Chat with us, powered by LiveChat Skizofreni – søg hjælp hurtigt, hvis du har symptomer
Psykiske sygdomme

Skizofreni

Skizofreni er en alvorlig – ofte langvarig - sinds- eller psykosesygdom. Heldigvis er det muligt at komme sig helt eller delvis over sygdommen (recovery).

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en sygdom, hvor i kortere eller længere perioder måske vedvarende mister evnen til at skelne mellem sine indre oplevelser og virkeligheden.

Evnen til at afgøre, hvad der er realitet, er svækket, og man får nogle forestillinger, som er i mere eller mindre åbenlys modstrid med virkeligheden: vrangforestillinger/paranoia. Man kan føle sig forfulgt uden at være det, opleve sig som en anden person eller man kan høre stemmer.

Sygdommen er forståeligt nok ledsaget af stor angst, smerte og fortvivlelse.

Der opstår ofte forvirring omkring betegnelserne. Skizofreni er en psykosesygdom (sindssygdom), men er ofte periodisk, så man kun er psykotisk (sindssyg) i perioder. Det er yderligere forvirrende, at nogle anvender betegnelsen sindssygdom mere bredt om alle psykiske lidelser. 

Symptomer på skizofreni

Skizofreni påvirker:

  • Tankevirksomheden
  • Følelseslivet
  • Bevægelserne
  • Alle symptomer kan variere i styrke – over tid og fra person til person.
  • Ikke alle har alle symptomer.

Personens egen oplevelse

  • Man oplever, at andre påfører en eller tager ens tanker, og at de udspreder sig, så andre kan opfatte dem.
  • Man kan høre stemmer, som enten taler til eller om en.
  • Der kan være vrangforestillinger især om, at andre forsøger at styre en og andre fornemmelser af at blive påvirket.
  • Man kan være energiforladt og uden initiativ. Dette kan stige til total passivitet. Kontaktevnen svigter med tendens til tilbagetrækning og isolation fra andre mennesker.
  • Man kan opleve sig følelsesmæssigt isoleret fra andre mennesker.

Sådan oplever andre det

Når man taler med et menneske, som lider af skizofreni, kan man opleve, at der ikke er den samme følelsesmæssige kontakt som med andre mennesker. Den pågældende reagerer i mindre grad følelsesmæssigt på samtalens indhold, og i nogle tilfælde kan han/hun forekomme helt uengageret og følelsesmæssigt aflukket.
  • Man vil kunne høre, at der er forstyrrelser i personens tænkemåde ved, at personen udtrykker sig meget vagt og upræcist, måske anvender usædvanlige ord eller almindelige ord på en usædvanlig måde.
  • Det kan udvikle sig, så sprogbrugen bliver helt privat og vanskelig at forstå.
  • I nogle tilfælde er der afvigelser i bevægelses- eller holdningsmønstret, men for de fleste mennesker, som lider af skizofreni, er dette ikke umiddelbart til at se.

Forskellige former for skizofreni

Skizofreni opdeles i forskellige former alt efter hvilke symptomer, der er mest fremtrædende.

Paranoid skizofreni

  • Vrangforestillingerne er dominerende. Ofte forestillinger om at blive forfulgt eventuelt af et helt system som mafiaen eller CIA.
  • Der kan være storhedsforestillinger om at være en særlig betydningsfuld, eventuelt en guddommelig person.
  • Optræder ofte i en senere alder end andre former for skizofreni. Symptomerne kan være nogenlunde begrænsede til vrangforestillingerne, så lidelsen ikke er så invaliderende som sjældnere og mere omfattende former.

Skizo-affektiv psykose

I tilfælde af såkaldt skizo-affektiv psykose har personen en sindssygdom, hvor der både er symptomer på skizofreni og på affektiv lidelse (bipolar/manio-depressiv psykose).

Årsager til skizofreni

Årsagen til skizofreni er en kombination af medfødte arvelige egenskaber og miljøpåvirkninger.

Arvelige forhold

Alle mennesker har en risiko for i løbet af livet at få skizofreni i gennemsnit 1 %, men risikoen er større, hvis man er arveligt disponeret:

  • Hvis en nær slægtning har skizofreni, stiger risikoen til mellem 5 og 15 %.
  • Hvis begge forældre lider af skizofreni, vil sygdommen vise sig hos omkring halvdelen af børnene.
  • Enæggede tvillinger, som har nøjagtig de samme arveegenskaber (gener), får i omkring halvdelen af tilfældene begge skizofreni, hvis den ene har udviklet det. At det kun sker i halvdelen af tilfældene, er et argument for, at arvelige forhold ikke betyder alt, netop fordi enæggede tvillinger er arvemæssigt ens.
  • For tveæggede tvillinger er risikoen for den ene, hvis den anden har udviklet skizofreni, som for andre søskende: 5-15 %.
Man har undersøgt børn, som er blevet fjernet fra fødslen, hvor en af forældrene har haft skizofreni. Selv om de kommer i en plejefamilie, hvor begge forældre er raske, har de alligevel en øget risiko for at få skizofreni, når de bliver voksne.

