Hvis man bliver smittet, vil man i ugerne efter have forbigående symptomer, der kan ligne influenza eller kyssesyge:
Halssmerter
Feber
Hævede kirtler
Symptomerne går over af sig selv, og man har det typisk godt i en årrække herefter, men efterhånden kan der komme nye symptomer i form af:
Træthed
Vægttab
Feber
På et tidspunkt er immunforsvaret så svækket, at de egentlige følgesygdomme dukker op. Det kan fx være:
Svampe-infektion i mund og spiserør
Lungebetændelse med svampe (pneumocyster)
Hjernebetændelse med svampe (kryptokokker)
Hjernebetændelse med virus (hiv eller polyomavirus)
Hjernebetændelse med parasitter (toxoplasmose = haresyge)
Øjenbetændelse med virus (cmv-virus)
Tarmbetændelse (virus eller parasitter)
Hudkræft (Kaposi's sarkom)
Lymfekræft
Tuberkulose
Endetarmskræft
Livmoderhalskræft
Svækkelsen af immunforsvaret kommer gradvis, og der går i gennemsnit 8 år (uden behandling), inden det er så svækket, at der kommer alvorlige komplikationer.
Hiv smitter ved:
Seksuel kontakt (mundsex kan også smitte, men risikoen er ikke så stor som ved samleje)
Via blod og blodprodukter
Fra en smittet mor til hendes foster/barn under graviditeten, under fødslen og via modermælk
Hiv smitter ikke ved:
Almindelig social kontakt
Genstande som knive, gafler og glas
Kys (medmindre der er synligt blod)
Urin eller afføring
Via luften
Via insekter eller bid af hunde eller andre dyr
Brug kondom ved samleje med partner, hvis hiv-status er ukendt (ved velbehandlet hiv-infektion sker der ikke smitte ved seksuel kontakt)
Tal med din læge om at tage medicin mod hiv (såkaldt Pre Exposure Prophylaxis (PrEP))
Del ikke sprøjter eller kanyler med andre
Undgå injektioner og blodtransfusioner i lande, hvor der ikke anvendes engangsudstyr eller, hvor blod ikke testes på en pålidelig måde
Alt blod, der skal anvendes til transfusion eller fremstilling af medicin, testes i dag for hiv. Det giver en meget høj sikkerhed, og risikoen for at blive smittet med hiv via blodtransfusion er ubetydelig
Kvinder, som lever med hiv og bliver gravide og skal føde, samt deres nyfødte barn, behandles for at undgå smitte fra mor til barn.
Hvis man mener, at man på et tidspunkt har været udsat for hiv-smitte, bør man få lavet en hiv-test. Hvis man er i tvivl, om det er relevant at blive testet, kan man kontakte enten egen læge eller en af telefonrådgivningerne for at få vejledning.
I Danmark lever skønsmæssigt 6.000 personer med hiv-infektion, og der kommer hvert år yderligere knap 200 nye tilfælde.
Hovedparten af de personer, som diagnosticeres med hiv, er personer, som er kommet til Danmark fra lande med en høj forekomst af hiv eller danskere, smittet enten i udlandet eller i Danmark, efter seksuel kontakt med en person med kendt høj risiko. Der er således ingen generel høj forekomst af heteroseksuel smitte i Danmark.
Mænd som har sex med mænd samt personer, som er kommet til Danmark fra andre lande og er heteroseksuelt smittede før ankomsten til Danmark, udgør fortsat de største smittegrupper. Det samme mønster er set i andre vestlige lande og hænger formentlig sammen med ændringer i sexadfærd (mindre konsekvent sikker sex). Nye tilfælde ses fortsat blandt stofmisbrugere, men forekomsten i Danmark er meget lav, sammenlignet med det øvrige Europa.
Det skønnes, at der i verden lever 40,8 millioner mennesker med hiv, og at 3.500 smittes hver eneste dag. Cirka 44 millioner er døde af hiv eller AIDS siden epidemien startede.
Der lever flest personer med hiv i Afrika, og hiv er i dag den hyppigste dødsårsag i mange af de afrikanske lande, der ligger syd for Sahara.
Som noget relativt nyt har hiv de seneste 10 år bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande og Rusland.
Aids er en forkortelse for acquired immune deficiency syndrome eller på dansk: Erhvervet immundefekt syndrom.
De første sygdomstilfælde af aids dukkede op i 1980 blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York, men kort efter blev der rapporteret om lignende tilfælde blandt personer, der injicerede stoffer intravenøst og personer, der var blevet behandlet med blodtransfusion eller blodprodukter. Lidt senere fandt man også sygdommen blandt personer, der ikke tilhørte nogle af disse grupper, og hos børn.
