Gå til indhold
Hjerte og Kredsløb

Hjertesvigt (Hjerteinsufficiens)

Hjertesvigt er betegnelsen for et dårligt fungerende hjerte. Tilstanden kan opstå som følge af en række forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen.

Peter Riis Hansen, Overlæge, dr.med., ph.d.

Hvad er hjertesvigt?

Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, så hjertet ikke evner at levere tilstrækkeligt blod til vævene. Når hjertets pumpeevne nedsættes, vil hjertet ofte gradvist blive større og mere udspilet, hvilket er en mekanisme, der midlertidigt styrker pumpekraften.

Derudover ændres salt-hormonbalancen, så kroppen tilbageholder salt og vand for at holde blodtrykket oppe. Det øger belastningen på hjertet, så der opstår en ond sygdomscirkel.

Hjertesvigt kan være:

  • venstre-, højre- eller dobbeltsidigt
  • akut eller kronisk
  • systolisk (dvs. vedrørende hjertets sammentrækningsfase) eller diastolisk (dvs. vedrørende hjertets fyldningsfase).

Venstre hjertekammer (ventrikel) er hjertets store slagmaskine, som sender blod ud i kroppens pulsåresystem. Hjertesvigt kan opstå selvom venstre hjertekammers systoliske pumpekraft er normal.

Symptomer på hjertesvigt

Symptomerne afhænger af, hvilken form for hjertesvigt det er. Hjertesvigt kan være symptomløst, ikke mindst hos personer, der ikke anstrenger sig fysisk.
 
Man kan sjældent ud fra symptomerne skelne mellem systolisk og diastolisk hjertesvigt. 

Venstresidigt hjertesvigt

Ved venstresidigt hjertesvigt er hovedsymptomet åndenød. Det kan optræde ved anstrengelse eller om natten i liggende stilling, hvor trykket i lungekarrene er højere end i stående stilling (hvilket fremmer væskeudtrædning i de fine luftveje).

Åndenøden kan også opstå i hvile, evt. ledsaget af en tør hoste. Der er desuden ofte generel træthed, hurtig udmattelse ved aktivitet, hjertebanken og svimmelhed.
Overvældende akut hjertesvigt fører til livstruende chok.

Højresidigt hjertesvigt

Ved højresidigt hjertesvigt er der tendens til hævede ankler og ben. 

Desuden ser man ofte:

  • generel væskeophobning i kroppen med vægtøgning og udspilet mave
  • kvalme og appetitløshed
  • trykken i maven pga. forstørret lever (leverstase)
  • trykøgning i tarmenes returblodårer
  • væskeudtrædning i bughulen (ascites).

Hjertesvigt medfører betydeligt nedsat livskvalitet, og der er ofte dobbeltsidigt (venstre- og højresidigt) svigt med såvel åndenød som hævede ben mv.
 
Fremskredent kronisk hjertesvigt medfører hyppigt vægttab pga. tab af muskelmasse og generel svækkelse. 

 

Figur 1. ILLUSTRATION AF HJERTESVIGT

Årsager til hjertesvigt

Mekanismen ved hjertesvigt kan være følgende:

  1. Svigt af venstre hjerte-ventrikel, hvilket medfører ophobning af blod og væske 'bagved' venstre hjertekammer, dvs. i lungerne. Det kaldes lungestase og kan ende med vand i lungerne, der betegnes som lungeødem.
  2. Svigt af højre hjertekammer, hvilket medfører ophobning af blod og væske ’bagved’ højre side af hjertet, dvs. ude i kroppen. Dette kan fx bevirke hævede ben, forstørret lever og vægtstigning.
  3. Systolisk ventrikelsvigt, hvor hjertets tømningsevne er nedsat under sammentrækningsfasen (systolen), dvs. ’hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion’ (heart failure with reduced ejection fraction, HFrEF).
  4. Diastolisk ventrikelsvigt, hvor fyldning af hjertet er hæmmet i fyldningsfasen (diastolen) mens sammentrækningsfasen er normal, dvs. ’hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion’ (heart failure with preserved ejection fraction, HFpEF).

Kronisk hjertesvigt

Ved kronisk hjertesvigt er der ofte tale om en kombination af venstre-højresidigt svigt (begge hjertekamre svigter) og nedsættelse af både hjertets systoliske (tømning) og diastoliske (fyldning) funktion.

Hjertesvigt kan have en lang række tilgrundliggende eller udløsende årsager, fx:

  • Forkalkning af hjertets kranspulsårer (med eller uden hjertekrampe)
  • Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
  • Forhøjet blodtryk (hypertension)
  • Hjerteklap-sygdom
  • Svær overvægt og type 2 diabetes
  • Hjertemuskel-svækkelse af ukendt årsag (kardiomyopati)
  • Hjerterytmeforstyrrelse (arytmi) med vedvarende for hurtig eller langsom hjerterytme
  • Betændelse i hjertemusklen (myokarditis)
  • Medfødt hjertesygdom
  • Svær kronisk lungelidelse (fx kronisk bronkitis eller emfysem)
  • Sygdom i hjertesækken
  • Svær infektion
  • Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme = thyreotoxicose)
  • Graviditet og fødsel (post partum kardiomyopati)

Læs også: Åreforkalkning

Læs også: Blodpropsygdomme

Læs også: Atrieflimren og - flagren

Faresignaler

Søg læge for nærmere udredning, hvis du har symptomer på hjertesvigt. Det gælder specielt, hvis du tidligere har været/er hjertesyg (fx efter blodprop i hjertet eller ved forhøjet blodtryk) eller har mange risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.

