gang på ujævnt terræn
trappegang
løb
længerevarende siddende stilling med knæet bøjet.
Knæsmerter på forsiden af knæet (patellofemoralt smertesyndrom) er betegnelsen for smerter, som udgår fra – eller omkring leddet, mellem knæskal og lårben, og hvor man ikke kan påvise skader, hverken ved den lægelige undersøgelse eller ved røntgen/skanning.
Symptomerne på knæsmerter (det patellofemorale smertesyndrom) er smerter, der kan lokaliseres til forsiden af knæet, eventuelt ledsaget af skurren, som udløses ved:
gang på ujævnt terræn
trappegang
løb
længerevarende siddende stilling med knæet bøjet.
Grunden til, at ovennævnte aktiviteter provokerer smerter er, at de alle er forbundet med et øget pres af knæskallen mod lårbenet. Det er derfor typisk, at smerterne er værst ved gang nedad trappe, hvor knæskallens pres mod lårbenet er større, end op ad trappe.
Når man bøjer og strækker knæet, glider bagsiden af knæskallen på den nederste del af lårbenet, som er rendeformet. Når man bøjer ned i knæ, presses knæskallen ind mod lårbenet, hvilket øger belastningen af brusken på knæskallens bagside.
Den præcise årsag til knæsmerter på forsiden af knæet kendes ikke, men forskningsresultater tyder på, at de skyldes et skævt træk på knæskallen, der sporer forkert mod lårbenet.
Følgende faktorer kan øge risikoen for det såkaldte patellofemorale smertesyndrom:
Arvelig disposition
Gentagne belastninger af knæet som ved cykling og løb. Større statiske påvirkninger med knæene bøjet, fx slalomski, eller vægtløftning
Skævt træk på knæskallen, som følge af fx kalveknæ, hjulben, udad-drejning af underbenet, platfod, eller løs og frit forskydelig knæskal
Højt ridende eller underudviklet knæskal
Dårlig funktion af knæets strækkemuskler
Stramme muskler og sener: lårmuskel, hasemuskler, den udvendige seneplade (tractus iliotibialis).
Aflaste knæet eller holde pauser fra de aktiviteter, som provokerer smerterne.
Anvende en knæbandage, som støtter knæskallen.
Opsøge læge for at få stillet diagnosen og sikre sig, at der ikke er tale om andre årsager til knæsmerterne.
Tilstanden er meget almindelig og ses fortrinsvis i aldersgruppen 10-25 år, hyppigere hos kvinder end mænd. I en undersøgelse havde 7 % af danske gymnasieelever patellofemoralt smertesyndrom.
En undersøgelse af knæsmerterne beror på sygehistorien og den lægelige undersøgelse, hvor man kan finde ømhed på bagsiden af knæskallen, og bør undersøge for de disponerende faktorer, som allerede er nævnt under årsager. I nogle tilfælde kan specifikke test bidrage til at bekræfte diagnosen.
Behandling af knæsmerter på forsiden af knæet vil omfatte:
Mindskning af, eller pause fra, den aktivitet, som har fremkaldt tilstanden.
Træning i flere måneder under fysioterapeutisk vejledning. Træningen er kompliceret og indebærer styrkeøvelser af lårmusklerne, udspænding af lårmuskel, hasemuskler og lårets udvendige seneplade (tractus iliotibialis), evt. tapening, EMG-biofeedback og balancetræning.
Stillingskorrigerende indlæg, f.eks. ved platfod.
Varmebehandling mod smerter og stivhed i muskler og led
Du kan bruge varme mod smerter og stivhed i muskler og væv, da varme giver en større blodgennemstrømning og større smidighed.
Akutte sportsskader
En akut sportsskade opstår, når du er fysisk aktiv. Symptomerne på sportsskaden kommer efter kort tid. Omkring 25% af alle sportsskader er akutte sportsskader.