Symptomer på urinsyregigt
Sygdommen viser sig ved aflejring af urinsyre, der ophobes i led eller væv.
Af ukendt årsag rammes storetåens grundled ofte ved første angreb (2/3 - og det er det, der kaldes podagra).
Knogler, muskler og led
Urinsyregigt (Podagra)
Urinsyregigt er en akut eller kronisk betændelsestilstand i et led. Den skyldes aflejring af urinsyre i et led. Når storetåens grundled rammes, kalder man sygdommen for podagra.
Leddet bliver:
- Rødt
- Hævet
- Varmt
- Meget ømt.
Umiddelbart får man mistanke om betændelse i leddet. Det er også, hvad der sker - dog ikke betændelse med bakterier, men betændelse (inflammation) med urinsyrekrystaller.
Slidgigt i storetåens grundled kan ligne og mistolkes ofte som podagra.
Årsager til urinsyregigt
Urinsyregigt skyldes aflejring af urinsyre i leddene. Urinsyre er et nedbrydningsprodukt fra kroppens nedbrydning af døde celler. Når DNA (cellernes arvemateriale) bliver brudt ned, er slutproduktet urinsyre. Problemet er, at urinsyre opløses særdeles dårligt i vand. Den mængde, der ikke kan udskilles med urinen, ophobes i kroppen. Man måler mængden af urinsyre ved en blodprøve (serum urat).
Forhøjet urinsyre i blodet kan skyldes:
- Produktion af mere urinsyre, end kroppen kan skaffe sig af med. Det ses ved visse blodsygdomme, cancersygdomme, hvor der er stort henfald af væv og ved psoriasis.
- Nedsat udskillelse af urinsyre. Det ses ved nedsat nyrefunktion, blyforgiftning og andre sygdomme.
- Øget nedbrydning af celler
- Øget indtagelse af kost med purin ("DNA").
Overvægtige, alkoholikere og personer med forstyrrelser i fedtstofskiftet har også øget risiko.
Figur 1. Urinsyredannelsen
Årsag til sygdommen hos den enkelte findes almindeligvis ikke. Det, at sygdommen skyldes overlevned, gælder kun et fåtal. De fleste gange findes heller ikke nogen forklaring på det enkelte anfald (fx indtagelse af rødvin, store mængder bønner, røde bøffer med mere).
Hvordan udvikler urinsyregigt sig?
Første anfald af urinsyregigt varer fra dage til uger.Herefter er der forskellige forløb for anfaldene:
- Almindeligvis går anfaldet hurtigt over, især de første gange.
- Der vil være kortere og længerevarende sygdomsfri perioder.
- Hos nogen ser man kun få anfald i hele deres levetid.
- Andre oplever, at anfaldene øges i hyppighed og sværhedsgrad med tiden.
- Nogle udvikler kronisk urinsyregigt, hvor der aflejres urinsyre i led, ledomgivelser og andre steder, fx på øreflippen, hvor små knuder dannes.
Akutte anfald af urinsyregigt
Akutte anfald af urinsyregigt er karakteriseret ved:
- Symptomerne viser sig typisk kun i ét led.
- Ud over storetåens grundled, kan alle led rammes, men det rammer typisk leddene fra knæet (inkl.) og nedad.
- Anfaldene optræder almindeligvis uden nogen forklaring, men kan også udløses af alkohol eller purinholdige fødevarer (bønner, oksekød, te/kaffe/kakao, indmad).
Smerter i storetåens grundled kan også være almindelig slidgigt i storetåen. Dette er langt hyppigere end urinsyregigt. Et røntgenbillede vil som regel afsløre dette.
Kroniske anfald af urinsyregigt
Den kroniske tilstand er karakteriseret ved:
- Kroniske "langvarige" ledforandringer (næsten altid en følge af mange akutte anfald)
- Tophi, små knuder fx i øreflippen
- Evt. urinsyresten i urinvejene
- Vedvarende forhøjet urinsyre i blodet
- Anfald i led er det samme som i de akutte tilfælde, men flere led inddrages, og der er en tendens til Symmetrisk optræden (samme led på begge sider)
- Vedvarende smerter (kroniske)
- Bevægelsesindskrænkning
- Varierende grad af deformitet i leddene - på grund af ødelæggelse af leddene.
- Urinsyre kan udfældes overalt og ses som hvid-gullige knuder, typisk på ørerne og seneskederne
- Urinsyresten i urinvejene ses hos 25 % af personerne med urinsyregigt.
Hvad kan man selv gøre ved urinsyregigt?
Når diagnosen er sikker, kan følgende forebygge nye anfald:
- Afholdenhed fra alkohol (heriblandt rødvin)
- Afholdenhed fra purinholdige fødevarer: bønner, oksekød, te/kaffe/kakao, indmad (lever, nyre, brissel)
- Er man overvægtig kan vægttab være effektivt.
På trods af disse anstrengelser kan man ikke være sikker på en effekt, men det er forsøget værd.
Hvor udbredt er urinsyregigt?
- Koncentrationen af urinsyre i blodet varierer med alder, køn og arvelige forhold.
- Mænd får det næsten 10 gange så hyppigt som kvinder. Sygdommen starter som regel hos mænd i 30-60 års alderen.
- Hos børn er urinsyremængden i blodet almindeligt lavt. Ved puberteten stiger koncentrationen hos begge køn, mest hos mænd.
- Forskellen mellem kønnene bevares, indtil kvinderne når menopausen ved 40-50 års alderen, så stiger koncentrationen til samme niveau som hos mænd.
Undersøgelse for urinsyregigt
En undersøgelse for urinsyregigt vil typisk bestå af:
- En blodprøve, som kan vise koncentrationen af urinsyre i blodet
- Et røntgenbillede af det angrebne led, som kan vise bløddelshævelse (og udelukke slidgigt)
- En prøve fra leddet, som kan påvise urinsyrekrystaller. I nogle tilfælde er det denne prøve, der stiller diagnose og udelukker et bakterieangreb.
Diagnosen bør normalt stilles af en specialist i gigtsygdomme (reumatolog), da en del andre sygdomme kan ligne urinsyregigt.
Behandling af urinsyregigt
Akut behandling består i at lindre smerterne og standse anfaldet. Her har gigtmedicin typisk god effekt.
Ved kroniske tilfælde tilstræber man at sænke urinsyrekoncentrationen i blodet. Det gøres med medicin, der nedsætter dannelsen af urinsyre, fx allopurinol. I starten kan der dog komme nye anfald, fordi koncentrationen af urinsyre i blodet øges, og derfor vil de fleste kun behandles, når de har anfald, og her er behandlingen gigtmedicin.
Prednisolon kan bruges i den akutte fase, for hurtigt at få reduceret smerteanfaldet.
Operation har som regel ingen effekt. At skrabe krystallerne ud hjælper ikke. Dog som på billedet kan man for at få huddække være nød til at fjerne gigtknuderne kirurgisk.
Andre navne og stavemåder for urinsyregigt:
- Urinsur gigt
- Podagra
- Artritis urica
