KOL skyldes ofte tobaksrygning og kaldes nogle gange i folkemunde for rygerlunger. Men det er ikke retvisende, da man i sjældne tilfælde også kan få KOL, selvom man aldrig har røget.
KOL giver kronisk irritationstilstand i luftvejene, så bronkiernes vægge ødelægges, og luftvejene forsnævres. Hvis de små, fine lungeblærer (alevoler) også går til grunde, får man såkaldte ”store lunger" (emfysem), hvilket bidrager til åndenød og kan give problemer med at ilte blodet tilstrækkeligt.
De vigtigste symptomer er:
Vejrtrækningen kan af og til høres som pibende og hvæsende. Ved svære tilfælde af KOL bidrager den dårlige iltning af blodet også til åndenød.
Mange af symptomerne ved KOL er de samme som ved astma, men der er en række forskelle, som lægen bruger til at skelne mellem de to sygdomme:
8 ud af 10 KOL-tilfælde skyldes tobaksrygning, men rygeres risiko for at udvikle sygdommen varierer meget.
Nogle personer kan ryge hele livet uden at blive syge, mens andre får sygdommen efter relativ kort tids rygning (10-20 år). Alt andet lige stiger risikoen for KOL, jo mere man ryger.
Risikoen er størst hos dem, som ryger mange cigaretter daglig og har røget i mange år. Rygere, som inhalerer dybt, har også større risiko for at udvikle sygdommen.
Arbejdsforhold med meget støv, røg eller dampe kan give øget risiko for KOL.
Undersøgelser af personer, som arbejder i erhverv med støvgener, fx stenbrudsarbejdere, har dog vist, at selv store mængder støv er mindre farlige end rygning.
I Danmark har almindelig luftforurening ikke den store betydning ift. udvikling af KOL. Udsættelse for passiv rygning kan give anledning til kroniske luftvejssymptomer, som hoste og slim i lungerne, men fører sjælden til KOL med betydelig nedsat lungefunktion.
Rygestop kan hindre sygdommen i at udvikle sig. Det er vigtigt, at man stopper med at ryge, inden lungefunktionen er svært nedsat, da man ikke kan genvinde den del af lungefunktionen, som er gået tabt.
Få måneder efter rygestop aftager hoste og opspyt hos de fleste, og ødelæggelsen af lungerne standser, så de fra nu af ældes i samme takt som hos ikke-rygere.
Blandt ældre rygere vil 3 ud af 10 have KOL i en sådan grad, at åndenøden hæmmer de daglige aktiviteter.
KOL har en tendens til langsomt at forværres, og mange personer, der er ved at udvikle KOL, vænner sig stille og roligt til symptomerne.
Den snigende udvikling af KOL betyder, at mange først går til læge, når sygdommen er langt fremskreden og behandlingsmulighederne begrænsede.
Hvis man fortsætter med at ryge efter man har udviklet KOL, er prognosen alvorlig.
I meget svære tilfælde af KOL fungerer lungerne så dårligt, at kroppen mangler ilt. Det kan måles ved en blodprøve fra en pulsåre, fx pulsåren ved håndleddet, eller med en såkaldt pulsoxymeter, som er et slags fingerbøl, man sætter på en finger.
Mange personer med svær KOL bliver indlagt flere gange om året pga. akut opblussen i sygdommen og må i de sværeste perioder behandles med respirator for at overleve forværringen.
Med KOL følger ofte en række andre kroniske sygdomme, fx hjertesygdom, knogleafkalkning, muskelsvækkelse og depression.
Mange taber sig og derfor er det vigtigt at spise ordentligt for at undgå tab af muskelmasse. Derfor er det fornuftig at indtage tilskud i form af proteindrik for at holde vægten.
Lungetallet (såkaldt FEV1) angiver graden af KOL og viser, hvor mange liter luft, man kan puste ud i det første sekund af udåndingen (= Forceret Ekspiratorisk Volumen i 1 sekund).
Hvis lungetallet er nedsat til mellem 30 og 50 % af den normale værdi, har man svær KOL, mens en nedsættelse til under 30 % af normalværdien betyder, at sygdommen er af meget svær grad.
Hovedtyperne af medicin mod åndenød er:
Der findes også telemedicinske tilbud, hvor personer med KOL fra egen bolig kan være i kontakt med en sygeplejerske på hospitalet eller i kommunen.
Lungetransplantation og kirurgisk behandling med fjernelse af sygt lungevæv kan bruges til enkelte patienter, som har udviklet KOL i en ung alder.
Da mange personer med KOL også har hjertesygdom og knogleafkalkning er det vigtigt at man ved mistanke undersøger for disse sygdomme og iværksætter relevant behandling.
