Kvindesygdomme

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) er en graviditetssygdom, som primært er karakteriseret ved forhøjet blodtryk, æggehvidestof i urinen og ødemer (væske) i kroppen.

Tórur Dalsgaard Overlæge, ph.d.

Oversigt

Symptomer
Årsager
Undersøgelse
Behandling

Symptomer på svangerskabsforgiftning

Ofte mærker den gravide ingenting. De symptomer, man kan udvikle, knytter sig først og fremmest til det forhøjede blodtryk.

Der kan komme gener med:

Almen utilpashed
Hovedpine
Flimren for øjnene og synsfeltdefekter
I nogle situationer ses skummende urin på grund af det høje æggehvideindhold i urinen
Der kan komme hævelse på grund af væskeansamling i kroppen (ødemer). I starten ofte på fødderne, senere på hænder og i ansigtet. Vægten vil ofte stige mere end 500 gram om ugen i gennemsnit
Ved et sværere sygdomsforløb får man ubehag i form af trykken for brystet, åndenød og sugende smerter opadtil i maven (lidt ligesom ved mavesår).

Barnet bliver også påvirket af svangerskabsforgiftning og vil nogle gange vokse og sparke mindre end normalt.

Årsager til svangerskabsforgiftning

Årsagen til svangerskabsforgiftning er ukendt, men der er mange teorier - man kalder derfor svangerskabsforgiftning for de tusind teoriers sygdom.

Den almindeligt accepterede teori bag sygdommen er:

At der i cellerne i moderkagen dannes en giftig substans, der fremkalder en irritation af alle de celler, der beklæder indersiden af alle moderens blodkar.
Irritationstilstanden får blodkarrene til at trække sig sammen, så moderen får forhøjet blodtryk.
Blodkarrene bliver utætte, og der dannes væskeansamlinger i vævene og siver æggehvidestof ud i urinen.

Hvor udbredt er svangerskabsforgiftning?

Svangerskabsforgiftning forekommer i 2-3 % af alle graviditeter i Danmark. Det er relativt sjældent, at sygdommen bliver livstruende for såvel mor som det ventede barn.

Sygdommen forekommer mest hos:

Førstegangsfødende
Risikoen stiger, hvis kvinden i forvejen har forhøjet blodtryk eller er overvægtig
Ses hyppigst hos kvinder, hvis mor eller søster har haft svangerskabsforgiftning
Har man én gang haft svangerskabsforgiftning, er der en øget risiko for at få det igen i næste graviditet
Har man ikke tidligere haft svangerskabsforgiftning, er risikoen for at udvikle sygdommen i de næste graviditeter mindre.

Mænds gener kan også øge risikoen for svangerskabsforgiftning. Mænd som har været fædre til en graviditet kompliceret med præeklampsi, har større risiko for blive far til en ny graviditet med svangerskabsforgiftning, også selv om det er med en ny partner.

Hvordan udvikler svangerskabsforgiftning sig?

Symptomerne vil ofte afsløre sygdommen. Alternativt bliver den opdaget ved de rutinemæssige graviditetskontroller pga.:

Forhøjet blodtryk.
Protein i urinen og/eller væske i kroppen.

En sjælden gang imellem har sygdommen et voldsomt forløb, hvor der kan ses:

forandringer i salt- og vandbalancen i kroppen.
forstyrrelser i blodets størkningsmekanisme.
tegn på svigtende nyre- og leverfunktion.
i sjældne tilfælde kan tilstanden udvikle sig til et multi-organ-svigt-syndrom, hvorunder der tillige er påvirket hjerte- og lungefunktion, og der kan opstå universelle kramper (”fødekramper”).

Undersøgelse for svangerskabsforgiftning

I forbindelse med graviditetskontrollerne foretages der typisk:

Hyppig måling af blodtryk og undersøgelse for protein i urinen (specielt i den sidste tredjedel af graviditeten).
Hyppig vejning af kvinder, der mistænkes for svangerskabsforgiftning, for at spore, om der er ved at komme vand i kroppen (ødemer).
Blodprøveundersøgelse af vand- og saltbalancen, lever- og nyrefunktionen, samt blodets størkningsforhold.
Undersøgelser (ultralydsscanning) af barnets vægt og vækst, fostervandsmængde og måling af blodgennemstrømningen i navlesnoren.
Registrering af fosterets puls og eventuelle veer (et kardiotokogram) giver et indtryk af fosterets velbefindende.

Forebyggelse af svangerskabsforgiftning

Der findes ingen effektiv måde at undgå svangerskabsforgiftning på, men man kan sørge for, at:

Undgå overvægt og tab eventuelle overflødige kilo FØR en planlagt graviditet.
Følg helbredsundersøgelserne hos lægen og jordemoderen.
Være opmærksom på sin krop og signaler herfra.
Evt. dagligt kalktilskud. hvis ens kost er meget kalkfattig.

Behandling af svangerskabsforgiftning

Den eneste effektive behandling af svangerskabsforgiftning er at afslutte graviditeten. Hvis barnet endnu ikke er modent, og derfor ikke er klar til at blive født endnu, vil man få forskellige former for behandling med det formål, at barnet kan blive i livmoderen og vokse så længe som muligt, uden at det går galt for mor og barn.

Aflastning af den gravide er den første og mest vigtige del af behandlingen. Ved aflastning får moderen ro, og det har ofte en gavnlig effekt på blodtrykket.
Samtidig skal den gravide have en alsidig og lødig kost

Medicinsk behandling

Der findes flere forskellige former for medicin, man kan indtage som gravid med henblik på at få blodtrykket sat ned, fx methyldopa, betablokkere og/eller calciumantagonister.

I de komplicerede tilfælde af svangerskabsforgiftning kan der i visse situationer være behov for at give krampeforebyggende behandling med Magnesium-drop.

Afslutning af graviditeten

Den endelige behandling af svangerskabsforgiftning vil være at afslutte graviditeten, enten ved at sætte fødslen i gang eller ved kejsersnit, afhængig af sygdommens alvorlighed og forløb.

Svangerskabsforgiftning bliver kun sjældent rigtig alvorlig, men engang imellem kan sygdommen hurtigt udvikle sig i negativ retning, og derfor bliver man ofte indlagt til observation. Som regel falder alt til ro efter nogle dage, og man kan tage hjem igen.