- vedvarende hoste
- åndenød, især når barnet skal løbe og dyrke idræt
- pibende og hvæsende vejrtrækning
apoteket
Medicinsk
Vedvarende hoste, åndenød, og en pibende vejrtrækning: Sådan kan det lyde det, når et barn har astmatisk bronkitis.
Symptomerne både ved astma og astmatisk bronkitis er, at barnet har:
Hos mange astmabørn kan symptomerne forværres om natten eller i de tidligere morgentimer. Helt små børn kan godt kaste op efter langvarige og kraftige hosteture.
Astma forværres næsten altid i forbindelse med luftvejsinfektioner, som forkølelse og akut bronkitis.
Årsagen til astma og astmatisk bronkitis hos børn (og voksne) er, at luftvejene forsnævres pga. af sammentrækning af de små muskler, der omgrænser luftvejene, samt at luftvejsslimhinden hæver op. Samtidig dannes der slim, som blokerer for passagen af luft igennem de mindste luftveje.
Da det kræver en større anstrengelse at trække luften gennem snævre luftveje, bliver barnet forpustet, og vejrtrækningen bliver pibende og hvæsende.
Astma skyldes grundlæggende, at luftvejene er ekstra følsomme og overreagerer og forsnævres som en reaktion på fx:
Denne "overreaktion" er skyld i de anfald af besværet vejrtrækning og hoste, som barnet oplever.
læs også: Artiklen om astma hos voksne
Ved astmatisk bronkitis sker der også en forsnævring af luftvejene, men her spiller allergi ikke nogen sikker rolle. Her er de vigtigste faktorer:
Børn med astmatisk bronkitis har ofte i forvejen mere snævre luftveje end normalt, og derfor skal der ikke så meget til, før luftvejene forsnævres yderligere, fx hvis der kommer en forkølelse. Når barnet vokser sig større vokser luftvejene også og tendensen til astmatisk bronkitis aftager.
Man bør kontakte en læge, hvis den pibende vejrtrækning fortsætter, og barnet trækker vejret hurtigt og bliver udmattet.
Hvis barnet har astma, er det vigtigt at det får sin forebyggende medicin, også i de perioder, hvor der ikke er mange symptomer.
Børn med astmatisk bronkitis kan i perioder med mange lungeinfektioner også have glæde af astmamedicin.
I forbindelse med forværring af sygdommen bør man lejre barnets hoved højt, når det skal sove om natten.
Forsøg at begrænse faktorer, der fører til forværring af astma og astmatisk bronkitis:
Det er vigtigt, at børn med astma lever et så normalt liv som muligt og ikke bliver begrænset i fysiske aktiviteter, også selvom de kan fremkalde et astmaanfald.
Astma hos børn er meget ofte forbundet med allergi og hænger tit sammen med andre allergiske sygdomme som høfeber og eksem.
Astmatisk bronkitis er endnu hyppigere end astma. Mellem 20 til 40 % af alle børn oplever på et eller andet tidspunkt symptomer på astmatisk bronkitis, ofte i forbindelse med en luftvejsinfektion.
Astmatisk bronkitis har som regel en meget god prognose, da generne svinder, når barnet (og dets luftveje) har vokset sig større. Det vil sige, at generne som regel forsvinder ved 4-5 års-alderen.
Selvom astma kan blive kronisk, vil børn med mild astma, ofte "vokse ud" af sygdommen – det betyder, at symptomerne aftager hos mange børn, når de bliver ældre.
Hos små børn kan det være næsten umuligt at skelne lette tilfælde af astma fra astmatisk bronkitis, men hvis der er symptomer året rundt (også i perioder uden luftvejsinfektioner), allergi i familien, eller hvis barnet har astmaeksem, er astma mere sandsynlig end astmatisk bronkitis.
Lægen kan høre på lungerne, om der er pibende vejrtrækning. Når barnet bliver lidt større (typisk 5-6 år), kan man måle lungefunktionen.
Barnet puster kraftigt ud i et specielt apparat (spirometer eller peak-flow), så man får målt, hvor meget luft, der kommer ud af lungerne i løbet af det første sekund, andet sekund osv. - og med hvilken hastighed luften strømmer ud.
Børn med astma reagerer ofte positivt på en allergitest over for inhalationsallergener (priktest eller blodprøve).
Som regel behøver børn med astmatisk bronkitis ikke vedvarende medicinsk behandling, men i sværere tilfælde kan de med fordel anvende astmamedicin.
Astma behandles både med og uden medicin. Den ikke-medicinske behandling af astma omfatter sund levevis, hvor man undgår røg, og de ting man er allergisk overfor.
Nogle børn med astma har så mild en sygdom, som optræder meget sjældent, at medicinsk behandling kun er relevant i forbindelse med forværringer.
De fleste børn med egentlig astma har dog behov for medicin hver dag for at forhindre astmasymptomer i at opstå, normalisere lungefunktionen og sørge for, at astmaen ikke sætter fysiske begrænsninger for barnets aktiviteter.
Medicinsk behandling ved astma omfatter 2 typer medicin:
Der findes i dag præparater til inhalation, hvor man i samme inhalator har kombineret den forebyggende og den akut lindrende virkning, og der findes også specielle inhalationsapparater (åndingsbeholdere), som selv små børn kan bruge.
De vigtigste typer af medicin:
Høfeber
Høfeber betragtes ikke i sig selv som en alvorlig sygdom, men symptomerne kan alligevel være meget generende og påvirke ens livskvalitet. Høfeber topper som regel blandt yngre voksne og ledsages ofte af andre allergiske tilstande som astma og eksem.
Inhalation: Astma og KOL – brug din inhalator korrekt
Det kan virke let at bruge en inhalator – men faktisk er der mange, der bruger inhalatoren forkert. Læs mere her.
Astma
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som viser sig ved anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.
KOL
KOL skyldes ofte tobaksrygning og kaldes nogle gange i folkemunde for rygerlunger. Men det er ikke retvisende, da man i sjældne tilfælde også kan få KOL, selvom man aldrig har røget.