Hold øje med synet og opdag øjensygdom i tide

Et godt syn er vigtigt for at leve livet fuldt ud. Derfor skal du give dine øjne den opmærksomhed, de fortjener, og holde øje med, om noget i dit syn forandrer sig.

Om øjet

Din vigtigste sans

Størsteparten af alle de sanseindtryk, du modtager – hele 80 % – kommer ind via øjnene. Uden et velfungerende syn bliver det meget sværere at orientere sig, både helt bogstaveligt og når vi skal kommunikere med andre mennesker omkring os. Et godt syn har med andre ord stor betydning for en god livskvalitet. Her på siden kan du læse om almindelige udfordringer med øjne og syn og hvordan du bedst passer på dine øjne, så de kan passe på dig – hele livet.

Det fantastiske øje

Et øje vejer kun 7,5 g og er 2,5 cm i diameter. Alligevel består det af mere end to millioner enkeltdele, som arbejder sammen på en utroligt kompleks måde. Når vi kigger på et øje udefra, ser vi den hvide senehinde, den farvede regnbuehinde og den sorte pupil, som faktisk er et hul i regnbuehinden, hvor lyset kommer ind i øjet. Pupillen kan lukke mere eller mindre lys ind i øjet ved at regnbuehindens muskler åbner eller lukker pupillen, alt efter hvor meget lys der er i omgivelserne. Uden på regnbuehinden og pupillen ligger hornhinden, som dels hjælper med at bryde lyset og dels beskytter resten af øjet mod bakterier og fremmedlegemer.

Inde i øjet, lige på den anden side af regnbuehinden, sidder den gennemsigtige linse, der ændrer form, når vi skal fokusere vores syn på forskellige afstande. Øjets inderste lag er nethinden, som er et helt kapitel for sig, men kort fortalt er det nethindens lysfølsomme celler, der omdanner det lys, som er passeret gennem linsen, til elektriske signaler. Signalerne sendes videre gennem synsnerven til hjernen, som skaber det billede, du ser.

Ældre kvinde med brunt øje og ung dreng med blåt øje

Tårer er guld

Måske har du en fornemmelse af øjet som ‘sart’, men faktisk er vores øjne yderst modstandsdygtige og kan fungere under mange forskellige forhold. En af de vigtigste forsvarsmekanismer er tårefilmen, som beskytter dit øje mod støv, fremmede partikler og fjendtlige mikroorganismer. Hver gang du blinker, og det gør du ca. hvert 15. sekund, sørger tårefilmen for at rense og smøre hornhinden, som er øjets overflade. På den måde er der hele tiden er en jævn og glat overflade, så lyset kan komme igennem og ramme nethinden bagest i øjet.

Tårefilmen indeholder en masse gavnlige stoffer, som beskytter øjet på forskellig vis. Den består af tre lag. Det yderste lag er fedtlaget, i midten ligger vandlaget og inderst ligger slimlaget. Fedtlaget gør det nemt at blinke og samtidig forhindrer det tårevæsken i at fordampe for hurtigt.
Vandlaget i midten er det tykkeste lag, og her finder vi en masse forskellige stoffer, som holder øjet sundt. Det er blandt andet antibiotiske og immunaktive stoffer, der forsvarer øjet mod infektioner, og næringsstoffer til cellerne i øjet. Slimlaget, som ligger inderst, gør at tårefilmen lægger sig på øjets overflade i en glat og ensartet form. En god og stabil tårefilm er afgørende for, at øjet har det godt.

Hvor kommer tårerne fra?

Tårefilmens lag kommer fra forskellige steder i og omkring øjet. Fedtlaget kommer fra nogle små kirtler i øjenlågenes kant, vandlaget kommer fra tårekirtlen, som sidder under det øverste øjenlåg ud mod tindingen og slimlaget produceres i øjets bindehinde.

Og hvor bliver de af?

Du har sikkert bemærket de to små huller i øjenlågskanten ind mod næsen. Det er tårepunkterne, hvor det meste af tårevæsken under normale omstændigheder løber ud og videre ned gennem tårekanalerne, tåresækken og næsen, for at ende i svælget. Noget af tårefilmen fordamper også naturligt.

Irriterede øjne

Irriterede øjne

Tørre øjne

‘Tørre øjne’ er betegnelsen for en meget almindelig tilstand, som plager op mod hver fjerde af os i større eller mindre grad. I virkeligheden dækker det over mange tilstande, som har det til fælles, at tårefilmen på øjets overflade er forstyrret. Hvis der ikke dannes nok tårevæske, eller hvis tårevæsken fordamper for hurtigt, tørrer øjets overflade ud, og det kan give en masse ubehagelige symptomer, enten forbigående eller som en vedvarende irritation. Symptomerne kan være røde øjne, ømhed, svie, kløe eller brændende fornemmelser i øjet, sløret syn, samt en fornemmelse af at have ‘grus i øjnene’. Paradoksalt nok kan tørre øjne også gøre, at dine øjne løber mere i vand. Det er fordi øjet prøver at kompensere for tørheden ved at producere flere tårer.

