Vinterdepression er en sæsonbestemt, mildere form for depression, der opstår, når dagslyset aftager i forbindelse med vinterperioden, heraf navnet vinterdepression.
Vinterdepression ligner normale stemningsudsving i forbindelse med psykiske belastninger, og grænsen til en egentlig depression er flydende, men udtalte symptomer, som ses ved en egentlig depression ses ikke ved vinterdepression.
Tilbagevendende mangel på energi i efterårsmånederne, hvor der optræder en omsiggribende modløshed på alle områder, bør være et varsel om, at det ikke kun drejer sig om almindelig dårligt humør pga. vejret, som vi alle kan komme ud for.
Vinterdepression opstår, når det naturlige dagslys aftager.
Ligesom ved egentlig depression kan der ved vinterdepression ses en ændring af stofskiftet i hjernen, hvor bl.a. signalstofferne serotonin og noradrenalin kan forekomme i en mindre mængde end normalt.
Der er også teorier om, at signalstoffet melatonin kan spille en rolle. Årsagen til ændring af signalstofferne er ukendt.
Jo tidligere man kommer i behandling, desto bedre.
Mange føler det som et personligt nederlag, at de har fået en depression og undgår derfor at søge hjælp, hvilket er meget uheldigt.
Miljøpåvirkninger kan også spille ind, så det kan blive nødvendigt at forholde sig til og evt. ændre på nogle forhold, fx dårlige arbejdsforhold, dårligt parforhold osv.
Vinterdepression varer i op til et halvt år (vinterhalvåret). Tilstanden kan være meget belastende for den pågældende og medføre mere eller mindre funktionshæmning, hvis lidelsen ikke behandles. Nogle kan udvikle en mere kronisk tilstand med nedsat humør og energi.
Lægen stiller diagnosen ud fra en personlig undersøgelse. Man bliver spurgt om ens livssituation, gener og både fysiske og psykiske problemer. Lægen foretager evt. også en helbredsundersøgelse for at udelukke en fysisk sygdom.
Behandlingen af en vinterdepression vil tage udgangspunkt i individuelle symptomer og omfanget af depressionen.
Lysterapi har vundet stor udbredelse i behandling af vinterdepression, bl.a. fordi man kan blive behandlet uden at skulle tage medicin. Det virker dog ikke på alle.
Behandlingen består i, at man sidder foran et særligt lysapparat (kan købes til hjemmebrug) og modtager lys en halv til flere timer om dagen i et par uger eller længere (afhænger bl.a. af apparatet).
Psykoterapeutisk behandling tilbydes ofte i kombination med antidepressiv medicin. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande, og nogle kan have gavn af familiebehandling.
Behandlingsperioden er forholdsvis kort, og aktivering med hjemmeopgaver er en vigtig del af behandlingen.
Mange mennesker vil have behov for psykosocial behandling, hvor de lærer at tilrettelægge deres sociale hverdagsliv på en hensigtsmæssig måde. Fx vil mange have gavn af at føre et mere regelmæssigt liv og minimere stress i hverdagen.
Behandling med antidepressiva er kun nødvendig ved sværere tilfælde af depression, hvor psykoterapi og evt. lysbehandling ikke synes at virke tilstrækkeligt.
Antidepressiv medicin dæmper eller fjerner symptomerne, men ikke depressionen.
Man skal tage medicinen lige så længe, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet).
Når foråret er i gang, kan behandlingen ofte aftrappes. Nogle vil dog have behov for medicinsk behandling i længere tid, evt. livslang forebyggende behandling.
Antidepressiv medicin er 2-3 uger om at virke (i nogle tilfælde helt op til 6 uger). Derfor kan det være nødvendigt med supplerende beroligende medicin i mellemtiden.
Læs mere om medicin mod depression
Depression
Depression kan vise sig på forskellige måder og variere i styrke, men ens humør skal være sygeligt forsænket, før man taler om en egentlig depression.
Antidepressiv medicin
Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Medicinen bruges også til at behandle angst, hvor lægemidlerne er førstevalgspræparater ved behandling af forskellige angstlidelser.
Bipolar sygdom (maniodepressiv sygdom)
En person, som har en bipolar sygdom, svinger i humør - fra at være ukritisk opstemt til at have sygeligt forsænket humør. Personen kan i svære faser miste sin realitetssans og blive psykotisk.
Generaliseret angst
Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.