Påvirkninger fra miljøet

Skader i fostertilværelsen samt fysiske skader i forbindelse med fødslen lader til at øge risikoen for at udvikle skizofreni.

Selvom den præcise viden er begrænset, er det sikkert, at der både er medfødte og miljømæssige, herunder psykologiske faktorer, som betinger udvikling af skizofreni.

Teorier, som indebærer, at det er uheldige påvirkninger fra familien specielt moderen, som spiller en væsentlig rolle, er forladt.

Andre teorier om skizofreni

Der findes psykoanalytiske teorier om påvirkninger i den tidlige barndom, som kan fremme udviklingen af skizofreni, men det har været vanskeligt at bevise, at disse forhold rent faktisk har foreligget i de tilfælde, hvor et menneske senere i livet udvikler skizofreni.

Skizofreni er i et psykoanalytisk sprog udtryk for en svækkelse af den såkaldte "jeg-funktion". Skade på "jeg-funktionen" menes at kunne opstå ved forstyrrelser i det spæde barns forhold til de nærmeste personer, som regel moderen.

I det hele taget kan de skizofrene symptomer forstås ud fra psykoanalytisk teori, men at de er opstået på grund af psykologiske påvirkninger som teorien fremstiller, har det ikke været muligt at dokumentere.

Double-bind kommunikation

En anden teori, som ligeledes mangler dokumentation, er, at afvigelser i familiens kommunikationsmønster kan give et barn anlæg for at få skizofreni.

Der er tale om den såkaldte "double-bind" kommunikation. Det vil sige, at der bliver sendt dobbelte modsatrettede budskaber, eventuelt ved hjælp af verbal og nonverbal kommunikation, så barnet, uanset hvad det gør, kommer til at handle forkert.

Dette kunne styrke ambivalens, dvs. tendens til at være i tvivl og have modsatrettede følelser, som kan forekomme hos mennesker med skizofreni.

Hvad kan man selv gøre ved skizofreni?

Søg læge så hurtigt som muligt, hvis du mener, du har symptomer på skizofreni.

Det er vigtigt hele tiden at huske, at bedring (recovery) er mulig. Mange går med symptomer i årevis uden at få hjælp, og det kan skade mulighederne for recovery.

Det er ekstremt vigtigt, at man forholder sig aktivt til den hjælp, man kan få og aktivt planlægger at få mest muligt ud af sit liv.

Undgå tilbagefald

  • Da det er belastninger, som udløser tilbagefald, må man undgå for meget stress og indgå i et tæt samarbejde med sin behandler om forebyggende behandling.
  • For de fleste vil en lille dosis forebyggende medicin i væsentlig grad forhindre tilbagefald og bedre livskvaliteten.
  • Man må være meget på vagt over for selv svage tegn på tilbagefald og hurtigst muligt forsøge at reducere stress og øge den forebyggende behandling.

Hvor udbredt er skizofreni?

Mennesker med skizofreni findes i alle dele af verden og i alle kulturer. I Danmark lider ca. 0,5 % af befolkningen på et givet tidspunkt af skizofreni, nogenlunde lige mange mænd og kvinder, men mænd rammes ofte i en yngre alder og har et mere alvorligt forløb.

Hvordan udvikler skizofreni sig (prognosen)?

En akut psykose har ofte skizofreni-lignende symptomer. Forløbet varierer - nogle bliver igen helt raske og andre bliver kun delvis raske og får så diagnosen skizofreni eller en anden diagnose for længerevarende sinds-/psykosesygdom.

Recovery

Recovery oversætter man til dansk ved ”at komme sig”. Man er blevet opmærksom på, at prognosen (det fremtidige forløb) er mere positivt end tidligere antaget. Der er en del, som bliver helt symptomfrie, og velfungerende og størstedelen af de mennesker, som rammes, kan få en god og tilfredsstillende tilværelse. Man skelner mellem to former for recovery: klinisk og personlig.

Ved klinisk recovery forstår man, at mennesket får færre eller ingen symptomer og genvinder sin funktionsevne i større eller mindre omfang.

