandling af stivkrampe består i at dæmpe tendensen til muskelkramper med medicin. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at bedøve den syge og lade en maskine (respirator) hjælpe med vejrtrækningen.
Såret renses, hvis det ikke er helet. Der gives penicillin for at slå overlevende bakterier ihjel og en modgift (tetanus antitoksin) for at neutralisere giftstof, inden det når frem til hjernen.
Vaccination mod stivkrampe
Vaccination mod stivkrampe indgår i det danske børnevaccinationsprogram, og denne vaccination dækker i mindst 10 år, efter den sidste dosis er givet i 5-års alderen.
Fornyet vaccination tilrådes efter ulykker med mulig udsættelse for stivkrampebakterien eller ved rejser til områder, hvor det er vanskeligt at blive vaccineret, hvis man kommer ud for ulykker. Den fornyede vaccination virker efter få dage og virkningen holder i mindst 10 år.
Andre navne og stavemåder for stivkrampe:
- Tetanus
Artiklen er opdateret d. 02-02-2023.
