Hjertesvigt kan være:
venstre-, højre- eller dobbeltsidigt
akut eller kronisk
systolisk (dvs. vedrørende hjertets sammentrækningsfase) eller diastolisk (dvs. vedrørende hjertets fyldningsfase).
apoteket
Medicinsk
Hjertesvigt er betegnelsen for et dårligt fungerende hjerte. Tilstanden kan opstå som følge af en række forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen.
Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, så hjertet ikke evner at levere tilstrækkeligt blod til vævene. Når hjertets pumpeevne nedsættes, vil hjertet ofte gradvist blive større og mere udspilet, hvilket er en mekanisme, der midlertidigt styrker pumpekraften.
Derudover ændres salt-hormonbalancen, så kroppen tilbageholder salt og vand for at holde blodtrykket oppe. Det øger belastningen på hjertet, så der opstår en ond sygdomscirkel.
Hjertesvigt kan være:
venstre-, højre- eller dobbeltsidigt
akut eller kronisk
systolisk (dvs. vedrørende hjertets sammentrækningsfase) eller diastolisk (dvs. vedrørende hjertets fyldningsfase).
Venstre hjertekammer (ventrikel) er hjertets store slagmaskine, som sender blod ud i kroppens pulsåresystem til muskler, organer og væv. Både den systoliske (tømning) og diastoliske (fyldning) funktion af hjertet er afgørende for hjertets samlede ydeevne og hjertesvigt kan derfor også optræde selvom venstre hjertekammers systoliske pumpekraft er normal (heart failure with preserved ejection fraction, HFpEF).
Symptomerne afhænger af, hvilken form for hjertesvigt det er. Hjertesvigt kan være symptomløst, ikke mindst hos personer, der ikke anstrenger sig fysisk.
Man kan sjældent ud fra symptomerne skelne melle, systolisk og diastolisk hjertesvigt.
Ved venstresidigt hjertesvigt er hovedsymptomet åndenød. Det kan optræde ved anstrengelse eller om natten i liggende stilling, hvor trykket i lungekarrene er højere end i stående stilling (hvilket fremmer væskeudtrædning i de fine luftveje).
Åndenøden kan også opstå i hvile, evt. ledsaget af en tør hoste. Der er desuden ofte generel træthed, hurtig udmattelse ved aktivitet, hjertebanken og svimmelhed.
Overvældende akut hjertesvigt fører til livstruende chok.
Ved højresidigt hjertesvigt er der tendens til hævede ankler og ben.
Desuden ser man ofte:
generel væskeophobning i kroppen med vægtøgning og udspilet mave
kvalme og appetitløshed
trykken i maven pga. forstørret lever (leverstase)
trykøgning i tarmenes returblodårer
væskeudtrædning i bughulen (ascites).
Hjertesvigt medfører betydeligt nedsat livskvalitet, og der er ofte dobbeltsidigt (venstre- og højresidigt) svigt med såvel åndenød som hævede ben mv.
Fremskredent kronisk hjertesvigt medfører hyppigt vægttab pga. tab af muskelmasse og generel svækkelse.
Mekanismen ved hjertesvigt kan være:
Svigt af venstre hjertekammer, hvilket medfører ophobning af blod og væske 'bagved' venstre hjertekammer, dvs. i lungerne. Det kaldes lungestase og kan ende med vand i lungerne, der betegnes som lungeødem.
Svigt af højre hjertekammer, hvilket medfører ophobning af blod og væske ’bagved’ højre side af hjertet, dvs. ude i kroppen. Dette kan fx bevirke hævede ben, forstørret lever og vægtstigning.
Systolisk ventrikelsvigt, hvor hjertets tømningsevne er nedsat under sammentrækningsfasen (systolen), dvs. hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion (heart failure with reduced ejection fraction, HFrEF).
Diastolisk ventrikelsvigt, hvor fyldning af hjertet er hæmmet i fyldningsfasen (diastolen) mens sammentrækningsfasen er normal, dvs. ’hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion’ (heart failure with preserved ejection fraction, HFpEF).
Ved kronisk hjertesvigt er der ofte tale om et kombineret venstre-højresidigt (begge hjertekamre svigter) med nedsættelse af både hjertes systoliske (tømning) og diastoliske (fyldning) funktion.
Hjertesvigt kan have en lang række tilgrundliggende eller udløsende årsager, fx:
Forkalkning af hjertets kranspulsårer (med eller uden hjertekrampe)
Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
Forhøjet blodtryk (hypertension)
Hjerteklap-sygdom
Svær overvægt og type 2 diabetes
Hjertemuskel-svækkelse af ukendt årsag (kardiomyopati)
Hjerterytmeforstyrrelse (arytmi) med vedvarende for hurtig eller langsom hjerterytme
Betændelse i hjertemusklen (myokarditis)
Medfødt hjertesygdom
Svær kronisk lungelidelse (fx kronisk bronkitis eller emfysem)
Sygdom i hjertesækken
Svær infektion
Forhøjet stofskifte (hyperthyreoidisme = thyreotoxicose)
Graviditet og fødsel (post partum kardiomyopati).