Ved personlig recovery forstår man, at mennesket gennemgår en personlig udvikling, som gør at tilværelsen bliver personligt tilfredsstillende og livet værd at leve, selv om der fortsat er visse begrænsninger pga. sygdommen.

Begge former for recovery er væsentlige og opnås i varierende grad af alle. Det er især den personlige recovery, som man i de senere år i stigende grad har lært, er værdifuld.

I Danmark har der tidligere været tradition for, at psykosen skulle vare i længere tid, ofte op til år, før man anvendte diagnosen skizofreni.
 
Når man således observerede forløbet i længere tid før man anvendte diagnosen, var det relativt sikkert, at der var tale om en langvarig sygdom. Betegnelsen skizofreni fik derfor en klang af, at det altid drejede sig om en kronisk lidelse.

Ny diagnosepraksis

Efter den nyere nu anvendte definition anvender man diagnosen skizofreni allerede efter en måned, hvis symptomerne svarer til denne lidelse, og tilstanden ikke er forsvundet. Til gengæld er det fremtidige forløb mere positivt, og flere vil igen blive raske.
 
Denne nye diagnosepraksis, hvor man hurtigere stiller diagnosen skizofreni, vil betyde, at flere mennesker får betegnelsen skizofreni.
 
De får dermed den ubehagelige oplevelse, det er at få at vide, at man har en lidelse, som man tidligere anså for mangeårigt invaliderende og eventuelt livslang.
 
På den anden side vil den nye praksis betyde, at det nu bliver tydeligt, at flere bliver raske, efter at de har fået diagnosen skizofreni. Det vil efterhånden mildne det tidligere generelle indtryk af diagnosens alvorlighed.
 
Den nye måde at diagnosticere på har nogle fordele, men i en overgangsperiode kan den give forvirring. De, som stadig tror, at diagnosen skizofreni betyder, at de har en livslang invaliderende sygdom, bliver unødigt opskræmte.
 
Det er derfor vigtigt at kende de nye og mere positive fremtidsudsigter (prognoser) og mulighederne for at komme sig og få det bedre evt. blive helt rask (recovery).

Hvordan begynder skizofreni?

  • Mennesker kan få skizofreni i alle aldre, men ofte sker det i 15-30-årsalderen.
  • Det kan komme meget pludselig med optræden af hallucinationer og vrangforestillinger.
  • Det kan også være mere snigende med gradvis ændring af tanke- og følelseslivet.
  • Man kan opleve angstfulde og ofte modsatrettede følelser mod andre mennesker som regel sine nærmeste (ambivalens).
  • Der kan være kraftige aggressive eller seksuelle impulser. Man kan selv føle en voldsom angst ved at opleve disse impulser mod nogle mennesker, som man holder af.
  • Man kan gradvist opleve, at omverdenen fuldstændig ændrer sig, eller at man selv skifter personlighed, og måske at man går i opløsning.
  • I andre tilfælde kan sygdommen vise sig ved, at man bliver mere og mere initiativfattig og går i stå.
  • Man taber interessen for omgivelserne og for sin ydre sociale tilværelse, fx sin hygiejne, og isolerer sig mere og mere.

Længerevarende skizofreni

Der er meget stor forskel på, hvor meget den enkeltes tilværelse bliver påvirket af sygdommen, og prognosen er som nævnt bedre, end det tidligere har været vurderet.

Hos dem, som oplever kun delvis at komme sig (recovery), er der tale om gode perioder med få eller ingen symptomer og dårligere perioder med kraftige symptomer og ringere funktionsniveau.
  • På længere sigt kan sygdommen dukke op periodisk.
  • Denne opblussen er ofte betinget af ydre følelsesmæssige belastninger (stress) især i forbindelse med forhold til andre mennesker.
  • I perioder, hvor symptomerne er meget udtalte, kan man helt tabe kontakten med virkeligheden.
  • I nogle tilfælde bliver man næsten sig selv imellem disse perioder.
  • I andre tilfælde er der psykotiske symptomer og initiativløshed og manglende energi, som gør, at man har et varigt nedsat funktionsniveau og kun kommer sig delvist.
Ofte er sygdommens indvirkning så stor, at man må have førtidspension, men alligevel kan blive i stand til at leve en tilfredsstillende tilværelse. De fleste er i stand til at klare sig selv i dagligdagen, evt. er der behov for praktisk hjælp.

De, som er mest syge, kan tilbydes ophold på et bosted, hvor de kan få hjælp døgnet rundt.

