Artboard 1
Sygdom

Cøliaki

Cøliaki – populært kaldet glutenallergi - er en kronisk sygdom, der udløses ved indtagelse af gluten, som findes i de almindelige kornsorter, hvede, rug og byg. Sygdommen sidder i tyndtarmen.

Symptomer på cøliaki

Symptomerne på cøliaki kan inddeles efter de aldersklasser, hvor de især forekommer.

Børn under 2 år

Hos børn under 2 år ses de mest udtalte klassiske symptomer på manglende opsugning fra tarmen:

  • stor, fedtet og ildelugtende afføring
  • manglende trivsel med strutmave
  • magre arme og ben
  • hængende baller
  • D-vitaminmangel med nedsat knogledannelse (engelsk syge)
  • blodmangel.

Større børn

Hvis sygdommen findes hos større børn, er det mere almindeligt med:

  • mavesmerter og meget luft i maven
  • afføringsforstyrrelse med diarré, evt. forstoppelse
  • D-vitaminmangel med knoglesmerter (vokseværk)
  • blodmangel
  • træthed og dårligt humør.

Voksne

Hos voksne diagnosticeres sygdommen oftest før 40-årsalderen, men kan findes helt op i alderdommen.

Hos yngre voksne er symptomerne ofte:

  • vekslende afføring, luft og uro i maven (som ved irritabel tyktarm)
  • blodmangel, især på grund af jernmangel
  • knogleskørhed som følge af D-vitaminmangel
  • konstant træthed og depression forekommer.

Årsager til cøliaki

Cøliaki er en delvis arvelig sygdom. Hvis en person med cøliaki indtager gluten, opstår der en forstærket immunreaktion, som kan beskadige fimrehår (tarmvilli) på indersiden af slimhinden i tyndtarmen. Det giver en mindre overflade, som igen bevirker en nedsat opsugning af føde fra tarmen.

Faresignaler

Cøliaki medfører en lidt øget risiko for at få kræft i tyndtarmen eller lymfekræft. Risikoen ser dog ud til at reduceres, hvis man følger en glutenfri kost.

Hvis diætbehandling af sygdommen ikke er optimal, er der bl.a. øget risiko for at udvikle:

  • knogleskørhed og knoglebrud
  • blodmangel (anæmi)
  • D-vitaminmangel.
  • bakterielle infektioner, fx lungebetændelse.

Hvad kan du selv gøre ved cøliaki

Før man har været hos lægen, og diagnosen er stillet, bør man ikke forsøge med glutenfri kost, da tests så kan give et misvisende billede.

Når diagnosen er stillet, kan det være nyttigt med en konsultation hos en klinisk diætist.

Man må ikke spise hvede, rug og byg, og havre skal være mærket som glutenfri.

Hvor udbredt er cøliaki?

Cøliaki optræder hos både børn og voksne. Tidligere blev kun svære tilfælde diagnosticeret og da hyppigst hos børn.

Man kender ikke med sikkerhed til forekomsten af cøliaki i Danmark, men 1/2 - 1 % af befolkningen må antages at have lettere eller mere udtalte symptomer på cøliaki.

Undersøgelse for cøliaki

Når man bliver undersøgt for cøliaki, starter man typisk med at få taget en blodprøve til antistof-undersøgelse.

Antistofundersøgelse

Der kan oftest påvises antistof over for vævs-transglutaminase. Denne test er ligeså god som endomysie-antistoftesten, der reagerer med et stof fra rhesusabers spiserør. Ejendommeligt nok er antistoftest mod gliadin, der er et nedbrydningsprodukt af gluten, mindre egnet. Vævstransglutaminase-antistof tilhører gruppen immunglobulin A (IgA). Testen forudsætter, at man ikke har IgA-mangel (hvilket mindre end 1 % af befolkningen har).

En negativ antistoftest udelukker, at man har cøliaki (hvis man ikke har IgA-mangel, som der rutinemæssigt undersøges for ved første test).

Ved en positiv antistoftest (eller IgA-mangel) kan man få bekræftet diagnosen ved at få lavet en gastroskopi af vævsprøver fra slimhinden i tolvfingertarmen. Hvis der mangler tarmvilli, er diagnosen sikker.

Hvordan udvikler cøliaki sig?

De fleste, der har cøliaki, har det bedst, hvis de holder sig til glutenfri kost. Der er mindre uro i maven, man er mere oplagt og mindre træt end før.

Hvis man ikke får det bedre, selv om man holder diæten, skal man gå til læge og få revurderet diagnosen.

Hvis man har cøliaki og overholder diæten nøje, vil tarmslimhinden blive normal eller næsten normal og kunne opsuge føden normalt.

Behandling af cøliaki

Behandlingen af cøliaki består i glutenfri kost, hvor man helt undgår hvede, rug og byg, samt ikke-deklareret havre – evt. under vejledning af klinisk diætist.

Indtil slimhinden er blevet normal, vil der ofte være intolerans over for mælkesukker (laktoseintolerans).

Kosttilskud

I tilfælde af mangeltilstande for fx jern, B12-vitamin, folinsyre eller D-vitamin og kalk kan det være nødvendigt at tage et tilskud.

Det er altid tilrådeligt at tage en almindelig vitamintablet med mineraler, ligesom det er hensigtsmæssigt i vinterhalvåret at supplere med et dagligt tilskud af D-vitamin via levertran (der er ikke D-vitamin i fiskeolie) eller en stærk D-vitamintablet.

Endoskopi af rask tyndtarm
1. Endoskopisk billede af slimhinden i en rask tyndtarm. De mange villi giver slimhinden en fløjlsagtig overflade, hvilket medfører en kraftig forøgelse af tyndtarmens overflade, hvor opsugningen af føden foregår. Overfladen i en normal tyndtarm er på størrelse med en tennisbane.

Andre navne og stavemåder for cøliaki:

  • Glutenallergi
  • Glutenintolerans
Endoskopi af tyndtarm ved cøliaki
2. Endoskopisk billede af slimhinden i tyndtarmen hos en patient med cøliaki. Slimhinden er flad og lidt puklet, og der mangler villi. Overfladen, der skal opsuge den fordøjede føde, er meget mindre end normalt og dermed utilstrækkelig. Slimhinden normaliseres, når man gennem nogle måneder har levet af glutenfri kost.