KOL-symptomer? Pust liv i hverdagen med et lungetjek.
Artboard 1

KOL-kampagne: Pust liv i hverdagen

Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen vil med ”Pust liv i hverdagen” kampagnen opnå at få flere borgere med KOL-symptomer får et lungetjek hos lægen.
Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen vil med ”Pust liv i hverdagen” kampagnen opnå at få flere borgere med KOL-symptomer får et lungetjek hos lægen.

Host - host! Brug 10 minutter på et lungetjek hos lægen

Lungesygdommen KOL er fortsat en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Man antager, at ca. 320.000 danskere har KOL, og at flere end halvdelen har det uden at vide det.

Sundhedsstyrelsen og Lungeforeningen anbefaler lungetjek hos lægen, hvis du gennem længere tid (mere end 2 måneder) oplever et eller flere af følgende symptomer:

  • Hoste – enten tør eller med slim
  • Pibende eller hvæsende vejrtrækning
  • Du bliver mere forpustet end dine jævnaldrende, når du bevæger dig, fx når du går på trapper eller løber efter bussen.

Hvem er i særlig risiko for at få KOL? Du har højere risiko, hvis du:

  • ryger eller tidligere har røget.
  • arbejder eller har arbejdet i et erhverv med meget støv, damp eller røg.

Du kan læse mere om kampagnen på www.pustliv.dk

 

Apotekets tilbud til personer med lungesygdomme

Apotekerne tilbyder hjælp til rygestop og instruktion i korrekt brug af inhalationsmedicin mod lungesygdomme.  Læs mere her og kontakt dit lokale apotek.