Undersøgelse for skizofreni

Undersøgelse for skizofreni består i samtale med en psykiater. Det er:

  • En (eller flere) samtaler med en psykiater af en times varighed eller mere.
  • Det er vigtigt, at familien inddrages, hvis man vil give sit samtykke til dette.
  • Mange er presset til at gå til læge af omgivelserne og gør det kun modvilligt. Her gælder det så først og fremmest om for lægen at vinde personens tillid og overbevise om, at tilstanden indebærer ulemper og i højere grad kan invalidere den sociale tilværelse, hvis ikke personen modtager hjælp.
I nogle tilfælde er det tydeligt alene ud fra opførsel og udtalelser, at det drejer sig om en sindssygdom af skizofreni-lignende art. Andre gange er symptomerne vanskeligere at tyde.

Nogle gange må man opretholde kontakten med psykiateren i en periode, for at man kan blive sikker på, om man er syg, samt hvad det drejer sig om.

Strukturerede spørgeskemaer eller psykologiske tests kan evt. hjælpe med til at stille diagnosen.

Behandling af skizofreni

Behandlingen af skizofreni er en kombination af:

  • Medicinsk behandling
  • Psykoterapi
  • Psykosociale behandlingsformer.

Medicinsk behandling af skizofreni

Det er karakteristisk for antipsykotisk virkende medicin, de såkaldte antipsykotika, at doseringen er meget individuel. Man må derfor i samarbejde med lægen prøve sig frem for at finde det rigtige præparat og den rigtige dosis. Det betyder ikke, at man er udsat for et ”eksperiment", men blot at medicin virker forskelligt på forskellige mennesker, og det må man finde ud af ved at prøve sig frem.

Symptomerne på skizofreni dæmpes, så længe medicinen indtages. De kan i nogle tilfælde helt fortage sig. Hvis de ikke er forsvundet, fordi sygdommen spontant er bedret, vil de dukke op igen, hvis man holder op med at tage sin medicin.

Bivirkninger ved medicinsk behandling

Den medicin, man tidligere overvejende anvendte, havde mange og umiddelbart ubehagelige bivirkninger. I dag anvender man i stedet primært nyere antipsykotika (midler mod psykose), som opleves mildere og i nogen grad synes at kunne bedre hjernens evne til at fungere.

På længere sigt kan der dog være gener i form af fx metabolisk syndrom, dvs.:

  • Vægtøgning
  • Forhøjet blodtryk
  • Høje insulin- og kolesterolværdier.

Psykoterapi

Støttende eller kognitiv psykoterapi kan hjælpe en til at genvinde kontakten med den reelle verden.

Psykologiske metoder til at lære sin sygdom at kende, forholde sig til den og beherske den (psykoedukativ terapi) giver sammen med medicin gode resultater.

Psykoterapi er en væsentlig hjælp til den proces, som det er at komme sig og opnå helt eller delvis recovery. Man kan få det væsentligt bedre og opleve en tilfredsstillende hverdag.

Miljøterapi og netværksterapi

De psykosociale hjælpeforanstaltninger kan være miljøterapi og netværksterapi. Der skal være tilbud om og støtte til arbejde, beskæftigelse og fritidsaktiviteter.

Evt. indlæggelse

Der kan i perioder være et behov for omfattende omsorg (ved tilbagefald), idet psykosen kan blive så udtalt, at man ikke selv er i stand til at varetage sine basale behov, fx væske- og fødeindtagelse og søvn samt passe på, at man ikke kommer til skade.

Derudover kan psykosen være forbundet med selvbeskadigelse (evt. selvmord) og aggressive handlinger, som gør, at man må fastholdes rent fysisk.

Behandling af længerevarende skizofreni

I de tilfælde, hvor sygdommen er længerevarende, skal der foregå en mangeårig løbende medicinsk, psykoterapeutisk og psykosocial forebyggende og stabiliserende behandling.

Jo mere intensivt samarbejdet og den enkeltes egen mulighed for investering er, jo bedre får den pågældende det, og jo bedre bliver recovery og livskvalitet.

De fleste kan komme til at leve en selvstændig tilværelse, også selvom man ikke kan så mange ting som før.

Distriktspsykiatri

Det er godt at blive tilknyttet distriktspsykiatrien, da man har tæt kontakt til de samme behandlere og kan få både medikamentel og psykosocial behandling. Det optimale er et såkaldt OPUS team, som giver al nødvendig behandling ved nyopstået skizofreni og på et senere tidspunkt, efter nogle år når tilstanden er stabiliseret, et opsøgende psykoseteam også kaldet ACT-team (Assertive Community Treatment).

Andre navne og stavemåder for skizofreni:

  • Tankeforstyrrelser

Artiklen er opdateret d. 21-02-2023.