Knogler, muskler og led
Skinnebenssår
Skinnebenssår opstår pga. øget tryk i venerne. Sygdommen er et stort problem, da helingen af sår på skinneben er vanskelig og ofte meget langvarig.
Har man et sår på skinnebenet, er det vigtigt at skelne mellem et venebetinget sår eller et arteriebetinget sår for at give den rette behandling.
Symptomerne på venebetinget skinnebenssår er:
- Sårene findes kun på skinnebenet
- Huden omkring sårene er hårdere end almindelig hud
- Huden er med brunlige områder som følge af øget pigmentering
- Sårene findes typisk på nederste del af skinnebenet
- De fleste sår findes på indersiden - men ses også på ydersiden
- Sårene er typisk overfladiske - senerne ses sjældent blottet
- Der vil forsat være varme tæer, med puls på fodryggen
- Åreknuder ses hyppigt og vil være en del af sygdommen.
Læs mere om:
Åreknuder
Årsager til skinnebenssår
Skinnebenssår skyldes dårligt fungerende veneafløb. Det øgede tryk i venerne i benene forplanter sig gennem de fine hårkar (kapillær), så der med tiden dannes arvæv, hvilket giver anledning til den hårde hud, der karakteriserer skinnebenssår. Det er i den hårde hud, at skinnebenssårene dannes.
Risikofaktorer
Følgende forhold øger risikoen:
- Stigende alder
- Antal fødsler (jo flere jo hyppigere)
- Arvelighed
- Sukkersyge
- Vægt (jo højere, jo hyppigere)
- Højde (jo højere, jo hyppigere)
- Stående arbejde
- Åreknuder eller tidligere dyb årebetændelse (blodprop i benene).
Hvad kan man selv gøre ved skinnebenssår?
Sygdommen rammer hovedsageligt kvinder, der har født og personer, hvor en af forældrene har lidelsen. Personer, som hører under en af disse grupper, bør være ekstra opmærksomme på de tidlige symptomer.
Gode råde er:
- Tidlig brug af støttestrømper vil hæmme sygdommens fremadskridende forløb. Kontakt eventuelt din læge for vejledning.
- Samtidig behandling af åreknuder, kan stoppe sygdommen.
- Har du meget stående arbejde, må du overveje omskoling, hvis du har sår eller gener. Stil dig på tæer og slap af i læggen flere gange om dagen, du sætter gang i venepumpen og øger afløbet fra benene.
Faresignaler
Du bør kontakte lægen, hvis der er tegn på betændelse på skinnebenet:
- Rødme
- Varme
- Hævelse
- Stigende smerter
- Huden ligner skallen på en appelsin (cellulitis).
Har du fået et skinnebenssår, bør du også kontakte din læge, så du kan få korrekt behandling, og såret heles hurtigst muligt.
Du skal ikke regne med, at du selv kan få såret til at hele. Skinnebenssår er en langvarig behandling - og ved forkert behandling heler såret ikke op.
Hvordan udvikler skinnebenssår sig?
Undersøgelse af skinnebenssår
Normalt skal man til en almindelig undersøgelse, hvor lægen undersøger veneafløbet.Behandling af skinnebenssår
Den hyppigste behandling er støttebehandling med:
- Støttestrømper
- Støttebind.
Støttestrømper er mest brugt, da de er lettere at anvende korrekt og holder trykket længere. Støttebind er billigere, men kan være svære at anvende korrekt.
Bare huden er påvirket af venesygdommen (eksempelvis: øget pigmentering, hævelse, natlige lægkramper, natlig uro i benene) vil støttestrømpen være en fordel. For mange vil behandlingen med støttestrømpe være en livslang behandling.
Sårbehandling
En anden supplerende behandling vil være at behandle selve såret. Døde partier klippes bort, og sårene kan behandles med bandager, der holder såret fugtigt.
Denne sårbehandling kræver, at en læge involveres. Er der rosen (betændelse) af omgivelserne, skal der gives antibiotika.
I enkelte tilfælde kan fjernelse af underhuden helt ind til muskelhinden og hudtransplantation løse problemet.
Andre navne og stavemåder for skinnebenssår:
- Ulcus cruris