Der kan være mange grunde til, at du får tørre øjne. Det kan komme naturligt med alderen, på grund af hormonelle ændringer eller på grund af sygdom, for eksempel. leddegigt. Det kan også skyldes påvirkning af ydre faktorer som dårligt indeklima, røg, skærmarbejde eller overanstrengelse af øjet ved lang tids læsning eller bilkørsel. Der er en del lægemidler, som kan give bivirkninger i form af tørre øjne. Det er for eksempel visse typer medicin, som bruges til behandling af forhøjet blodtryk, depression, øjendråber mod øjensygdomme, allergi og hjertesygdomme. Spørg apoteket, om det gælder den medicin, du eventuelt tager. Du kan også læse om det i den indlægsseddel, der følger med medicinen.

Sådan lindrer du tørre øjne

Det er ikke altid, man kan finde årsagen til tørre øjne. Men du kan forebygge og lindre. Lindring fås i form af kunstig tårevæske, som findes i mange forskellige varianter i håndkøb. Så mange forskellige, at det er en god idé at tale med apoteket om, hvilken type, der kunne passe til dine behov og hvordan du bedst bruger den. Der er blandt andet forskel på, om konsistensen er tyktflydende eller vandig, og om der er konserveringsmidler i. Ofte skal du prøve dig lidt frem, før du finder det, der virker bedst for dig.

Saltvandsdråber er en dårlig ide

Det kan være fristende at bruge saltvandsdråber til at fugte tørre øjne. Men det er en dårlig idé, for i modsætning til den kunstige tårevæske indeholder saltvandsdråberne ikke de fedtstoffer, der skal forhindre fordampningen af tårerne, og den umiddelbare virkning forsvinder med et enkelt blink.

Forebyg tørre øjne

Det du selv kan gøre for at forebygge tørre øjne, er at beskytte dine øjne mod ting, der kan irritere dem. Brug beskyttelsesbriller mod røg, støv og vind. Luft ud og undgå tørt indeklima, herunder rum med aircondition eller brændeovn. Vær opmærksom, hvis du bruger meget tid med computer og mobil: Når du sidder og kigger på en skærm, er du tilbøjelig til at blinke mindre end normalt. Det anstrenger og udtørrer dine øjne.

Brug 20-20 reglen for at aflaste øjnene: Tag 20 sekunders pause hvert 20. minut, hvor du kigger på noget, der er mindst 6 meter væk.

Hvis du har vedvarende problemer med tørre øjne, bør du tale med din læge og få afklaret, om du skal videre til øjenlægen.

Røde øjne

Øjnene er gode til at forsvare sig mod vira, fremmedlegemer og bakterier. Af og til bryder øjets forsvar dog sammen, og det viser sig som regel med et rødt øje. Et rødt øje ser dramatisk ud, og det skal altid betragtes som et tegn på, at øjet reagerer på noget. Det behøver ikke at være noget farligt, men det kan godt være et signal om, at der er noget alvorligt galt, som kræver hurtig behandling.
I den mere fredelige ende kan røde øjne skyldes almindelig overanstrengelse, feber, allergi eller øjenbetændelse. Her er det ok at se tiden lidt an, hvis generne er milde. Hvis symptomerne fortsætter eller bliver værre, skal du kontakte din læge.

Mere alvorligt bliver det, hvis det røde øje er ledsaget af stærke smerter, lysfølsomhed, nedsat eller sløret syn, hovedpine eller opkastninger. Det kan være symptomer på øjensygdom, der kræver hurtig behandling. Her skal du straks kontakte lægen, øjenlægen eller akuttelefonen og få en vurdering.

Om synet

Synet

Synet er evnen til at opfatte og forstå visuel information, og det foregår i et samarbejde mellem øjne og hjerne. Synssansen overgår alle andre sanser, og faktisk lægger øjnene beslag på hele 65 % af al din hjernekapacitet. Det lyder af meget, men det er ikke så sært, når man tager i betragtning, at dine øjne er i stand til at bearbejde 36.000 stykker information – hver time.

Hvad er synet

Vidste du, at dit øje fungerer som et gammeldags spejlreflekskamera? Og at vi faktisk ser ‘på hovedet’? I denne lille film kan du blive klogere på, hvordan synet fungerer.

Hvor godt ser du?

