Artboard 1
Mave- og tarmsygdomme

Diarré

Diarré er en afføringsforstyrrelse, som medfører en øget daglig mængde afføring (>200g om dagen). Afføringen er hyppigt tynd eller løses i konsistens.Hos langt de fleste går det over igen uden behandling.

Symptomer på diarré

Symptomerne viser sig ved tynde hyppige afføringer og evt. appetitløshed. Ved væskemangel kommer der symptomer som:
  • mørk sparsom urin
  • tørst
  • sløvhed
  • generel utilpashed
  • hovedpine.

Ved maveinfektion kan der være kolikagtige mavesmerter, som undertiden kan være meget kraftige, og evt. kvalme og opkastninger. Maveinfektion kan være ledsaget af feber.

Blod i afføringen kan være symptom på alvorlig infektion i tarmen, kronisk tarmbetændelse eller kræftsygdom i tarmen. Ved diarré med pus (betændelse) kan der være tale om kronisk tarmbetændelse. Mange oplever at have lidt blod på toiletpapiret i forbindelse med diarré, som oftest skyldes en rift eller ”slid” på slimhinden i endetarmen.

Årsager til diarré

Diarré kan inddeles i akut (varighed under 2 uger) og kronisk diarré (varighed over 2 uger). Den hyppigste årsag til akut diarré er virus, bakterier eller affaldsstoffer fra bakterier i maden. Ofte vil dette skyldes infektion fra andre smittede personer, og man skal derfor altid huske at vaske hænder ef-ter toiletbesøg og før håndtering af fødevarer.

Årsager til kronisk diarré kan bl.a. dreje sig om:

 

 

  • irritabel tyktarm
  • fødevareintolerans
  • kronisk inflammatorisk tarmsygdom (fx Morbus Crohn, colitis ulcerosa eller mikroskopisk colitis)
  • laktoseintolerans (mælkesukker intolerans)
  • cøliaki
  • kronisk bugspytkirtelbetændelse
  • antibiotikabehandling
  • overforbrug af afføringsmidler
  • stofskiftesygdomme
  • kræftsygdomme
  • indtagelse af for meget alkohol.

Faresignaler

Man bør søge læge efter 2 uger med vandtynde hyppige afføringer, eller efter en måned med lettere afføringsændringer.

Derudover bør man straks søge læge, hvis man fx har blodig diarré, diarré med pus, høj feber, voldsomme mavesmerter eller udtalt sløvhed. 

Man skal også søge læge ved symptomer på væskemangel eller ved generelle symptomer, som kan skyldes kræftsygdom (bleghed, træthed, vægttab, m.m.).

Hvad kan du selv gøre ved diarré?

Ved akut diarré er det afgørende at drikke rigeligt med væske, dvs. 3-4 liter dagligt - gerne væske med indhold af sukker og salt.

Grundig håndvask efter hvert toiletbesøg samt før madlavning og spisning er afgørende. Det gælder både for børn og voksne.

Se videoen om korrekt vask af hænder

Det tager kun 15 sekunder! Skyl hænder og håndled - gnid sæben god ind som vist i videoen - skyl efter med vand.

Hvor udbredt er diarré?

Kortere episoder med diarré, såkaldt "akut diarré", er meget udbredt. De fleste mennesker oplever kortere perioder med løs afføring eller afføring tynd som vand. I ca. 95 % af tilfældene går det over af sig selv. Kronisk diarré ses ved flere tilstande, hvis hyppighed svinger fra nogle få procent af befolkningen (fx cøliaki eller inflammatorisk tarmsygdom) til 10-15% (irritabel tyktarm).

Undersøgelse ved diarré

Langt de fleste tilfælde af akut diarré går over uden behandling. Derfor bliver man kun undersøgt for længerevarende diarré, eller hvis der er faresignaler. Det kan være relevant at undersøge afføringen for fx bakterier, virus eller parasitter samt at tage blodprøver for at vurdere væskebalancen.

Ved kronisk diarré eller ved faresignaler vil man kunne få tilbudt en kikkertundersøgelse, evt. en total kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi). Derudover vil man tage blodprøver for at vurdere fx stofskiftet, betændelsestal, mælkesukkeromsætningen eller om der optræder antistoffer mod gluten (cøliaki).

Hvordan udvikler diarré sig?

Akut diarré er i langt de fleste tilfælde godartet og går over af sig selv. Hvis der er faresignaler, kan der være risiko for udvikling af komplikationer eller risiko for en underliggende alvorlig sygdom.

Behandling af diarré

Den bedste behandling mod diarré er at drikke rigeligt væske (3-4 liter dagligt). Det er kun yderst sjældent nødvendigt at behandle med antibiotika, og da kun ved mistanke om en infektion med en bakterie. I tilfælde, hvor det naturlige indhold af bakterier i tarmen er ændret (fx rejser eller an-tibiotikabehandling), kan du anvende mælkesyreproducerende bakterier.

Behandling med stoppende midler kan anvendes ved fx kortvarig diarré i forbindelse med rejser eller lignende, men det bør kun tages i samråd med lægen ved længerevarende diarré.

 

Andre navne og stavemåder for diarré:

  • Diarre
  • Diaré
  • Tynd mave
  • Akut diarré