Diabetes 1 er en såkaldt autoimmun sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen ikke længere producerer tilstrækkelig insulin af sig selv, og man skal derfor have livsvigtige insulinindsprøjtninger.
Diabetes viser sig ved for højt indhold af glukose (sukker) i blodet. Hos personer, der ikke har diabetes, ligger niveauet konstant inden for 4-8 mmol/l.
Forskellige hormoner medvirker til regulering af glukose i blodet, hvoraf insulin er det vigtigste. Insulin produceres i bugspytkirtlens beta-celler og øger optagelsen af glukose i fx lever og muskler.
Inde i cellerne udnyttes glukose som energi. Når man indtager føde, stiger blodsukkeret, og samtidig stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgår man voldsomme stigninger i blodsukkeret og sikrer, at det stabiliserer sig i løbet af 1-2 timer.
Forskellige typer diabetes:
Læs også: Diabetes og graviditet
De karakteristiske symptomer på højt blodsukker ved både diabetes 1 og diabetes 2 er:
Symptomerne udvikler sig hurtigere ved diabetes 1 end ved diabetes 2. Personer med diabetes 1 har typisk været slanke, men i takt med, at børn og unge i dag er mere overvægtige, ændrer billedet sig.
Diabetes 1 er kendetegnet ved:
Hos børn opstår diabetes 1 ofte meget akut. Man må være på vagt, når ens barn fx ikke længere kan holde på vandet. Hos børn kan sygdommen også begynde med mavesmerter.
Diabetes 2 er kendetegnet ved:
Årsagen til diabetes 1 er insulinmangel, som af ukendte årsager opstår pga. en autoimmun betændelsestilstand, der ødelægger beta-cellerne i bugspytkirtlen.
Det betyder, at kulhydrater fra kosten (som i tarmen bl.a. nedbrydes til glukose) ikke kan optages i vævene i fx lever og muskler.
Glukosen forbliver i blodet og forårsager højt blodsukker (hyperglykæmi). Hvis det stiger over cirka 10 mmol/l, vil der udskilles sukker i urinen (glukosuri).
"Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol glukose per liter (mmol/l)"
Diabetes 1 kan ikke forebygges, men der forskes for fuld kraft inden for dette område.
Hvis man har fået diabetes 1, kan man selv gøre meget for at bedre sin livskvalitet og nedsætte risikoen for diabetiske følgesygdomme:
Læs også: Åreforkalkning
I Danmark er der mere end 300.000 personer med diabetes. Af disse har ca. 30.000 diabetes 1.
Hvis man har diabetes 1, er risikoen for, at ens børn får det, ca. 10 %.
Diabetes 1 kan endnu ikke helbredes, men ved korrekt behandling kan man få et normalt liv med ringe risiko for udvikling af diabetiske følgesygdomme.
Hvis man har de nævnte symptomer på diabetes, og glukose i blodets plasma er mere eller lig 11,1 mmol/l på et tilfældigt tidspunkt af dagen (uafhængigt af sidste måltid) har man sandsynligvis diabetes. Testen skal for en sikkerheds skyld gentages. Det samme gælder hvis faste glukose ved flere målinger er over 7 mmol/l.
En måling af langtidsblodprøven (hæmoglobin A1c) bekræfter diagnosen (> 48 mmol/mol). Den er også et mål for, hvor højt gennemsnitsglukose har været inden for de sidste 8-12 uger.
Hvis diabetes 1 har udviklet sig hurtigt, kan denne prøve imidlertid godt være normal i starten af sygdommen.
Kontrollen af personer med diabetes 1 er livslang og foregår i diabetesambulatorier på sygehusene (øjenundersøgelse samt blod- og urinprøver) og digitalt.
Formålet med kontrol er bl.a. en vedvarende optimering af glukosereguleringen og at opdage eventuelle følgesygdomme så tidligt som muligt.
Kosten og især valg af de rette langsomme kulhydrater er en vigtig del af behandlingen af diabetes 1. Som udgangspunkt skal man ellers spise sundt og varieret.
Af hensyn til glukosereguleringen bør kulhydraterne fordeles på 3 hovedmåltider og evt. mellemmåltider. Flere og flere lærer at ’tælle’ gram kulhydrater i måltiderne m.h.p. justering af den hurtigt virkende insulin.
Anbefalet diæt:
Personer med diabetes 1 skal have indsprøjtning med insulin under huden for at opnå tilfredsstillende diabeteskontrol. Hvor hurtigt virkningen sætter ind, og hvor længe virkningen varer, afhænger af typen af insulin.
For at efterligne den normale frisætning af insulin fra beta-cellerne bedst muligt skal man som regel tage hurtigt virkende insulin forud for de 3 hovedmåltider og langsomt virkende insulin 1-2 gange daglig.
Insulin kan tages med:
Hyppige daglige glukosemålinger er ofte nødvendige for en god diabeteskontrol, og teknologien på området er i rivende udvikling. ’Sensorer’ der konstant måler glukose i underhuden, individuelle regneregler for tilpasning af insulindosis efter målinger og gram indtaget kulhydrat vinder heldigvis mere og mere indpas i den moderne behandling af type 1 diabetes. En kombineret glukosemåler og insulinpumpe vil komme i fremtiden, men den bliver næppe helt automatisk, da man skal tage hensyn til kulhydratindtagelsen.
Læs mere hos: Diabetesforeningen
Lavt blodsukker (hypoglykæmi)
Lavt blodsukker (hypoglykæmi) betyder, at indholdet af glukose i blodet er nedsat. Symptomerne opstår som regel først, når det kommer under 3-4 mmol/l.
Diabetes og graviditet
Kvinder med diabetes kan gennemføre en graviditet og føde børn på lige fod med kvinder uden diabetes, men det er vigtigt med regelmæssig kontrol og blodsukkerniveau tæt på det normale.
Værd at vide om dosispakket medicin
Er du træt af at holde styr på mange forskellige slags medicin, som skal tages på forskellige tidspunkter af døgnet? Vil du gerne slippe for at have skabet fuld af medicinpakninger? Kommer du af og til i tvivl, om du har husket at tage den rigtige medicin og rette dosis? Så er dosispakket medicin måske noget for dig.
Brug appen 'apoteket' som Medicinhusker
Læg din medicin ind i Medicinhuskeren, så du får overblik over dagens medicin og en notifikation, når du skal tage medicinen.