Cøliaki (glutenallergi)

Symptomer på cøliaki

Børn under 2 år

Hos børn under 2 år ses de mest udtalte klassiske symptomer på manglende opsugning fra tarmen:

Større børn

Hvis sygdommen findes hos større børn, er det mere almindeligt med:

Voksne

Hos voksne diagnosticeres sygdommen oftest før 40-årsalderen, men kan findes helt op i alderdommen. Cøliaki viser sig ofte med få eller ukarakteristiske symptomer.

Hos yngre voksne er symptomerne ofte:

Årsager til cøliaki

Cøliaki er en delvis arvelig sygdom. Hvis en person med cøliaki indtager gluten, opstår der en forstærket immunreaktion og betændelse i tyndtarmen. Det kan medføre at fimrehårene (tarmvilli) på indersiden af tarmslimhinden beskadiges og tarmvæggen bliver mere gennemtrængelig. Resultatet af dette bliver en dårligere evne til at optagelse af føde fra tarmen og symptomer som fx mavesmerter og diarré.

Faresignaler

Cøliaki medfører en lidt øget risiko for at få kræft i tyndtarmen eller lymfekræft. Risikoen ser dog ud til at reduceres, hvis man følger en glutenfri kost.

Hvis diætbehandling af sygdommen ikke er optimal, er der bl.a. øget risiko for at udvikle:

Hvad kan du selv gøre ved cøliaki

Før man har været hos lægen, og diagnosen er stillet, bør man ikke forsøge med glutenfri kost, da undersøgelserne derved kan give et misvisende billede (falsk negative).

Når diagnosen er stillet, kan det være nyttigt med en konsultation hos en klinisk diætist. Det vigtigste man kan gøre, er at følge en glutenfri kost.

Man må ikke spise hvede, rug og byg, og havre skal være mærket som glutenfri.

Hvor udbredt er cøliaki?

Cøliaki optræder hos både børn og voksne. Tidligere blev kun svære tilfælde diagnosticeret og da hyppigst hos børn.

Man kender ikke med sikkerhed til forekomsten af cøliaki i Danmark, men 1/2 - 1 % af befolkningen må antages at have lettere eller mere udtalte symptomer på cøliaki.

Undersøgelse for cøliaki

Når man bliver undersøgt for cøliaki, starter man typisk med at få taget en blodprøve til antistof-undersøgelse. Den endelige diagnose kræver dog en kikkertundersøgelse med vævsprøvetagning fra tolvfingertarmen.

Antistofundersøgelse

En negativ antistoftest udelukker, at man har cøliaki (hvis man ikke har IgA-mangel, som der rutinemæssigt undersøges for ved første test). Hvis man inden undersøgelsen har levet glutenfrit vil man ofte ikke kunne måle disse antistoffer – testen bliver falsk negativ, da testen er negativ selv om man har cøliaki - da der ikke vil være nogen betændelsesreaktion at måle i kroppen.

Ved en positiv antistoftest (eller IgA-mangel) kan man få bekræftet diagnosen ved at få lavet en gastroskopi af vævsprøver fra slimhinden i tolvfingertarmen. Hvis der mangler tarmvilli, er diagnosen sikker.

Ved en positiv antistoftest (eller IgA-mangel) kan man få bekræftet diagnosen ved at få lavet en gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesæk og tolvfingertarm) hvor man tager vævsprøver fra slimhinden i tolvfingertarmen. Disse undersøges mikroskopisk, hvor diagnosen cøliaki kan stilles.

Hvordan udvikler cøliaki sig?

De fleste, der har cøliaki, har det bedst, hvis de holder sig til glutenfri kost. Der er mindre uro i maven, man er mere oplagt og mindre træt end før.

Hvis man ikke får det bedre, selv om man holder diæten, skal man gå til læge og få revurderet diagnosen eller udelukket andre årsager.

Hvis man har cøliaki og overholder diæten nøje, vil tarmslimhinden blive normal eller næsten normal og kunne opsuge føden normalt. Man bør have en kontrolleret ernæringstilstand og ovennævnte antistoffer årligt, når man har cøliaki.

Behandling af cøliaki

Behandlingen af cøliaki består i glutenfri kost, hvor man helt undgår hvede, rug og byg, samt ikke-deklareret havre – evt. under vejledning af klinisk diætist.

Indtil slimhinden er blevet normal, vil der ofte være intolerans over for mælkesukker (laktoseintolerans).

Kosttilskud

I tilfælde af mangeltilstande for fx jern, B12-vitamin, folinsyre eller D-vitamin og kalk kan det være nødvendigt at tage et tilskud.

Det er altid tilrådeligt at tage en almindelig vitamintablet med mineraler, ligesom det er hensigtsmæssigt i vinterhalvåret at supplere med et dagligt tilskud af D-vitamin via levertran (der er ikke D-vitamin i fiskeolie) eller en stærk D-vitamintablet.