Hjertesvigt kan være:
- venstre-, højre- eller dobbeltsidigt
- akut eller kronisk
- systolisk (dvs. vedrørende hjertets sammentrækningsfase) eller diastolisk (dvs. vedrørende hjertets fyldningsfase).
Hjertesvigt er betegnelsen for et dårligt fungerende hjerte. Tilstanden kan opstå som følge af en række forskellige sygdomme, der svækker hjertemusklen.
Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, så hjertet ikke evner at levere tilstrækkeligt blod til vævene. Når hjertets pumpeevne nedsættes, vil hjertet ofte gradvist blive større og mere udspilet, hvilket er en mekanisme, der midlertidigt styrker pumpekraften.
Derudover ændres salt-hormonbalancen, så kroppen tilbageholder salt og vand for at holde blodtrykket oppe. Det øger belastningen på hjertet, så der opstår en ond sygdomscirkel.
Hjertesvigt kan være:
Venstre hjertekammer (ventrikel) er hjertets store slagmaskine, som sender blod ud i kroppens pulsåresystem. Hjertesvigt kan opstå selvom venstre hjertekammers systoliske pumpekraft er normal.
Symptomerne afhænger af, hvilken form for hjertesvigt det er. Hjertesvigt kan være symptomløst, ikke mindst hos personer, der ikke anstrenger sig fysisk.
Man kan sjældent ud fra symptomerne skelne mellem systolisk og diastolisk hjertesvigt.
Ved venstresidigt hjertesvigt er hovedsymptomet åndenød. Det kan optræde ved anstrengelse eller om natten i liggende stilling, hvor trykket i lungekarrene er højere end i stående stilling (hvilket fremmer væskeudtrædning i de fine luftveje).
Åndenøden kan også opstå i hvile, evt. ledsaget af en tør hoste. Der er desuden ofte generel træthed, hurtig udmattelse ved aktivitet, hjertebanken og svimmelhed.
Overvældende akut hjertesvigt fører til livstruende chok.
Ved højresidigt hjertesvigt er der tendens til hævede ankler og ben.
Desuden ser man ofte:
Hjertesvigt medfører betydeligt nedsat livskvalitet, og der er ofte dobbeltsidigt (venstre- og højresidigt) svigt med såvel åndenød som hævede ben mv.
Fremskredent kronisk hjertesvigt medfører hyppigt vægttab pga. tab af muskelmasse og generel svækkelse.

Figur 1. ILLUSTRATION AF HJERTESVIGT
Mekanismen ved hjertesvigt kan være følgende:
Ved kronisk hjertesvigt er der ofte tale om en kombination af venstre-højresidigt svigt (begge hjertekamre svigter) og nedsættelse af både hjertets systoliske (tømning) og diastoliske (fyldning) funktion.
Hjertesvigt kan have en lang række tilgrundliggende eller udløsende årsager, fx:
Læs også: Åreforkalkning
Læs også: Blodpropsygdomme
Læs også: Atrieflimren og - flagren
Søg læge for nærmere udredning, hvis du har symptomer på hjertesvigt. Det gælder specielt, hvis du tidligere har været/er hjertesyg (fx efter blodprop i hjertet eller ved forhøjet blodtryk) eller har mange risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.
Hjertesvigt forekommer hos mindst 2 % af den voksne befolkning, og sygdommen er medansvarlig for over 20.000 hospitalsindlæggelser om året. Antallet af personer med hjertesvigt er stigende og der er øget opmærksomhed på ’diastolisk hjertesvigt’/hjertesvigt med bevaret uddrivningsfraktion (HFpEF), som formentlig omfatter op imod halvdelen af alle patienter med hjertesvigt.
Generelt er hjertesvigt en alvorlig fremadskridende sygdom, og hovedparten af personer med hjertesvigt genindlægges mindst én gang inden for det første år efter, at de første gang var indlagt på hospital med hjertesvigt.
Forløbet afhænger bl.a. af graden af hjertesvigt, de udløsende årsager og den medicinske behandling.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomer og en undersøgelse, der omfatter:
Elektrokardiogrammet (EKG) er ofte unormalt og kan give fingerpeg om årsagen til hjertesvigt.
Røntgenbillede af brystkassen (dvs. af hjerte og lunger) kan vise hjerteforstørrelse og vand i lungerne, men kan være normalt.
Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er den centrale undersøgelse ved mistanke om hjertesvigt og giver et overblik over hjertets dimensioner, pumpekraft, klapfunktion, fyldningsevne mv.
Ved ekkokardiografi er det centrale mål for hjertets tømningsevne den såkaldte uddrivningsfraktion (ejection fraction, EF), som normalt er over 55 %.
Der kan i visse tilfælde være behov for supplerende undersøgelser, som ofte foregår på hjertemedicinsk afdeling, fx:
Hjertesvigt behandles medicinsk med bl.a.:
Hjertesvigt kan hos udvalgte patienter også behandles med en speciel (’biventrikulær’) pacemaker, såkaldt ’cardiac resyncronization therapy’, CRT), hvorved man søger at få synkroniseret hjertets sammentrækning og dermed effektivisere pumpefunktionen.

Figur 2. Pacemaker med pacemakerelektroder sat på plads via kateter i venen
Hvis man lider af hjertesvigt, bør man være fortrolig med sin medicin, kende bivirkningerne og tilstræbe en sund livstil.
Man bør følge sin vægt, spare på saltet, og ved fremskredet hjertesvigt bør man begrænse sin væskeindtagelse.
ACE-hæmmere
ACE-hæmmere er en gruppe af medicin, som bruges til at regulere blodtrykket. ACE-hæmmere udvider blodkarrene, så blodtrykket nedsættes og hjertets arbejde bliver lettere.
Betablokkere
Betablokkere kan nedsætte risikoen for anfald af hjertekramper.
Vanddrivende medicin
Vanddrivende medicin findes i forskellige varianter alt efter, hvordan, hvor hurtigt og hvor længe medicinen skal virke.
Blodtryksmedicin
Blodtryksmedicin reducerer blodtrykket, men afhjælper samtidig mange andre sygdomme især hjerte-kar-sygdomme.