Artboard 1
Sygdom

Rejsningsproblemer (impotens)

Rejsningsproblemer kaldes også erektil dysfunktion (ED) eller impotens og dækker over problemer med at bevare rejsningen (erektionen) af penis i forbindelse med seksuel aktivitet.

Rejsning af penis - Erektion

Rejsning af penis kræver, at blodtilførslen øges mindst 20 gange.
Når manden tænker på eller ser noget seksuelt ophidsende, sender hjernen via nerveimpulser besked til penis, så de glatte muskelceller i blodkarrene slapper af, blodkarrene udvider sig, og penis fyldes med blod. Samtidig hæmmes fraløbet af blodet, så penis bliver stiv og hård.

Processen kan også ske via en refleks, hvis manden stimuleres direkte på penis.

Forskellige typer af rejsningsproblemer:

  • Rejsningsproblemer kan opstå gradvist eller pludseligt. Oftest skyldes et pludseligt opstået rejsningsbesvær psykiske faktorer. Hvis det skyldes fysiske årsager, sker der oftest en gradvis udvikling af tilstanden.
  • Rejsningsbesvær kan være total eller delvis. Ved delvis kan penis enten blive noget stiv, men ikke helt, eller den kan blive helt stiv, men rejsningen falder hurtigt, på trods af stimulation.
  • Primært rejsningsbesvær betyder, at manden aldrig har været i stand til at opnå tilstrækkelig rejsning, hvorimod han ved sekundært rejsningsbesvær tidligere har kunnet opnå rejsning.
  • Rejsningsbesvær kan desuden være global - dvs. til stede i alle seksuelle situationer. Rejsningsbesvær kan også være situationel - dvs. kun til stede i visse seksuelle situationer. Hvis årsagen primært er psykisk, vil problemet sædvanligvis være mest udtalt sammen med partneren og ikke ved selvstimulation.

Årsager til rejsningsproblemer

Seksuel aktivitet er vanskelig, hvis kønsorganerne reagerer mangelfuldt på stimulation. Mænd med rejsningsproblemer har besvær med at få eller opretholde tilstrækkelig rejsning til at gennemføre et samleje.

Oftest er der tale om en nedsat, men ikke totalt ophørt evne til rejsning, som skyldes psykologiske og/eller fysiske årsager.

De psykologiske årsager er mangfoldige. 

Det kan være:

  • depression
  • stress
  • præstationsangst
  • tidligere traumer som fx seksuelt misbrug
  • problemer i parforholdet
  • seksualfjendsk opdragelse
  • tab af partner på grund af skilsmisse eller død.

De hyppigste årsager er:

  • aldersforandringer
  • sygdom
  • medicin
  • alkohol
  • rygning
  • overvægt.

Legemlige grunde til rejsningsbesvær:

Legemlige grunde til rejsningsbesvær: 

  • Karmæssige 40 %
  • Sukkersyge 30 %
  • Medicin 15 %
  • Operation eller skader på det lille bækken 6 %
  • Nervemæssige 5 %
  • Hormonelle 3 %
  • Andre 1 %
Mandens rejsning forandres med alderen, så der skal mere til for at opnå og vedligeholde rejsningen. Hvis partneren også har seksuelle vanskeligheder, kan de seksuelle problemer forstærke hinanden. Fx kan det virke negativt på mandens rejsning, hvis en kvindelig partner har problemer med den seksuelle lyst eller nedsat fugtighed i skeden, fx fordi hun er gået i overgangsalder. Omvendt kan mandens rejsningsbesvær virke negativt på kvindens lyst og ophidselse.

Alkohol og rejsningsproblemer

  • Ved langvarigt alkoholmisbrug hæmmes dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron med deraf følgende rejsningsproblemer og nedsat seksuel lyst.
  • Alkoholisme fører til svære skader på nervesystemet, mange af de vigtige signalstoffer hæmmes, desuden sker der skrumpning af hjerneområder, som har betydning for sexlivet.
  • Ødelæggelse af bestemte nerver giver rejsningsproblemer og problemer med sædafgang. De glatte muskelceller i penis, som har stor betydning for rejsningen, skades af alkoholmisbrug.

Rygning og rejsningsbesvær

Tobaksrygning har en skadelig indvirkning på evnen til rejsning. Nikotinen medfører en sammentrækning af de små blodkar og en øget risiko for forkalkning af disse blodkar og dermed også en nedsat blodtilførsel til kønsorganerne. Rygere med rejsningsbesvær kan forbedre deres rejsningsevne ved rygestop.

Hvor udbredt er rejsningsproblemer?

Undersøgelser viser, at blandt mænd mellem 16 og 95 år, har 60 % aldrig rejsnings-problemer, medens 5 % oplever det ofte eller hver gang. Rejsningsbesvær ofte eller hver gang er sjældent før 50-års alderen, hvorefter det stiger til 5 % hos 50–59-årige og 16 % blandt mænd på 60 år eller derover. Mindre end 20 % af mænd over 70 år, oplever slet ikke rejsningsbesvær.