Hvad kan du selv gøre mod hjertesvigt?

  • Undgå rygning.
  • Tabe overflødige kilo, hvis du er overvægtig.
  • Dyrke motion.
  • Spise hjertevenligt.
  • Evt. diabetes 2 eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol.
  • Få målt kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer eller lider af åreforkalkningssygdom.
  • Evt. sygdomme, der kan forårsage hjertesvigt skal være velbehandlede (fx forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelse, lungelidelse, eller forhøjet stofskifte).
  • Hvis du lider af hjertesvigt, skal du naturligvis være særligt opmærksom på symptomerne og i øvrigt følge lægens råd og vejledning.
  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling.

Hvor udbredt er hjertesvigt?

Hjertesvigt forekommer hos mindst 2 % af den voksne befolkning, og sygdommen er medansvarlig for over 20.000 hospitalsindlæggelser om året. Antallet af personer med hjertesvigt er stigende og der er øget opmærksomhed på ’diastolisk hjertesvigt’/hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF), som formentlig omfatter op imod halvdelen af alle patienter med hjertesvigt.

Hvordan udvikler hjertesvigt sigt?

Generelt er hjertesvigt en alvorlig fremadskridende sygdom, og hovedparten af personer med hjertesvigt genindlægges mindst én gang inden for det første år efter, at de første gang var indlagt på hospital med hjertesvigt.

Forløbet afhænger bl.a. af graden af hjertesvigt, de udløsende årsager og den medicinske behandling. 

Undersøgelse ved hjertesvigt

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og en undersøgelse, der omfatter:

  • klinisk lægeundersøgelse - herunder stetoskopi af hjerte og lunger
  • ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
  • andre undersøgelser

EKG

Elektrokardiogrammet (EKG) er ofte unormalt og kan give fingerpeg om årsagen til hjertesvigt.

Røntgenbillede

Røntgenbillede af brystkassen (dvs. af hjerte og lunger) kan vise hjerteforstørrelse og vand i lungerne, men kan være normalt.

Ultralydsundersøgelse

Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er den centrale undersøgelse ved mistanke om hjertesvigt og giver et overblik over hjertets dimensioner, pumpekraft, klapfunktion, fyldningsevne mv.

Ved ekkokardiografi er det centrale mål for hjertets tømningsevne den såkaldte uddrivningsfraktion (ejection fraction, EF), som normalt er over 55 %.

Andre undersøgelser

Der kan i visse tilfælde være behov for supplerende undersøgelser, som ofte foregår på hjertemedicinsk afdeling, fx:

  • CT-skanning af hjertet mhp. kranspulsåreforkalkning
  • Hjertekateterisation og kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi)
  • Længerevarende båndoptagelse af hjerterytmen (Holter-monitorering)
  • Specielle blodprøver

Behandling af hjertesvigt

Hjertesvigt behandles medicinsk med bl.a.:

  • Vanddrivende behandling (diuretika), hvis der er hjertesvigt med væskeophobning i kroppen, evt. ledsaget af kaliumtilskud.
  • ACE-hæmmere aflaster hjertet og anbefales selv til personer med symptomløst hjertesvigt.
  • Beta-blokkere bryder den onde sygdomscirkel ved hjertesvigt.
  • Kaliumbesparende vanddrivende lægemidler (mineralokortikoidreceptor-antagonister, f.eks. Spiron) kan have gunstig effekt på overlevelsen ved hjertesvigt.
  • Angiotensin II-receptorblokkere kan fx anvendes hvis ACE-hæmmer ikke tåles pga. bivirkninger (hoste mv.).
  • Entresto som er en ny type piller (angiotensin II-receptorblokker-neprilysin-inhibitor, ARNI), der anvendes hos udvalgte patienter.
  • SGLT2-hæmmere (f.eks. Forxiga og Jardiance), som også anvendes ved diabetes og kan nedsætte dødelighed og genindlæggelsesbehov ved hjertesvigt.

Hjertesvigt kan hos udvalgte patienter også behandles med en speciel (’biventrikulær’) pacemaker, såkaldt ’cardiac resyncronization therapy’, CRT), hvorved man søger at få synkroniseret hjertets sammentrækning og dermed effektivisere pumpefunktionen.

Figur 2. Pacemaker med pacemakerelektroder sat på plads via kateter i venen


Hvis man lider af hjertesvigt, bør man være fortrolig med sin medicin, kende bivirkningerne og tilstræbe en sund livstil.

Man bør følge sin vægt, spare på saltet, og ved fremskredet hjertesvigt bør man begrænse sin væskeindtagelse.

Læs mere hos: Hjerteforeningen.