Gå til indhold
Allergi og høfeber

Nældefeber

Nældefeber viser sig som anfald af myggestikslignende forandringer - såkaldte nælder - i huden. De klør og kan optræde overalt på huden.

Carsten Sand, dr.med., speciallæge i hud- og kønssygdomme

Symptomer på nældefeber

De hyppigste symptomer på nældefeber (også kaldet urticaria) er:

  • kløe
  • hævelse og rødme i huden, hvor nælderne optræder
  • større hævelser, hvis der er nælder omkring øjne og læber. Disse er kun farlige, hvis luftvejene bliver ramt.
Den enkelte nælde forsvinder altid inden for et døgn, men afløses hurtigt af andre, så man oplever, at nælderne er konstante. Nattesøvnen kan blive påvirket af kløen.

Årsager til nældefeber

Der kan være mange årsager til nældefeber, alt efter hvilken type, der er tale om. Nældefeber inddeles i:

  • akut nældefeber, som ses i direkte tilslutning til fx infektion
  • kronisk nældefeber ved sygdomsvarighed over 6 uger, hvor der oftest ikke er nogen klar udløsende årsag
  • angio-ødem – en speciel form, hvor hævelserne i huden og underhuden ligger dybere og giver større hævelser, særligt omkring øjne og på læber. Optræder i sjældne tilfælde i familier, som mangler et bestemt enzym i blodet.
Nælder udløses ved aktivering af en speciel celle i huden - mastcellen. Den indeholder blandt andet stoffet histamin, der frigøres til omgivelserne og udløser kløe, hævelse og rødme. Man ved typisk ikke, hvorfor mastcellen aktiveres.

Akut nældefeber

Akut nældefeber ses oftest i forbindelse med:

  • stress og anstrengelse
  • akutte infektioner (virus evt. bakterier) specielt hos børn
  • overfølsomhed fx over for lægemidler (penicillin eller acetylsalicylsyre)
  • allergi over for bi- eller hvepsestik
  • allergi over for fødevarer - fx udvikler 1-2 % af danske børn akut nældefeber straks efter indtagelse af bl.a. farvestoffer og konserveringsmidler i kosten.

Kronisk nældefeber

Kronisk nældefeber handler typisk ikke om overfølsomhed. Hos ca. 40 % kan årsagen være en såkaldt autoimmun reaktion, hvor kroppen danner antistoffer mod de mastceller i huden, som får histamin til at udløse nældefeber.
 
Også fysiske faktorer kan udløse nælder, fx tryk på huden, kulde, sol, vand eller varme.

naeldefeber-ben-colourbox.jpg Billedet viser en person, der har udbrud af nældefeber på lårene.

Faresignaler

Ring omgående 112, hvis der kommer hævelser i svælget og i luftrøret. Det kan gå ud over vejrtrækningen.
 
Søg straks læge, hvis der ved allergisk nældefeber (oftest akut) optræder andre allergiske symptomer, fx astma eller besvimelse.
 
Ved svær kuldenældefeber bør man ikke bade i havet alene uden opsyn.

Hvor udbredt er nældefeber

Den nøjagtige hyppighed er ukendt, men ca. 20% oplever et eller flere anfald i løbet af livet.

Forløb

De fleste tilfælde af akut nældefeber svinder spontant, men kan selvfølgelig komme igen, såfremt det fx drejer sig om en overfølsomhedsreaktion.
 
Hos personer med kronisk nældefeber er sygdomsvarigheden ikke til at forudsige, men generelt er sygdommen forsvundet hos ca. 80 % inden for 5 år efter første anfald.

Undersøgelse for nældefeber

Ved mistanke om akut nældefeber udløst af fødevaremidler, bør man blive allergitestet. Ved kronisk nældefeber kan lægen tage en blodprøve og sende den til et laboratorium, som kan påvise autoantistoffer mod mastcellerne.
 
I specielt svære tilfælde kan hudlægen tage en vævsprøve fra huden til undersøgelse i mikroskop.

Diagnosen

Undersøgelse af nælderne er ofte nok til at stille diagnosen. Hos mange personer med tryknældefeber kan man udløse nælder ved at trykke på eller kradse i huden. Ved kuldenældefeber kan man udløse nælder ved at afkøle huden fx med en isklump.
 
Af og til er det sygehistorien, der giver diagnosen, specielt ved akut nældefeber udløst af infektion, medicin (fx acetylsalicylsyre), hvepsestik eller ved kronisk nældefeber, hvor der er symptomer på anden sygdom, fx i skjoldbruskkirtlen.
 
Personer med kronisk langvarigt udbrud af nældefeber fejler normalt ikke andet og her vil man ikke lave mange undersøgelse, men fokusere på at finde en effektiv behandling, der hindrer udbrud.

Behandling af nældefeber

Standardbehandlingen er tabletbehandling med (helst ikke-sløvende) antihistaminer.
 
Ved kronisk svær nældefeber kan henvisning til hudlæge og behandling med andre effektive lægemidler være nødvendigt, fx omalizumab.