Artboard 1
Rådgivning

Vagtapoteker i Danmark per 1. januar 2018

Hvor går du hen, når apoteket er lukket? Landet over er der apoteker med lange eller udvidede åbningstider, og I København er der et døgnapotek.

Den 1. januar 2018 træder en ny lov om vagtapoteker i kraft. Det betyder, at åbningstiderne på dit apotek ændrer sig. Som noget helt nyt skal du efter midnat hente din medicin på regionernes akutklinikker.

I mange år har der været 11 store apoteker med døgnvagt og mange mellemstore og mindre apoteker med vagtåbning og tilkaldevagt. Det ændrer sig med den nye lov om vagtordning d. 1. januar 2018.

Fra 1. januar 2018 vil der være et enkelt apotek i København, der holder åbent hele døgnet. I 9 større danske byer er der apoteker, der har åbent fra 6-24.

I 14 mellemstore byer er der apoteker med åbent fra 8-21 på hverdage og udvidede åbningstider i weekenden. Herudover er der andre 25 byer, hvor der er  åbent 8-19 på hverdage og udvidede åbningstider i weekenden og på helligdage.

Desuden har mange apoteker udenom vagtordningen lange åbningstider på hverdage og åbent både i weekenden og på helligdage.

Efter midnat er det regionernes akutklinikker, der efter beslutning fra lægen udleverer medicin til borgere, der ikke kan vente med at få deres medicin, til apoteket åbner igen. 

Hvor finder du vagtapotekerne?

Vagtapoteker i Danmark per 1. januar 2018

Fakta om vagtgebyr

Apoteket tager et vagtgebyr, med mindre der er tale om recepter fra det seneste døgn.

Apoteket tager et vagtgebyr på 20,65 kr. i følgende tidsrum:

  • Hverdage fra kl. 20.00-8.30
  • Lørdage fra kl. 17.00-8.30
  • Søndage og helligdage

Døgnapoteket i København

Døgnapoteket i København ligger centralt ved Københavns Hovedbanegård.

Åbningstider for døgnapoteket:

Alle dage: døgnåbent

  • København Steno Apotek

A. Vagtapoteker i større byer

Åbningstider for apoteker med A-vagt:

Alle dage: 6-24

  • Nordjylland: Aalborg Budolfi Apotek
  • Midtjylland: Randers Sønderbros Apotek, Aarhus Løve Apotek
  • Syddanmark: Esbjerg Krone Apotek, Odense Apoteket Ørnen
  • Sjælland: Roskilde Dom Apotek
  • Hovedstaden: Glostrup Apotek, København Sønderbro Apotek, Lyngby Svane Apotek

B. Vagtapoteker i mellemstore byer

Om lørdagen kan vagtapotekerne have varierende åbningstider, der er dog altid åbent kl. 8-9 og kl. 18-21. 

Åbningstider for apoteker med B-vagt: 

Hverdage: 8-21. Lørdage: almindelige åbningstider samt 8-9 og 18-21. Søndage og helligdage: 8-15.

  • Nordjylland: Hjørring Løve Apotek
  • Midtjylland: Herning Løve Apotek, Holstebro Svane Apotek, Horsens Løve Apotek, Silkeborg Svane Apotek, Viborg Svane Apotek
  • Syddanmark: Kolding Sønderbro Apotek, Svendborg Løve Apotek, Sønderborg Jernbane Apotek, Vejle Løve Apotek
  • Sjælland: Holbæk Løve Apotek, Næstved Svane Apotek
  • Hovedstaden: Hillerød Frederiksborg Apotek, Rønne Apotek

C. Vagtapoteker i øvrige byer

Om lørdagen kan vagtapotekerne have varierende åbningstider, der er dog altid åbent kl. 8-9 og kl. 18-21.

Åbningstider for apoteker med C-vagt:

Hverdage: 8-19. Lørdage: almindelige åbningstider samt 8-9 og 16-18. Søndage og Helligdage: 10-13.

  • Nordjylland: Frederikshavn Løve Apotek, Hobro Apotek, Nykøbing Mors Sct. Clemens Apotek, Skagen Apotek, Thisted Løve Apotek
  • Midtjylland: Grenå Apotek, Ringkøbing Løve Apotek, Skive Løve Apotek
  • Syddanmark: Fredericia Axeltorvs Apotek, Grindsted Apotek, Marstal Apotek, Rudkøbing Apotek, Tønder Løve Apotek, Vejen Apotek, Åbenrå Løve Apotek
  • Sjælland: Kalundborg Svane Apotek, Køge Torvets Apotek, Nakskov Løve Apotek, Nykøbing F. Svane Apotek, Nykøbing Apotek, Ringsted Apotek, Slagelse Rådhusapoteket, Vordingborg Apotek
  • Hovedstaden: Helsinge Apotek, Helsingør Axeltorvs Apotek

Fakta om helligdage

Helligdage på apoteket:

  • Nytårsdag (1. januar)
  • Skærtorsdag og langfredag
  • Påskedag og 2. påskedag
  • Kr. Himmelfartsdag
  • Store Bededag
  • Pinsedag og 2. pinsedag
  • Grundlovsdag (5. juni)
  • Juleaftensdag (24. december)
  • Juledag (25. december) og 2. juledag (26. december)
  • Nytårsaftensdag (31. december) holder apoteket åbent som om lørdagen.

Regionernes akutklinikker

Regionernes hjemmesider kan oplyse dig om, hvor du finder den nærmeste akutklinik, hvis du får brug for medicin, når apoteket er lukket.

Få mere at vide om dit apoteks åbningstider

Brug søgningen til at finde åbningstider og vagtåbent på apotekerne i dit nærområde.