Knogler, muskler og led

Skinnebenssår

Skinnebenssår opstår pga. øget tryk i venerne. Sygdommen er et stort problem, da helingen af sår på skinneben er vanskelig og ofte meget langvarig.

Lasse Danborg Overlæge og speciallæge i ortopædkirurgi

Oversigt

Symptomer
Årsager
Faresignaler
Behandling

Symptomer på skinnebenssår

Har man et sår på skinnebenet, er det vigtigt at skelne mellem et venebetinget sår eller et arteriebetinget sår for at give den rette behandling.

Symptomerne på venebetinget skinnebenssår er:

Sårene findes kun på skinnebenet
Huden omkring sårene er hårdere end almindelig hud
Huden er med brunlige områder som følge af øget pigmentering
Sårene findes typisk på nederste del af skinnebenet
De fleste sår findes på indersiden - men ses også på ydersiden
Sårene er typisk overfladiske - senerne ses sjældent blottet
Der vil forsat være varme tæer, med puls på fodryggen
Åreknuder ses hyppigt og vil være en del af sygdommen.

Læs mere om: Åreknuder

Årsager til skinnebenssår

Skinnebenssår skyldes dårligt fungerende veneafløb. Det øgede tryk i venerne i benene forplanter sig gennem de fine hårkar (kapillær), så der med tiden dannes arvæv, hvilket giver anledning til den hårde hud, der karakteriserer skinnebenssår. Det er i den hårde hud, at skinnebenssårene dannes.

Læs mere Læs mindre

Venesystemet

Skinnebenssår skyldes et øget tryk i venesystemet. Venerne er de blodkar, der fører blodet væk fra benene, mens arterierne fører blodet til benene. Dårligt fungerende tilløb (åreforkalkning), giver én type sår, mens sår, der skyldes dårligt afløb fra benene, giver en anden type sår.

Venesystemet har flere funktioner:

At transportere det "brugte" blod og affaldsstofferne til hjertet.
At "opsuge" vævsvæsken fra rummet mellem cellerne.

Den øgede mængde vævsvæske stammer fra arterierne, hvor vævsvæsken ved hjælp af blodtrykket presses ud igennem arterierne (kapillærerne). På venesiden opsuges den overskydende vævsvæske igen.

Under normale omstændigheder opsuges der ikke lige så meget væske på venesiden, som presses ud på arteriesiden. Den lille mængde, der er til forskel, udgør den del af vævsvæsken, som opsuges med lymfesystemet. På den måde opnås der balance.

Når venetrykket øges, som følge af sygdom i venen, kan venen ikke opsuge så megen væske som normalt. Der bliver derfor mere vævsvæske tilbage. Lymfesystemet må hurtigt melde pas, da det ikke er beregnet til så store mængder væske. Den øgede mængde vævsvæske ses som hævelse af benene, et såkaldt ødem, som ses ved åreknuder og skinnebenssår.

Risikofaktorer

Følgende forhold øger risikoen:

Stigende alder
Antal fødsler (jo flere jo hyppigere)
Arvelighed
Sukkersyge
Vægt (jo højere, jo hyppigere)
Højde (jo højere, jo hyppigere)
Stående arbejde
Åreknuder eller tidligere dyb årebetændelse (blodprop i benene).

Hvad kan man selv gøre ved skinnebenssår?

Sygdommen rammer hovedsageligt kvinder, der har født og personer, hvor en af forældrene har lidelsen. Personer, som hører under en af disse grupper, bør være ekstra opmærksomme på de tidlige symptomer.

Gode råde er:

Tidlig brug af støttestrømper vil hæmme sygdommens fremadskridende forløb. Kontakt eventuelt din læge for vejledning.
Samtidig behandling af åreknuder, kan stoppe sygdommen.
Har du meget stående arbejde, må du overveje omskoling, hvis du har sår eller gener. Stil dig på tæer og slap af i læggen flere gange om dagen, du sætter gang i venepumpen og øger afløbet fra benene.

Faresignaler

Du bør kontakte lægen, hvis der er tegn på betændelse på skinnebenet:

Rødme
Varme
Hævelse
Stigende smerter
Huden ligner skallen på en appelsin (cellulitis).

Har du fået et skinnebenssår, bør du også kontakte din læge, så du kan få korrekt behandling, og såret heles hurtigst muligt.

Du skal ikke regne med, at du selv kan få såret til at hele. Skinnebenssår er en langvarig behandling - og ved forkert behandling heler såret ikke op.

Hvordan udvikler skinnebenssår sig?

Så længe huden er hævet, er der øget risiko for infektion i huden. Dette skyldes normalt en almindelig hudbakterie (beta-hæmolytiske streptokokker). Den viser sig ved stærk rødme og hævelse af huden. Hudsygdommen hedder rosen, og man kan få feber af den. Bylder ses ikke ved rosen.

Undersøgelse af skinnebenssår

Normalt skal man til en almindelig undersøgelse, hvor lægen undersøger veneafløbet.

Behandling af skinnebenssår

Den hyppigste behandling er støttebehandling med:

Støttestrømper
Støttebind.

Støttestrømper er mest brugt, da de er lettere at anvende korrekt og holder trykket længere. Støttebind er billigere, men kan være svære at anvende korrekt.

Bare huden er påvirket af venesygdommen (eksempelvis: øget pigmentering, hævelse, natlige lægkramper, natlig uro i benene) vil støttestrømpen være en fordel. For mange vil behandlingen med støttestrømpe være en livslang behandling.

Sårbehandling

En anden supplerende behandling vil være at behandle selve såret. Døde partier klippes bort, og sårene kan behandles med bandager, der holder såret fugtigt.

Denne sårbehandling kræver, at en læge involveres. Er der rosen (betændelse) af omgivelserne, skal der gives antibiotika.

I enkelte tilfælde kan fjernelse af underhuden helt ind til muskelhinden og hudtransplantation løse problemet.

Andre navne og stavemåder for skinnebenssår:

Ulcus cruris

Læs også:

Hudsygdomme

Bylder

Bylder er ømme betændelsesfyldte ansamlinger, der kan opstå overalt på kroppen. De kaldes også for abscesser og skyldes typisk bakterier, gerne stafylokokker.

Hjerte- og kredsløbssygdomme

Åreforkalkning

Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme.