Gå til indhold
Allergi og høfeber

Laktoseintolerans

Laktose (mælkesukker) findes i mælk og spaltes normalt i tyndtarmen af enzymet laktase. Ved mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption) taler man om laktoseintolerans.

Carsten Sand, dr.med., speciallæge i hud- og kønssygdomme

Symptomer på laktoseintolerans

Laktoseintolerans giver diarré inden for en halv til få timer efter, man har indtaget laktose (mælkesukker). Det skyldes en øget mængde vand i tarmen.

Det kan forværres af, at laktosen kan forgæres i tyktarmen med dannelse af fedtsyrer, som også medvirker til symptomerne og kan forårsage oppustethed, rumlen mv.

Kvalme og opkastning ses sjældent, mens der hos børn kan være dårlig trivsel. Tilstanden er sjældent invaliderende og ledsages sjældent af vægttab.

Årsager til laktoseintolerans

Årsagen til laktoseintolerans er mangel på enzymet laktase. Manglen betyder, at laktosen (mælkesukkeret) ikke kan optages fra tyndtarmen til blodbanen. Laktosen fortsætter videre ud i tarmen sammen med en del af det vand, som tyktarmen normalt optager, hvilket kan givediarré .

Medfødt eller erhvervet intolerans

Den mangelfulde optagelse af laktose (laktose malabsorption), som giver intolerans, kan skyldes 3 ting:

  1. Primær erhvervet laktose malabsorption, hvor enzymet er til stede i normal mængde og funktion frem til 3-4-års alderen, hvorefter det forsvinder. Det er denne sygdom, der kaldes laktoseintolerans eller mælkesukkerintolerans.
  2. Sekundær erhvervet laktose malabsorption, som ofte ses hos småbørn i en kort periode efter en virusinfektion og hos personer med anden tarmsygdom, fx cøliaki.
  3. Primær medfødt laktose malabsorption, hvor børn fødes uden laktase-enzymet. Sker sjældent.

Medfødt eller erhvervet intolerans

Den mangelfulde optagelse af laktose (laktose malabsorption), som giver intolerans, kan skyldes 3 ting:

  • Primær erhvervet laktose malabsorption, hvor enzymet er til stede i normal mængde og funktion frem til 3-4-års alderen, hvorefter det forsvinder. Det er denne sygdom, der kaldes laktoseintolerans eller mælkesukkerintolerans.
  • Sekundær erhvervet laktose malabsorption, som ofte ses hos småbørn i en kort periode efter en virusinfektion og hos personer med anden tarmsygdom, fx cøliaki.
  • Primær medfødt laktose malabsorption, hvor børn fødes uden laktase-enzymet. Sker sjældent.

Faresignaler

Specielt hos børn kan laktoseintolerans medføre manglende trivsel, som kan være et faresignal i sig selv.

Hvad kan du selv gøre ved laktoseintolerans?

Hvis du lider af laktoseintolerans, er det vigtigt, at du undgår større mængder laktose (mælkesukker).

Forgærede mælkeprodukter, herunder ost og yoghurt, giver sjældent problemer og den mængde laktose, som findes i medicin, fx tabletter og kapsler, er altid for lille til at give symptomer.

Hvor udbredt er laktoseintolerans?

Primær medfødt laktoseintolerans er yderst sjælden, mens primær erhvervet laktoseintolerans er hyppig.
I Danmark lider højst 5 % af den voksne befolkning af mangelfuld optagelse af laktose, mens det fx er 80 % af grønlændere og op mod 100 % af asiater.

Hvordan udvikler laktoseintolerans sig?

Den primære medfødte og den primære erhvervede laktoseintolerans er permanent, mens den sekundære erhvervede intolerans (fx hos børn i forlængelse af en nylig overstået virusinfektion i tarmen) kun varer dage eller få uger.

Undersøgelse for laktoseintolerans

Diagnosen stilles ved hjælp af en laktosebelastning, hvor den fastende person indtager laktose. Herefter måler man spaltningsproduktet glukose i blodet flere gange i løbet af den næste time.

Hvis blodsukkeret ikke stiger, og personen samtidig får diarré og mavesmerter, er diagnosen sikret.

Behandling af laktoseintolerans

Standardbehandlingen af laktoseintolerans er at undgå fødevarer med højt indhold af laktose, herunder specielt usyrnede mælkeprodukter.

Du kan købe enzymet laktase på apoteket, fx i form af laktrase-kapsler. De kan bruges som erstatning for tarmens manglende laktase.

Endelig er det vigtigt at få dækket sit kalkbehov på anden vis end med mælkeprodukter.