Artboard 1
Sygdom

Forstørret prostata

Prostata (blærehalskirtlen) danner en stor del af sædvæsken og har betydning for sædcellernes normale funktion. Næsten alle mænd får med alderen forstørret prostata.

Symptomer på forstørret prostata

Prostata – på dansk blærehalskirtlen – sidder lige under urinblæren ved blærehalsen, hvor den omslutter urinrøret. Med alderen er der risiko for, at prostata kommer til at trykke på urinrøret og gøre vandladningen besværlig. 

 De hyppigste symptomer er derfor:

  • Slap stråle
  • Besvær med at få startet vandladningen
  • Besvær med at tømme blæren helt

Der kan også være symptomer som:

  • Efterdryp. Kan også blot skyldes, at der efter vandladning stadig er en rest urin tilbage i urinrøret.
  • Hyppige vandladninger. Kan være meget belastende, især hvis det sker om natten.
  • Kraftig vandladningstrang, evt. inkontinens.
  • Blod i urinen (sjældent).

Blærebetændelse hos mænd

Blærebetændelse ses hos en del mænd med forstørret prostata og skyldes ofte, at blæren ikke bliver helt tømt.

Hos disse mænd står der derfor altid en resterende mængde urin i blæren, også efter blæren lige er forsøgt tømt. Denne rest urin kan nemt blive betændt. Hos en lille del af disse mænd kan der dannes blæresten.

Årsager til forstørret prostata

Der er en naturlig årsag til forstørret prostata. Kirtlen vokser gennem hele livet, men hvor meget afhænger af, i hvilket omfang den påvirkes af mandligt kønshormon (testosteron).

Forstørret prostata kan føre til, at kirtlen trykker urinrøret mere eller mindre sammen, og derved gør det sværere at presse urinen igennem urinrøret under vandladningen

Faresignaler

Forstørret prostata kan give totalt vandladningsstop, så man ikke kan komme af med vandet. Det fører hurtigt til ubehag og smerter over blæren.

Tømmes blæren ikke helt ved vandladningen, kan en gradvis ophobning af resturin føre til blærebetændelse og – i værste fald - varig skade af nyrerne. Blæren bliver slap, det bliver sværere at tømme urinen ud, og der kommer mere resturin. Altså en ond cirkel!

Hvad kan man selv gøre ved forstørret prostata?

Man kan ikke selv påvirke udviklingen af forstørret prostata. Er man generet af natlige vandladninger, kan man drikke mindre om aftenen, men må så sørge for at drikke tilsvarende mere i dagtimerne.

Hvor udbredt er forstørret prostata?

Forstørret prostata er meget almindelig hos ældre mænd. Sygdommen ses hos mere end 75 % af mændene over 70 år.

Hos yngre mænd er forstørret prostata væsentlig sjældnere. Mange ældre mænd med forstørret prostata mærker imidlertid intet til det og har ingen symptomer.

Undersøgelse for forstørret prostata

Hvis man søger læge pga. mistanke om forstørret prostata, skal man udfylde et spørgeskema om symptomerne, evt. også et væske-vandladningsskema, hvor man måler, hvor meget man drikker, og hvor store vandladninger man har, og hvornår. Man kan også registrere evt. inkontinens.

Lægen undersøger prostata (blærehalskirtlen) ved at mærke på den, bl.a. gennem endetarmen (rektaleksploration).

Blodprøver

Der bliver taget blodprøver for at vurdere:

  • blodprocent (hæmoglobin)
  • nyrernes funktion (kreatinin)
  • PSA (prostata specifik antigen) tages for at vurdere, om generne skyldes forstørret prostata, eller om der er mistanke om kræft.

Urinprøve

Urinen undersøges for blod for at udelukke, at andre sygdomme er forklaring på symptomerne.

Urodynamisk undersøgelse

Er man så generet af symptomerne, at man overvejer en operation, skal vandladningen undersøges nærmere ved en urodynamisk undersøgelse.

Hvordan udvikler forstørret prostata sig?

De fleste oplever symptomerne så beskedne, at der ikke er behov for behandling. Hos andre sker der en gradvis udvikling, så de til sidst gerne vil behandles.

Nogle få mænd har så alvorlige symptomer, at behandling anbefales, fx ved:

  • tilbagevendende vandladningsstop
  • risiko for skade på nyrerne
  • tilbagevendende eller vedvarende blærebetændelse
  • tilbagevendende blødning fra blærehalskirtlen
  • blæresten.

Behandling af forstørret prostata

Forstørret prostata kan behandles på flere måder ved enten at fjerne eller afhjælpe symptomerne, enten medicinsk eller kirurgisk.

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling kan være effektiv, fortrinsvis ved lettere gener. Der findes to forskellige typer medicin:

  • én, der virker ved, at muskulaturen i blærehalskirtlen afslappes
  • én, der får prostata til at blive mindre.
Hvis den medicinske behandling er effektiv, er behandlingen langvarig - måske livslang.

Kirurgisk behandling

Ved kirurgisk behandling vil lægen som regel vælge at skrælle prostata ved en kikkertoperation gennem urinrøret (TUR-P). Er blærehalskirtlen meget stor, kan lægen i sjældne tilfælde vælge at fjerne den ved en åben operation.

Varmebehandling

En mindre belastende, men også lidt mindre effektiv mulighed, er at varmebehandle prostata. Denne behandling foregår i lokalbedøvelse, hvor lægen fører et kateter op i blæren via urinrøret.

Fra kateteret kan lægen varmebehandle prostata med mikrobølger, samtidig med at temperaturen bliver målt ved prostata og endetarmen. Varmebehandlingen får kirtlen til at skrumpe.

Kateter til vandladningsstop

Ved vandladningsstop skal blæren tømmes snarest muligt, og der bliver derfor lagt et midlertidigt kateter i blæren.

I nogle tilfælde kan man selv lære at bruge specielle éngangskatetre (5-6 gange i døgnet).

Andre navne og stavemåder for forstørret prostata:

  • Forstørret blærehalskirtel
  • Prostata hyperplasi
  • Godartet forstørrelse af blærehalskirtlen

Behandling af ældre og svækkede

Hos ældre og svækkede mænd, der dårligt tåler operation, kan behandlingen være, at der lægges kateter til blæren. Alternativt kan der lægges en spiral i prostata for at holde urinrøret åbent.