Artboard 1
Sygdom

KOL

KOL skyldes ofte tobaksrygning og kaldes nogle gange i folkemunde for rygerlunger. Men det er ikke retvisende, da man også kan få KOL, selvom man aldrig har røget.

Hvad er KOL?

KOL er en forkortelse for kronisk obstruktiv lungesygdom. Kronisk fordi, der næsten altid er konstant åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.

KOL giver kronisk irritationstilstand i luftvejene, så bronkiernes vægge ødelægges, og luftvejene forsnævres. Hvis de små, fine lungeblærer også går til grunde, får man såkaldte ”store lunger" (emfysem), hvilket bidrager til åndenød ved at give problemer med at ilte blodet tilstrækkeligt.

Symptomer på KOL

KOL er ofte mange år om at udvikle sig og viser sig typisk først efter 50-års alderen.

De vigtigste symptomer er:

  • Åndenød
  • Hoste
  • Opspyt af slim fra lungerne
  • Øget tendens til lungeinfektioner.
Åndenød ved KOL skyldes, at det er vanskeligt at trække vejret gennem forsnævrede luftveje. Vejrtrækningen kræver derfor mange kræfter, og det føles som åndenød.

Vejrtrækningen kan af og til høres som pibende og hvæsende. Ved svære tilfælde af KOL bidrager den dårlige iltning af blod også til åndenød.

Akut opblussen af KOL
Mange henvender sig til lægen første gang i forbindelse med akut opblussen i sygdommen, som ofte skyldes en tilstødende akut lungeinfektion med virus eller bakterier. Typisk tiltager symptomerne ved KOL yderligere, der er ofte feber, mere slim og åndenød. Det kan vare op til flere uger, før generne svinder igen.

Astma eller KOL?

Mange af symptomerne ved KOL er de samme som ved astma, men der er en række forskelle, som lægen bruger til at skelne mellem de to sygdomme:

  • Åndenød ved KOL er ret konstant til stede.
  • Åndenød ved astma behøver ikke være til stede hele tiden. Der kan være dage, uger eller måneder uden åndenød.
  • Astma optræder ofte hos børn og unge, mens KOL især ses hos midaldrende og ældre.
  • Ved astma kan der tit være tale om allergi eller høfeber, mens der som regel ikke er tegn på allergi ved KOL.
Både astma og KOL er meget hyppige sygdomme. Derfor findes der en del patienter, som har begge sygdomme samtidig. Det drejer sig typisk om rygere med astma.

Årsager til KOL

8 ud af 10 KOL-tilfælde skyldes tobaksrygning, men rygeres risiko for at udvikle sygdommen varierer meget.

Nogle personer kan ryge hele livet uden at blive syge, mens andre får sygdommen efter relativ kort tids rygning (10-20 år). Alt andet lige stiger risikoen for KOL, jo mere man ryger.

Risikoen er størst hos dem, som ryger mange cigaretter daglig og  har røget i mange år. Rygere, som inhalerer dybt, har også større risiko for at udvikle sygdommen. 

Andre årsager til KOL end rygning

Arbejdsforhold med meget støv, røg eller dampe kan give øget risiko for KOL.

Undersøgelser af folk, som arbejder i meget erhverv med støvgener, fx stenbrudsarbejdere, har dog vist, at selv store mængder støv er mindre farlige end rygning.

Almindelig luftforurening, passiv rygning og  allergi  har ikke den store betydning ift. udvikling af KOL.

Faresignaler

Er du ryger, bør du blive undersøgt, hvis du oplever følgende symptomer, da det kan være tegn på, at du er ved at udvikle KOL.
  • Vedvarende hoste og opspyt af slim
  • Tiltagende åndenød
  • Tiltagevendende lungebetændelse.

Hvad kan du selv gøre ved KOL?

Rygestop kan hindre sygdommen i at udvikle sig. Det er  vigtigt, at man stopper med at ryge, inden lungefunktionen er svært nedsat, da man aldrig kan genvinde den del af lungefunktionen, som er gået tabt. 

Få måneder efter rygestop aftager hoste og opspyt hos de fleste, og ødelæggelsen af lungerne standser, så de fra nu af ældes i samme takt som hos ikke-rygere.

Hjælp til rygestop

Som hjælp til rygestop kan man bruge lægemidler med nikotin, der efterhånden findes i mange former: plaster, tyggegummi, sugetabletter, resoribletter, inhalatorer, næsespray og tyggetabletter.
Der findes også receptpligtig medicin i form af tabletter, som er uden nikotin men nedsætter lysten til rygning.

Fysisk aktivitet

Hvis man har udviklet KOL, er det meget vigtigt at motionere og være fysisk aktiv. Motion skal selvfølgelig tilpasses sygdommens sværhedsgrad, men den er vigtig for at forhindre den svækkelse af muskulaturen, som ofte optræder hos personer med KOL.

Hvor udbredt er KOL?

KOL er en folkesygdom, der årligt er direkte ansvarlig for ca. 3500 dødsfald og bidrager til ca. 2000 yderligere dødsfald.

Blandt ældre rygere vil 3 ud af 10 have KOL i en sådan grad, at åndenøden hæmmer de daglige aktiviteter.

Hvordan udvikler KOL sig?

KOL har en tendens til langsomt at forværres, og mange personer, der er ved at udvikle KOL, vænner sig stille og roligt til symptomerne.

