Du bør kontakte en læge, hvis barnet:
- bliver sløvt eller apatisk
- får meget høj feber
- ikke drikker og har tørre bleer
- bliver irritabelt og skriger eller er utrøsteligt.
Skoldkopper er en af de mest smitsomme børnesygdomme. Det sker yderst sjældent, at en person får skoldkopper mere end én gang, men virus kan reaktiveres og medføre helvedesild på et senere tidspunkt i livet.
Skoldkopper forløber normalt fredeligt, hvor barnet har feber og utilpashed et døgns tid før eller samtidig med, at udslættet bryder frem.
Skoldkopper varierer fra en tilstand med kun enkelte skoldkopper, som slet ikke bliver bemærket, og uden feber til en svært medtaget tilstand med høj feber og utallige skoldkopper over hele kroppen.
Udslettet er oftest kløende, og hvis barnet klør sig meget, kan der opstå risiko for børnesår (impetigo).
Skoldkopper skyldes smitte med et virus (Varicella Zoster). Smitten sker ved dråbeinfektion fra spyt, nys eller hoste og fra blærer på huden.
Inkubationstiden er omkring 14 dage (10-23). En person smitter fra ca. 3 dage før, udslættet bryder ud, til der er dannet skorpe på alle blærer.
Kun ganske få vil få skoldkopper mere end én gang. Det kan bl.a. ske, hvis man har nedsat immunforsvar. Det kan også forklares med en forkert diagnose - altså at den første smitte slet ikke var skoldkopper. Virus bliver i kroppen og kan senere bryde ud som helvedesild.
Børn med skoldkopper kan ikke smitte voksne, der har haft skoldkopper, så de får helvedesild. Voksne med helvedesild kan derimod smitte et barn, som ikke har haft skoldkopper, så barnet får skoldkopper.
Du bør kontakte en læge, hvis barnet:
Hvis dit barn har skoldkopper, kan du hjælpe det ved at:
I Danmark har cirka 95 % af den voksne befolkning haft skoldkopper og er dermed beskyttet mod sygdommen, da der oftest er livslang beskyttelse.
Skoldkopper starter med let feber og hovedpine i 1-2 dage. Herefter kommer skoldkopperne – i begyndelsen typisk i hovedbunden og ansigtet.
De små røde pletter bryder frem i 3-6 dage og bliver hurtigt til blærer, som brister og danner skorpe. Barnet har derfor både friske og ældre skoldkopper samtidig.
I sjældne tilfælde kan der opstå luftvejsinfektion, evt. med påvirkning af hjernen med betændelsestilstand (encephalitis), som kan give bevidsthedssvækkelse, kramper og nakkestivhed.
Selve skoldkopperne viser sig som regel først i hovedbunden, derefter i ansigtet og på brystkassen, hvorefter de breder sig ud til arme og ben.
Barnet kan få skoldkopper på slimhinderne inde i munden, i øjnene og på kønsorganerne.
Skoldkopper efterlader sjældent varige ar.
Barnet skal blive hjemme fra institution til temperaturen er normal, og den sidste skoldkop er tørret ind.
Normalt bliver skoldkopper ikke behandlet med medicin.
Lægemiddelstoffet aciclovir i form af tabletter, flydende opløsning eller injektion har god effekt mod skoldkopper, hvis behandlingen indledes indenfor 24 timer, men man bruger det typisk kun til nyfødte, børn der har udviklet komplikationer til skoldkopper eller særligt truede kronisk syge børn med nedsat immunforsvar.
Der findes en vaccine mod skoldkopper, men den anvendes ikke rutinemæssigt i Danmark. Vaccinen gives primært til særlige risikogrupper, fx børn med leukæmi.
Helvedesild
Helvedesild - eller herpes zoster - er en meget almindelig virusinfektion, som man kun kan få, hvis man har haft skoldkopper.
Vaccination mod helvedesild
Vaccinen nedsætter risikoen for udbrud med helvedesild, som er smertefulde hududslæt med rødme og blærer. Voksne, der tidligere har haft skoldkopper som børn, risikerer at få helvedesild. Helvedesild-vaccinen anbefales til personer over 50 år og immunkompromitterede, som er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Håndvask og håndsprit
God håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom.
Børns sygdomme
Her finder du informationer om en lang række forskellige børnesygdomme. Læs om behandling, forebyggelse, forholdsregler og masser af gode råd om alt lige fra milde tilfælde af influenza til epilepsi.