Artboard 1
Sygdom

Tarmkræft

Tarmkræft er en hyppig kræftsygdom hos både mænd og kvinder. Tyktarmen og endetarmen er tilsammen ca. 1 m lang. Endetarmen udgør de nederste 15 cm.

Symptomer på tarmkræft

De væsentligste symptomer på tarmkræft er:

  • Mavesmerter eller udspiling af maven samt vægttab
  • Sort afføring. Hvis der er blod i afføringen, kan dette give symptomer på blodmangel med træthed
  • Ændrede afføringsvaner. Afføringen kan være enten hård eller tynd. Afføringen er ikke længere regelmæssig, og der kan opstå problemer med at tømme tarmen
  • Kvalme og opkastning
  • Blod eller slim fra endetarmen
  • Smerter ved endetarmsåbningen
  • Feber. Der kan være feber gennem længere tid af ukendt årsag.

Hos nogle personer med tarmkræft kan de første symptomer være relativt voldsomme med akut tarmslyng, hvor der er stop for luftafgang og afføring. Der kan ligeledes opstå bughindebetændelse som tegn på, at der er gået hul på tarmen.

Forsmævring af tarme efter tarmkræft og stop for luftgang


Årsager til kræft i tyktarm og endetarm

På indersiden er tarmen dækket af en slimhinde. Celler i slimhinden kan vokse uhæmmet og derved medvirke til dannelsen af udposninger på tarmen - de såkaldte polypper. De fleste polypper er godartede, men nogle kan udvikle sig til en kræftsygdom.
Årsagen til dannelse af polypper i tarmen og evt. senere kræftudvikling kendes ikke, men kost og livsstil menes at spille en væsentlig rolle.

Kost og livsstil

Forhold i kosten har været meget diskuteret, specielt høj fedtindtagelse og kostens sukkerindhold, men der ligger endnu ikke sikre beviser på, at der er en hel klar sammenhæng. Manglende motion og bevægelse menes også at kunne øge ens risiko, hvilket også gælder for overvægt.

Alkohol

Indtagelse af mere end to genstande per dag fordobler risikoen for tyktarmskræft.

Arvelige forhold

Hos mellem 5 og 20 % af personerne med tyktarmskræft er der tale om en familiær sammen-hæng. Det drejer sig om familier med forekomst af familiær adenomatøs polypose (FAP) eller arvelig ikke polypøs tarmkræft (HNPCC).

Hvad kan man selv gøre ved kræft i tyktarm og endetarm?

Tyktarmskræft kan ikke entydigt forebygges, men forekomsten kan formodentlig begrænses ved sund levevis, herunder sund kost og motion samt begrænset alkoholforbrug.

Hvor udbredt er tarmkræft?

Tyktarmskræft og kræft i endetarmen er hyppige kræftsygdomme, men ses sjældent inden 40- års-alderen.
Kræft i tyktarmen er en alvorlig lidelse, og chancen for at blive helbredt er større, jo tidligere sygdommen bliver opdaget. Der er nu etableret screeningsundersøgelser i Danmark med henblik på tidlig opsporing af tyktarmskræft.

Hvordan udvikler tarmkræft sig?

I de tidlige stadier af tarmkræft giver operation de bedste muligheder for helbredelse. Hvis kræften er lidt mere fremskreden, har det god effekt at kombinere operation og kemoterapi.
Meget udbredt tarmkræft kan ikke helbredes, men det er muligt at lindre symptomerne med operation, kemoterapi eller stråleterapi. Disse behandlinger kan også være livsforlængende.
Tilbagefald af sygdommen ses for langt hovedparten inden for de første 2 år.

Undersøgelse for tarmkræft

Alle personer over 40-50 år med blødning fra tarmen eller længerevarende ændrede afføringsvaner bør undersøges for tarmkræft. Ligeledes vil det være rimeligt at undersøge for denne sygdom i forbindelse med nogle af de karakteristiske symptomer.
Udover undersøgelse af endetarmen med en finger, findes der en række lægeundersøgelser, der kan foretages ved mistanke om kræft i tyktarm eller endetarm.

Undersøgelser for kræft i tyktarm og endetarm:

  • Undersøgelse af endetarmen med en finger (de nederste 10 cm)
  • Rectoskopi. Med en stiv kikkert kan de nederste ca. 25 cm af tarmen undersøges
  • Sigmoideoskopi. De nederste 60 cm af tyktarmen kan undersøges med en lang bøjelig fiberkikkert, som indføres gennem endetarmsåbningen
  • Koloskopi. Hele tyktarmen kan undersøges med en lang bøjelig kikkert. Det kræver grundig udrensning af tarmen og som regel en lettere bedøvelse
  • Røntgenundersøgelse. Anvendes i dag kun i begrænset omfang, idet kikkertundersøgelser er mere sikre og har den fordel, at der samtidig kan tages vævsprøver
  • Undersøgelse for blod i afføringen med en såkaldt hæmocult test.

Behandling af tarmkræft

Tarmkræft inddeles i 4 stadier (I-IV). Operation og efterfølgende undersøgelse af det fjernede tarmstykke er af stor betydning for at kunne afgøre, hvilket stadie kræften tilhører. 
Ved operationen fjernes det syge tarmstykke samt et stykke resttarm på hver side af kræftknuden. Herudover fjerner man et antal lymfekirtler, som ligger tæt på kræftknuden med henblik på at undersøge, om der er sygdom i nogen af disse.
  • Stadium I: Intet behov for behandling ud over operationen
  • Stadium II: Operation og evt. forebyggende kemoterapi
  • Stadium III: Operation og kemoterapi
  • Stadium IV: Lindring af symptomer med evt. operation, kemoterapi og/eller strålebehandling.

Behov for stomi

Efter en operation af tyktarmen eller den øverste del af endetarmen kan der blive behov for at anlægge en midlertidig stomi pga. faren for utætheder ved sammensyning af tarmen. Stomi er en kunstig tarmåbning på maven, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose. Stomien fjernes oftest 2-3 måneder efter operationen.
Ved operation af nederste del af endetarmen (lukkemusklen) vil der efterfølgende ofte være behov for en permanent stomi.

Strålebehandling

Hos personer med kræft i endetarmen kan der hos nogle med store kræftknuder være behov for strålebehandling inden operationen, så kræftknuden reduceres. De hyppigste bivirkninger i forbindelse med strålebehandling vil være kvalme og diarré, evt. træthed og mavesmerter.

Andre navne og stavemåder for tarmkræft:

  • Tarmcancer
  • Tyktarmskræft
  • Endetarmskræft

Kemoterapi

Kemoterapi er en effektiv medicinsk behandling af tyktarmskræft, og generelt er der behandlingsmuligheder for de fleste personer med stadium III og IV sygdom. En del af disse behandlinger vil blive givet som led i eksperimentelle kliniske undersøgelser.