Den snigende udvikling af KOL betyder, at mange først går til læge, når sygdommen er langt fremskreden og behandlingsmulighederne begrænsede. Hvis man som ryger fortsætter med at ryge, er prognosen alvorlig.

Svære tilfælde af KOL

I meget svære tilfælde af KOL fungerer lungerne så dårligt, at kroppen mangler ilt. Det kan måles ved en blodprøve fra en pulsåre, fx pulsåren ved håndleddet, eller en såkaldt pulsoxymeter, som er en slags fingerdut, man sætter på en finger.

Mange personer med svær KOL bliver indlagt flere gange om året pga. akut opblussen i sygdommen og må i de sværeste perioder behandles med respirator.

Risiko for følgesygdomme

Med KOL følger ofte en række andre kroniske sygdomme, fx hjertesygdom, knogleafkalkning, muskelsvækkelse og depression.

Det er desuden vigtigt at spise ordentligt og undgå at blive for tynd, så man kan overveje tilskud i form af proteindrik for at holde vægten.

Undersøgelse for KOL

Den vigtigste undersøgelse ved KOL er måling af lungefunktionen. Det foregår ved, at man puster kraftigt ud i et specielt apparat (spirometer). Det måler, hvor meget luft man kan puste ud i løbet af det første sekund, andet sekund osv.

Lungetallet (såkaldt FEV1) angiver graden af KOL og viser, hvor mange liter luft, man kan puste ud i det første sekund af udåndingen.

Nedsat lungetal

Lægen kan vurdere, om lungetallet er nedsat ved at sammenligne det med den værdi, man ellers ville have, hvis man var rask. Hvis tallet er nedsat kan målingen gentages efter inhalation af luftvejsudvidende medicin.

Hvis lungetallet er nedsat til mellem 30 og 50 % af den normale værdi, har man svær KOL, mens en nedsættelse til under 30 % af normalværdien betyder, at sygdommen er af meget svær grad.

Lunge-scanning

En CT-scanning af lungerne kan vise, om der er for store lunger (emfysem), dvs. de små lungeblærer (alveoler) er permanent ødelagt som led i KOL. Scanningen kan også bruges til at vurdere om der er arvævsdannelse på luftvejene (såkaldte bronkieektasier), som øger risikoen for gentagne infektioner.

Behandling af KOL

Den vigtigste KOL-behandling, som kan bremse en forværring af sygdommen, er rygestop. Derudover har en række lægemidler gavnlig virkning på åndenød ved KOL, og såkaldt rehabilitering har vist sig at have gavnlig effekt både på sygdommen og på livskvaliteten.

Medicin mod åndenød

Luftvejsudvidende medicin findes som inhalation (pulver, spray, væske til forstøverapparat), tabletter og væske til indsprøjtning. Inhalation er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Ofte anvendes flere typer af medicin samtidigt.

Hovedtyperne af medicin mod åndenød er:

  • Antikolinerge midler til inhalation: Hæmmer sammentrækningen i luftvejene og letter vejrtrækningen. Virker i løbet af ca. 15 min. og varer fra 4-24 timer.
  • Beta-2-agonister: Udvider luftvejene og letter vejrtrækningen. Fås som inhalation (pulver, spray og væske til forstøver), tabletter og væske til indsprøjtning. Virker i løbet af ca. 5 min. og nogle kan vare i op til 24 timer. Bruges ved anfald og fysiske anstrengelser.
  • Binyrebarkhormoner til inhalation: Nedsætter antallet af akutte forværringer hos personer med svære tilfælde af KOL.
  • Teofyllinpræparater (tabletter): Får musklerne omkring luftvejene til at slappe af og letter vejrtrækningen. Teofyllin bruges sjældent pga. bivirkninger.
  • Binyrebarkhormontabletter: Forhindrer hævelse af luftvejene ved akut infektion og letter vejrtrækningen. Virker i løbet af 6-24 timer. Bruges ofte som 5-10-dages kure ved akut opblussen, men sjældent til vedvarende behandling pga. bivirkninger.Antibiotika: anvendes ved akut opblussen, hvor der er tegn på infektion med bakterier.

Slimløsnende medicin

Medicin med slimløsnende virkning er ikke særlig effektiv og bruges derfor sjældent til langtidsbehandling. Ved konstante gener med meget slim, kan man prøve medicinen i en periode og aftale med lægen, om behandlingen skal forsætte.

Behandling med ilt i hjemmet

Ex-rygere, der har iltmangel i blodet, kan få behandling med ilt i eget hjem. For at behandlingen skal gavne på længere sigt, skal der bruges ilt mindst 15 timer i døgnet.

Rehabilitering

Mange sygehuse og sundhedscentre tilbyder rehabilitering af personer med KOL. Programmerne består bl.a. af fysisk træning, undervisning i teknikker til vejrtrækning og kostvejledning.

Anden behandling af KOL

Der findes også telemedicinske tilbud, hvor personer med KOL fra egen bolig kan være i kontakt med en sygeplejerske på hospitalet eller i kommunen.

Lungetransplantation og kirurgisk behandling forekommer kun hos ganske få, som har udviklet KOL i en ung alder.

Da mange personer med KOL også har hjertesygdom og knogleafkalkning er det vigtigt at man ved mistanke undersøger for disse sygdomme.

Andre navne og stavemåder for KOL:

Astmainhalatorer
  • Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
  • Rygerlunger