Nedre urinvejsinfektion (blærebetændelse):
- Barnet har det relativt godt
- Feber under 38,5 grader
- Hyppig vandladning
- Mavesmerter
- Svie ved vandladning
- Ufrivillig vandladning.
Urinvejsinfektioner forekommer hyppigt i barnealderen, og ca. 8% af piger og 1% af drenge har mindst en urinvejsinfektion i løbet af barndommen.
Urinvejsinfektionen skyldes ofte, at tarmbakterier vandrer op i urinrøret og længere op i urinvejene, men urinvejsinfektioner kan også skyldes, at bakterierne spredes med blodet.
Et barn har urinvejsinfektion, hvis barnet har symptomer, og der påvises vækst af bakterier i en urinprøve, der er korrekt opsamlet.
Man skelner mellem øvre urinvejsinfektion (som involverer nyrevævet) og nedre urinvejsinfektion (blærebetændelse). Øvre urinvejsinfektion kan medføre ar på nyren, og på sigt forhøjet blodtryk og nedsat nyrefunktion, og det er derfor meget vigtigt at få stillet en korrekt diagnose og iværksat en rigtig behandling.
Helt små børn har ofte uspecifikke symptomer. Har barnet høj feber uden oplagt forklaring, bør urinen undersøges.
Nedre urinvejsinfektion (blærebetændelse):
Øvre urinvejsinfektion (børn under 2 år):
Øvre urinvejsinfektion (børn over 2 år):
Det er vigtigt at stille diagnosen korrekt, så de syge børn bliver behandlet rigtigt, og man undgår at overbehandle de børn, der ikke har urinvejsinfektion.
Barnet afvaskes forneden og urinen opsamles i et lille bæger. Det er bedst at undlade de første dråber af vandladningen, der kan være forurenet af bakterier fra huden.
Urinen undersøges med en lille strimmel (urinstiks), hvor man undersøger for hvide blodlegemer og nitrit (som stammer fra E. Coli bakterier).
Efterfølgende kan urinen sendes til nærmere undersøgelse, så man kan påvise hvilke bakterier, det drejer sig om, så behandlingen kan målrettes bedst muligt.
Indtil urinen sendes til undersøgelse skal den opbevares i køleskab
Hvis der påvises hvide blodlegemer og nitrit i urinen ved urinstiks, er der 75-95% risiko for urinvejsinfektion. Hvis stiksen ikke påviser noget, er der mindre sandsynlighed for infektion.
Urinvejsinfektionen skyldes ofte, at tarmbakterier vandrer op i urinrøret og længere op i urinvejene, men urinvejsinfektioner kan også skyldes, at bakterierne spredes med blodet.
Forhudsforsnævring, sammenvoksning af de små skamlæber og rygmarvsskader øger risikoen for urinvejsinfektioner. Hos børn mindre end 1 år, ses der i op til 50% af tilfældene en medfødt misdannelses i urinvejene.
I ca. 5% af tilfældene skyldes urinvejsinfektion en tilgrundliggende sygdom. Lægen vil foretage en grundig sygehistorie og foretage en fysisk undersøgelse af barnet for at afklare dette.
Der er kun nødvendigt at tage blodprøver, hvis der er mistanke om tilgrundliggende sygdom.
Rigeligt væske, gode toiletvaner og undgå forstoppelse.
Børn under 1 år har ofte ukarakteristiske symptomer, og det kan det være svært at vide, om infektionen har bredt sig til nyrebækken og nyrer. Derfor bør disse børn behandles under indlæggelse på børneafdeling, som om de har en øvre urinvejsinfektion.
Børn med forstoppelse – hvad skal du gøre?
Et barn med forstoppelse kan have ondt i maven, og der kan gå uger uden afføring: Det er normalt, og du kan gøre noget ved det.
Hvad skal du gøre ved feber hos børn?
Små børn får let høj feber, men det er ikke kun temperaturen, du skal være opmærksom på, når dit barn er sygt.
Sådan giver du dit barn medicin
Alle forældre ved, hvor svært det kan være at give børn medicin. Her er nogle gode råd om, hvordan du kan give dit barn medicin og gøre situationen til en bedre oplevelse for alle.
Skal dit barn have medicin i børnehaven eller skolen?
Hvis dit barn skal have medicin i dagtilbud, skole eller fritidsordning, er det vigtigt, at personalet får de rigtige instruktioner på forhånd. Også på skrift.