Rejsningsproblemer kaldes også erektil dysfunktion (ED) eller impotens og dækker over problemer med at bevare rejsningen (erektionen) af penis i forbindelse med seksuel aktivitet.
Oftest er der tale om en nedsat, men ikke totalt ophørt evne til rejsning, som skyldes psykologiske og/eller fysiske årsager.
Manglende natlige og morgenerektioner ses oftest i forbindelse med fysiske årsager.
Internationale undersøgelser viser, at blandt mænd mellem 16 og 95 år, har 60 % aldrig rejsningsproblemer, medens 5 % oplever det ofte eller hver gang. Rejsningsbesvær ofte eller hver gang er sjældent før 50-års alderen, hvorefter det stiger til 5 % hos 50–59-årige og 16 % blandt mænd på 60 år eller derover. Mindre end 20 % af mænd over 70 år, oplever slet ikke rejsningsbesvær.
I den danske befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS havde 43% af seksuelt aktive 15-89-årige mand oplevet rejsningsproblemer inden for det seneste år. 7% havde oplevet det ofte eller hver gang, de havde samleje. Ni ud af 10 mænd angav at det var et problem for dem. 14% af mændene havde taget medicin mod rejsningsbesvær (1% af 15-24-årige mod 21% af 65-74-årige).
Hvad kan man selv gøre ved rejsningsbesvær:
Særlige hensyn ved tabletbehandling:
MUSE er en stikpille til at sætte op i urinrørsåbningen. Pillen indeholder prostaglandin, som er en vigtig faktor i forbindelse med rejsning. Rejsningen kommer normalt mellem 5 og 10 minutter efter indsættelsen af medicinen og varer omkring 30 til 60 minutter. En del mænd klager dog over smerte eller brændende fornemmelse i urinrøret i forbindelse med behandlingen.
Indsprøjtning af medicin direkte i svulmelegemerne i penis benyttes sædvanligvis kun, hvis PDE5-hæmmere ikke virker eller ikke er en mulighed. Indsprøjtningerne kan give bivirkninger i form af smerter i penis.
Vakuumpumpe og pubisring virker ved, at penis indføres i et hulrum, som pumpes fri for luft. Penis vokser, og når erektionen er tilstrækkelig, påføres pubisringen, som så forhindrer blodet i at løbe væk fra penis igen.
En pubisring må højst sidde på i 30 minutter, så man undgår at skade penis pga. den forhindrede blodcirkulation.
Hvis der er tale om et svært legemligt betinget rejsningsproblem, der ikke har kunnet behandles på anden vis, kan man indoperere en penisprotese. Ved denne operation ødelægges svulmelegemerne i penis og erstattes af proteser.
Medicinsk behandling er sjældent tilstrækkeligt, men den praktiserende læge kan tilbyde rådgivende samtaler eller henvise til en sexologisk klinik, hvor nogle enkelte samtaler - alene eller sammen med partneren - ofte vil kunne hjælpe, evt. kombineret med tabletbehandling i en periode. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan parret tilbydes samlivsterapi.
Det ses ofte, at partneren kan have fantasier om, at det er hende (eller ham, hvis partneren er en mand), der er noget galt med. Det seksuelle problem vil ofte medføre, at begge ender med at undgå situationer, som lægger op til sex, og det kan gå ud over intimiteten. Derfor er det ofte nødvendigt at inddrage partneren i behandlingen.
