Artboard 1
Sygdom

Brystkræft

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark. Ofte viser symptomerne sig i form af en knude eller uregelmæssighed i brystet.

Symptomer på brystkræft

Som regel er det kvinden selv, der opdager en knude eller en uregelmæssighed i brystet. Andre tegn på brystkræft kan være:

  • Påvirkning af huden på brystet med enten indtrækning af huden eller rynkedannelse. Det kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude
  • Væske fra brystvorten i form af blodig eller klar til grønlig væske eller eksem på brystvorten
  • Et rødt, hævet bryst kan skyldes brystkræft, men skyldes som regel andre sygdomme.

Forstadie til brystkræft

Brystet er et kirtellegeme. Det består af en masse små kirtler, som er lejret i fedt og bindevæv. Selve brystkirtlerne består af kirtelceller, som kan producere mælk, og udførselsgange, der kan transportere mælken væk. Disse udførselsgange samler sig i større gange, som munder ud ved brystvorten.
Kræftforandringer kan i lang tid være begrænset til hulrummet i kirtlerne eller gangene, før det bryder ud som egentlig brystkræft. 

Mælkegange og kræftsvulst i brystet

Årsager til brystkræft

Man kender ikke årsagen til udvikling af brystkræft. Der findes dog en række faktorer, som kan øge risikoen for udvikling af sygdommen. Det drejer sig om:

  • Alder
  • Køn - Brystkræft er 100-200 gange hyppigere hos kvinder end mænd
  • Social klasse - Brystkræft ses oftere hos kvinder i højere sociale klasser
  • Arvelig disposition - Ca. 5-10 % af brystkræfttilfælde er arvelige
  • Hos kvinder, der tidligt får deres første menstruation og sent kommer i overgangsal-der, er der en lidt øget risiko for brystkræft
  • Kvinder, som har fået påvist in situ cancer i brystet, hvilket betyder, at kræften er begrænset til hulrummet i kirtlerne eller udførselsgangene
  • Brug af hormontilskud i mere end 5-10 år giver formodentlig en øget risiko
  • Nuværende eller tidligere brugere af p-piller har formodentlig en øget risiko, men denne risiko synes at forsvinde 10 år efter ophør af brug. Hos kvinder, der starter brug af p-piller inden 20-års alderen, er der en relativt øget risiko.
  • Kvinder, der ikke har født børn eller får deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft.

Hvad kan man selv gøre ved brystkræft?

Brystkræft kan ikke forebygges effektivt, men en sund livsstil lader til at kunne nedsætte risikoen.

  • Undgå stort alkoholforbrug
  • Undgå overvægt og dyrk regelmæssig motion
  • Overvej brugen af p-piller og anvendelse af hormoner, hvis risikoen for brystkræft i forvejen er øget
  • Kend egne bryster, så eventuelle forandringer kan opfanges
  • Undersøgelse af brystet regelmæssigt (fx i badet og med sæbe) er en god måde at blive fortrolig med ens bryster på og dermed også at kunne spore evt. forandringer.

Hvor udbredt er brystkræft?

I Danmark er brystkræft den hyppigste kræftform hos kvinder. Sygdommen kan optræde i alle aldersgrupper, men er mest almindelig hos kvinder over 50 år.

Hvordan udvikler brystkræft sig?

Brystkræft er en af de alvorligste kræftsygdomme hos kvinder. Sandsynligheden for at overleve brystkræft er afhængig af sygdomsstadiet på det tidspunkt, hvor sygdommen opdages, og behandlingen starter.
Når kræftcellerne vokser ud i det omgivende væv, kan de sprede sig til nærliggende lymfekirtler, hvilket oftest er i armhulen, eller til andre dele af kroppen. Det er især spredning til armhulens lymfekirtler, der har betydning for forløbet.

Undersøgelser for brystkræft

Afhængigt af symptomerne kan undersøgelse for brystkræft omfatte:

  • Klinisk undersøgelse. Brystet føles grundigt igennem, og der mærkes også efter hævede lymfeknuder i armhulen
  • Røntgen (mammografi). Bruges både efter fund af knude i brystet og til screening af ellers raske kvinder
  • Ultralydsundersøgelse. Laves ofte sammen med mammografien, specielt hos yngre kvinder
  • Vævsprøve. Bruges til at afgøre om forandringerne er god- eller ondartede. Udføres ved biopsi eller ved fjernelse af hele knuden.

Behandling af brystkræft

Tre overordnede typer af behandling anvendes i forbindelse med brystkræft:

  • Kirurgi
  • Stråler
  • Medicinsk behandling.

Kirurgi

Alt efter symptomerne fjernes hele eller dele af brystet samt evt. lymfeknuder i armhulen.

  • Mastektomi: Ved den mest almindelige operation fjernes hele brystet og en del af lymfeknuderne i armhulen. Anvendes hvis kræftknuden er stor
  • Lumpektomi: Brystbevarende operation, hvor man kun fjerner selve knuden og det omliggende væv samt en del af lymfeknuderne i armhulen. Afhænger af kræftknudens type, størrelse og placering. Suppleres med strålebehandling
  • Lymfødem: Lymfeknuder i armhulen fjernes, så man kan undersøge, om sygdommen har spredt sig uden for brystet. Kan give anledning til væskeansamling i armen på den opererede side.

Strålebehandling

Efter en brystbevarende operation skal man have strålebehandling for at slå de kræftceller ihjel, der eventuelt måtte være efterladt efter det kirurgiske indgreb.

Medicinsk behandling

Formålet med den medicinske behandling er enten at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen eller at mindske sygdomsbyrden. Den består af kemoterapi og/eller antihormonbehandling. 

  • Kemoterapi: Gives normalt ind i blodbanen og føres rundt i hele kroppen. Kemoterapi kan slå kræftceller ihjel, som eventuelt har spredt sig i kroppen fra kræftknuden i brystet
  • Antihormonbehandling: Gives normalt dagligt i en periode på 5-10 år efter operationen for at modvirke østrogens indflydelse på kræftcellerne
  • Biologisk behandling: Har man en HER-2 positiv brystkræft kan behandling med antistoffer mod HER-2 blive aktuel. HER-2 (human epidermal growth factor receptor 2) er en biomarkør for om målrettet behandling kan være effektiv og findes hos ca. 30% af brystkræft patienterne.

Andre navne og stavemåder for brystkræft:

  • Brystcancer
  • Cancer mammae
Præcis hvilke(n) type(r) efterbehandling man skal have, afhænger af alder, og om brystkræften er hormonfølsom (receptor positiv) eller ej, og om kræften er HER-2 positiv.