Hvad kan man selv gøre ved rejsningsbesvær:

  • Tal med din partner om problemet. Situationen forværres nemt, hvis der ikke bliver talt om det. Måske har din partner observeret noget, du ikke selv har opdaget? Gå evt. sammen til den praktiserende læge for at få hjælp.
  • Undersøg, hvornår problemet er til stede. Har du rejsning, når du vågner om natten eller morgenen? Kan du få rejsning, når du stimulerer dig selv?
  • Forsøg at variere jeres sexliv, så I ikke er fokuserede på rejsningen. Der er mange måder, man kan stimulere hinanden på, uden at rejsningen er nødvendig. Dette kan være med til at begrænse en evt. præstationsangst.
  • Overvej, om du skal ændre din livsførelse - stress, alkohol, tobak, overvægt.

Hvordan udvikler rejsningsproblemer sig?

Langt de fleste problemer med rejsningen kan i dag afhjælpes.
Mange mænd kender til "startproblemer", når de er sammen med en ny partner. Det er spændende, men ofte er der præstationsangst, som kan medføre rejsningsproblemer.

Tal under alle omstændigheder med lægen om det, hvis problemer med rejsningen ikke bedres eller forsvinder i løbet af nogle måneder. 

Undersøgelse for rejsningsproblemer

Lægen vil spørge uddybende til både de fysiske og psykiske omstændigheder omkring rejsningsbesvær, og til om du har vandladningsproblemer. Det vil altid være relevant at kontrollere blodtryk, kolesterol, stofskifte og blodsukker, da rejsnings-problemer kan være første tegn på sukkersyge, forhøjet blodtryk, stofskiftelidelse eller hjerteproblemer.

Hvis der er mistanke om psykiske problemer, fx depression eller angst vil en undersøgelse hos en psykiater eller psykolog kunne komme på tale.

Behandling af rejsningsproblemer

Der findes flere former for behandling af rejsningsproblemer. Under alle omstændigheder kan medicinsk behandling sjældent stå alene. Der vil oftest være brug for samtaler, hvor manden deltager sammen med sin partner.

Behandlingsmulighederne er:

Behandlingsmulighederne er:

  • Injektioner i penis
  • Vakuumpumpe
  • Pubisring
  • Rådgivning
  • Samlivsterapi.

Tabletbehandling

Viagra virker - ligesom Cialis, Spedra og Levitra - ved at understøtte den naturlige rejsningsmekanisme, dvs. manden skal stadig stimuleres seksuelt for at få rejsning.

Tabletterne kaldes PDE5-hæmmere og virker i 60-80 % af tilfældene. De skal tages ½-1 time før forventet seksuel aktivitet og virker i 4-6 timer. Dog virker Cialis i op til 36 timer og kan også gives som daglig behandling i en lavere dosis. Seksuel stimulation er stadig en forudsætning for at opnå og bevare rejsning.

Særlige hensyn ved tabletbehandling:

Særlige hensyn ved tabletbehandling:

  • Undlad at købe medicinen på internettet. Præparaterne kan indeholde meget andet end det, der står - også skadelige stoffer.
  • Tal altid med din læge, før du evt. prøver medicinen, især hvis du har lavt blodtryk eller dårligt hjerte.
  • Tag ikke PDE5-hæmmere, hvis du er i behandling med nitroglycerinpræparater.
  • Vær varsom, hvis du er i behandling med alfablokker mod forstørret prostata.

Andre navne og stavemåder for rejsningsproblemer:

  • Impotens
  • Erektil dysfunktion

MUSE

MUSE er en stikpille til at sætte op i urinrørsåbningen. Pillen indeholder prostaglandin, som er en vigtig faktor i forbindelse med rejsning. Rejsningen kommer normalt mellem 5 og 10 minutter efter indsættelsen af medicinen og varer omkring 30 til 60 minutter. En del mænd klager dog over smerte eller brændende fornemmelse i urinrøret i forbindelse med behandlingen.

Indsprøjtning i penis

Indsprøjtning af medicin direkte i svulmelegemerne i penis benyttes sædvanligvis kun, hvis PDE5-hæmmere ikke virker eller ikke er en mulighed. Indsprøjtningerne kan give bivirkninger i form af smerter i penis.

Vakuumpumpe og pubisring

Vakuumpumpe og pubisring virker ved, at penis indføres i et hulrum, som pumpes fri for luft. Penis vokser, og når erektionen er tilstrækkelig, påføres pubisringen, som så forhindrer blodet i at løbe væk fra penis igen.

En pubisring må højst sidde på i 30 minutter, så man undgår at skade penis pga. den forhindrede blodcirkulation.

Psykologisk behandling

Medicinsk behandling er sjældent nok, men den praktiserende læge kan henvise til en sexologisk klinik, hvor nogle enkelte samtaler - alene eller sammen med partneren - ofte vil kunne hjælpe, evt. kombineret med tabletbehandling i en periode.

Det ses ofte, at partneren kan have fantasier om, at det er hende (eller ham, hvis partneren er en mand), der er noget galt med. Det seksuelle problem vil ofte medføre, at begge ender med at undgå situationer, som lægger op til sex, og det kan gå ud over intimiteten.

Livsstilsændringer

Behandling af rejsningsbesvær bør selvfølgelig også omfatte livsstilsændringer som rygestop, vægttab og nedsat alkoholforbrug samt behandling af en eventuelt bag-vedliggende sygdom.