Sygdommen var karakteriseret ved, at den syge havde et meget dårligt immunforsvar. I starten kendte man ikke årsagen til sygdommen, og den var omgærdet af megen mystik. I 1984 blev det imidlertid vist, at årsagen var en virus, hiv (human immundefekt virus).
Aids bruges fortsat som en samlet betegnelse for hiv-infektion samtidig med alvorlige følgesygdomme, men begrebet Aids har, efter indførelse af behandling, ikke længere nogen praktisk betydning i patientbehandlingen.
Der lever flest smittede i Afrika, og HIV er i dag den hyppigste dødsårsag i mange af de afrikanske lande, der ligger syd for Sahara.
Som noget relativt nyt har HIV de seneste 10 år bredt sig hurtigt i mange østeuropæiske lande, herunder de baltiske lande og Rusland.
AIDS er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome eller på dansk: Erhvervet immundefekt syndrom.
De første sygdomstilfælde af AIDS dukkede op i 1980 blandt homoseksuelle mænd i San Francisco og New York, men kort efter blev der rapporteret om lignende tilfælde blandt stofmisbrugere, mennesker, der havde fået blodtransfusioner og bløderpatienter. Lidt senere fandt man også sygdommen blandt personer, der ikke tilhørte nogle af disse grupper, og hos børn.
Sygdommen var karakteriseret ved, at den syge havde et meget dårligt immunforsvar. I starten kendte man ikke årsagen til sygdommen, og den var omgærdet af megen mystik. I 1984 blev det imidlertid vist, at årsagen var en virus, HIV (Human Immundefekt Virus).
AIDS bruges fortsat som en samlet betegnelse for de HIV-smittede personer, der har de mest alvorlige følgesygdomme, men begrebet AIDS har, efter indførelse af behandling, ikke længere nogen praktisk betydning i patientbehandlingen.
Tidligere levede en smittet person i gennemsnit 10 år fra smittetidspunktet, og mindre end 2 år fra det tidspunkt, hvor den første alvorlige følgesygdom viste sig.
I dag er situationen helt anderledes. Den nye behandling gør, at man forventer, at de fleste som lever med hiv, under forudsætning af at de tager behandlingen som ordineret, har en forventet levetid som personer, der lever uden hiv. Behandlingen virker hos alle og startes umiddelbart efter, at diagnosen er stillet. Hvis man ophører med behandlingen, vil der igen kunne måles virus i blodet.
Hiv-infektion diagnosticeres ved påvisning af selve hiv-virus (antigen) samt antistoffer mod hiv i en blodprøve, der bliver positiv for antistoffer ca. fire uger efter smitte og forbliver positiv derefter resten af livet. Der er således en periode, hvor man kan smitte andre, selvom antistof-testen er negativ.
Undersøgelsen kan enten ske hos egen læge, hos anden praktiserende læge, på hospitalet eller hos aids-fondet. Er testen positiv, bliver man henvist til infektionsmedicinsk afdeling til videre opfølgning.
Aids-fondet tilbyder også anonyme og gratis tests til udvalgte grupper. Det sker i afdelingerne i København, Aarhus og Odense. Læs mere om tilbuddet på aidsfondet.dk/checkpoint
Hiv-infektion behandles typisk med en kombination af 2-3 lægemidler, der direkte angriber virus, så det holdes i ro, og immunforsvaret får mulighed for at komme sig. Behandlingen skal indtages regelmæssigt hver dag, formentlig resten af livet.
Udover at behandling er gavnlig for den smittede person, så har behandling den sidegevinst, at risiko for seksuel smitsomhed fjernes hos en velbehandlet person.
Det er meget vigtigt, at gravide kvinder er velbehandlede, så barnet ikke bliver smittet. Børn født af kvinder med hiv behandles forebyggende med mikstur i to-fire uger for at undgå smitte.
Sådan bruger du kondom
Kondom er en effektiv form for prævention. Det beskytter mod både graviditet og kønssygdomme.
Husk et rejseapotek på ferien
Det er altid godt at medbringe et lille rejseapotek i kufferten. Rejseapoteket kan indeholde medicin mod kronisk sygdom, midler mod diarre, solcreme og plaster.
Skal du have din egen medicin med på rejsen?
Bruger du medicin mod kronisk eller midlertidig sygdom, skal du huske medicinen på ferien, men husk at sætte dig ind i reglerne før du rejser.
