Skarlagensfeber

Symptomer på skarlagensfeber

Udslættet starter typisk på brystkassen og spreder sig til resten af kroppen, nakke, arme og ben, men ikke håndflader og fodsåler. Ansigtet er blussende rødt med bleghed om munden.

Tungen er først hvidgulligt belagt med små røde pletter, men bliver efterhånden mørkerød ("hindbærtunge"). Udslættet blegner efter 4-7 dage efterfulgt af afskalning.

Årsager til skarlagensfeber

Streptokokker er den mest almindelige årsag til halsbetændelse, og nogle streptokokker laver et giftstof, der forårsager det hududslæt og de forandringer i munden, som ses ved skarlagensfeber.

Streptokokker smitter fra menneske til menneske ved tæt kontakt. Smitte sker, når en ikke-smittet person udsættes for bakterien, fx via nys og host fra en person, som bærer bakterien.

Hvad kan du selv gøre?

Hvor udbredt er skarlagensfeber

Skarlagensfeber er en almindelig sygdom. Den er hyppigst hos børn i 2-8 års alderen, men ses også hos mindre børn og hos voksne.

I praksis er det svært at undgå at blive udsat for smitte med streptokokker. 

Undersøgelse for skarlagensfeber

Lægen stiller typisk diagnosen alene ud fra symptomerne, og ellers kan en prøve fra halsen afgøre, om der er infektion med streptokokker.

Hvordan udvikler skarlagensfeber sig?

Over de seneste 50 år har skarlagensfeber fået et mere fredeligt forløb, og i dag bliver stort set alle personer med skarlagensfeber raske igen.

Kroppen laver modstoffer (antistoffer) mod det giftstof, der giver udslæt, og derfor får man normalt kun skarlagensfeber én gang i livet. Der udvikles derimod ikke antistoffer mod streptokokkerne, så halsbetændelse kan godt komme igen.

Behandling af skarlagensfeber

Streptokok-infektion behandles med penicillin. Der findes ingen behandling af hududslættet.