Læs også: Åreforkalkning
Læs også: Blodpropsygdomme
Læs også: Atrieflimren og - flagren
Søg læge for nærmere udredning, hvis du har symptomer på hjertesvigt. Det gælder specielt, hvis du tidligere har været/er hjertesyg (fx efter blodprop i hjertet eller ved forhøjet blodtryk) eller har mange risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.
Undgå rygning.
Tabe overflødige kilo, hvis du er overvægtig.
Dyrke motion.
Spise hjertevenligt.
Evt. diabetes 2 eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol.
Få målt kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer eller lider af åreforkalkningssygdom.
Evt. sygdomme, der kan forårsage hjertesvigt skal være velbehandlede (fx forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelse, lungelidelse, eller forhøjet stofskifte).
Hvis du lider af hjertesvigt, skal du naturligvis være særligt opmærksom på symptomerne og i øvrigt følge lægens råd og vejledning.
Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling.
Hjertesvigt forekommer hos 1-2% af den voksne befolkning, og sygdommen er ansvarlig for over 10.000 hospitalsindlæggelser om året i Danmark. Antallet af personer med hjertesvigt er stigende og der er øget opmærksomhed på ’diastolisk hjertesvigt’/hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF), som omfatter op imod halvdelen af alle patienter med hjertesvigt.
Generelt er hjertesvigt en alvorlig fremadskridende sygdom, og hovedparten af personer med hjertesvigt genindlægges mindst én gang inden for det første år efter, at de første gang var indlagt på hospital med hjertesvigt.
Forløbet afhænger bl.a. af graden af hjertesvigt, de udløsende årsager og den medicinske behandling.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og en undersøgelse, der omfatter:
klinisk lægeundersøgelse - herunder stetoskopi af hjerte og lunger
ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi)
andre undersøgelser
Elektrokardiogrammet (EKG) er ofte unormalt og kan give fingerpeg om årsagen til hjertesvigt.
Røntgenbillede af brystkassen (dvs. af hjerte og lunger) kan vise hjerteforstørrelse og vand i lungerne, men kan være normalt.
Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er den centrale undersøgelse ved mistanke om hjertesvigt og giver et overblik over hjertets dimensioner, pumpekraft, klapfunktion, fyldningsevne mv.
Ved ekkokardiografi er det centrale mål for hjertets tømningsevne den såkaldte uddrivningsfraktion (ejection fraction, EF), som normalt er mindst 55%.
Der kan i visse tilfælde være behov for supplerende undersøgelser, som ofte foregår på hjertemedicinsk afdeling fx:
CT-skanning af hjertet mhp. kranspulsåreforkalkning
Hjertekateterisation og kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi)
Længerevarende båndoptagelse af hjerterytmen (Holter-monitorering)
Specielle blodprøver.
Hjertesvigt kan behandles medicinsk med bl.a.:
Vanddrivende behandling (diuretika), hvis der er hjertesvigt med væskeophobning i kroppen, evt. ledsaget af kaliumtilskud.
ACE-hæmmere.
Beta-blokkere.
Kaliumbesparende vanddrivende lægemidler (mineralokortikoidreceptor-antagonister), f.eks. Spiron .
Angiotensin II-receptorblokkere kan fx anvendes hvis ACE-hæmmer ikke tåles pga. bivirkninger (hoste mv.)
Entresto som er en såkaldt angiotensin II-receptorblokker-neprilysin-inhibitor (ARNI), der kan anvendes i stedet for ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptorblokkereSGLT2-hæmmere (f.eks. Forxiga og Jardiance), som også anvendes ved diabetes.
Hjertesvigt kan hos udvalgte patienter også behandles med en speciel (’biventrikulær’) pacemaker, såkaldt ’cardiac resyncronization therapy’, CRT), hvorved man søger at få synkroniseret hjertets sammentrækning og dermed effektivisere pumpefunktionen.
Hvis man lider af hjertesvigt, bør man være fortrolig med sin medicin, kende bivirkningerne og tilstræbe en sund livsstil.
Man bør følge sin vægt, spare på saltet, få passende motion og ved fremskredet hjertesvigt bør man begrænse sin væskeindtagelse.
Hjertesvigt kan hos udvalgte patienter også behandles med en speciel (’biventrikulær’) pacemaker, såkaldt ’cardiac resyncronization therapy’, CRT), hvorved man søger at få synkroniseret hjertets sammentrækning og dermed effektivisere pumpefunktionen.
Figur 2. Pacemaker med pacemakerelektroder sat på plads via kateter i venen
ACE-hæmmere
ACE-hæmmere er en gruppe af medicin, som bruges til at regulere blodtrykket. ACE-hæmmere udvider blodkarrene, så blodtrykket nedsættes og hjertets arbejde bliver lettere.
Betablokkere
Betablokkere kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.
Vanddrivende medicin
Vanddrivende medicin findes i forskellige varianter alt efter, hvordan, hvor hurtigt og hvor længe medicinen skal virke.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.