Ved du, om du ser så godt, som du burde gøre? Ofte bemærker man ikke synsforandringer, fordi de sker så langsomt, at man ubevidst tilpasser sig, og fordi hjernen ved, hvad øjnene gerne vil se. Mange går i virkeligheden rundt uden at kunne se helt tydeligt. Det gør, at man anstrenger øjnene mere, og det kan give spændinger, hovedpine og træthed. Desuden kan det være farligt, hvis du ser dårligt i trafikken.

Dit syn forandres gennem livet

Øjet ældes ligesom resten af kroppen. Med alderen mister øjets linse gradvist sin elasticitet, hvilket gør det sværere at fokusere på objekter tæt på. Det er helt naturligt, at de fleste skal have lidt hjælp i form af briller eller kontaktlinser til at se tydeligt, når de har nået 40-50-årsalderen. Nogle kan have lidt svært ved at komme overens med, at de har nået læsebrille-alderen, men til sidst er armene bare ikke lange nok!

Tid til synstjek?

Vil du gerne passe godt på dit syn, er det vigtigt, at du tjekker det jævnligt – uanset om du er ung eller gammel, for man skal kunne se tydeligt hele livet. På et tidspunkt vil det sikkert kræve et par briller eller kontaktlinser.

Det naturlige sted at få tjekket dit syn er hos optikeren, som i dag har meget avanceret udstyr til at undersøge dine øjnes evne til at se. Hvis optikeren ikke kan hjælpe dig til at se bedre med briller eller linser, eller finder noget mistænkeligt, vil du blive sendt videre til øjenlægen.

Test dit syn nu og her

Hvis du lige nu vil have et fingerpeg om, hvor godt dit syn er og om du ser lige godt på begge øjne, kan du tage denne online test, som er udviklet af Øjenforeningen. Testen åbner i et nyt vindue.

SYNSTEST klik her

Du kan også få en fornemmelse af om dit syn fungerer ved at tjekke det, når du for eksempel ser fjernsyn. Hvis du bruger briller eller kontaktlinser, så behold dem på. Hold nu først en hånd op foran det ene øje og derefter foran det andet. Ser du lige godt med begge øjne? Eller er der forskel? Kontakt en optiker, hvis dit syn forandrer sig. Det samme gælder, hvis du lægger mærke til, at du kniber øjnene sammen, når du ser tv eller når du kører bil, eller hvis du har problemer med at se avisen eller telefonen tydeligt selv i strakt arm eller længere.

Øjensygdomme

Øjensygdomme

Hold øje med øjensygdom

Jo ældre du er, jo større risiko har du for at få øjensygdomme. Navnlig efter 50-års alderen stiger risikoen for alvorlige øjensygdomme, som kan medføre varigt synstab, hvis de ikke opdages i tide. Man mister ikke livet, fordi man mister noget af sit syn, men man mister en betydelig del af sin livskvalitet, hvis man ikke længere kan køre bil, skelne ansigter eller læse. De første symptomer på øjensygdom kan være svære at registrere selv, så også af den grund er det en god ide at tjekke syn og øjne jævnligt.

De tre mest udbredte øjensygdomme er grå stær, grøn stær og AMD

Grå stær

Ved grå stær bliver øjets linse gradvist mere uigennemsigtig, og det kan gøre pupillen grålig, deraf navnet. Grå stær er et alderstegn på samme måde som gråt hår og rynker, men kan også komme på grund af anden øjensygdom. Symptomerne er blandt andet gradvist nedsat syn, vanskeligheder med at se når det er mørkt og en øget følsomhed over for lys. I gamle dage blev man langsomt blind af grå stær, men i dag kan grå stær behandles med en enkel operation, hvor linsen fjernes og erstattes med en plastiklinse.

Foto af en park, der illustrerer et normalt syn

Foto af en park, der illustrerer et syn med begyndende grå stær

Foto af en park, der illustrerer et syn med grå stær

Foto af en park, der illustrerer et syn med svær grå stær

Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved grå stær. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig. Billederne er venligst udlånt af Øjenforeningen.

Grå stær giver ikke smerter eller ubehag i øjet. Hvis du har grå stær, kan du opleve at dit syn bliver generelt sløret, nærmest som at kigge gennem en snavset rude, og at du har svært ved at se både på nært og langt hold. Andre symptomer er vanskeligheder med at se når det er mørkt og en øget følsomhed over for lys, der opleves som blændende. Du kan også opleve dobbeltsyn, selv når du dækker det ene øje til og en ændret opfattelse af farver. Hvis du har nedsat syn, kan du i første omgang henvende dig til en optiker. En optiker kan nemlig hurtigt måle dit syn og undersøge, om problemet kan rettes med kontaktlinser eller briller. Hvis ikke, vil optikeren sende dig videre til øjenlægen.

Grøn stær

Grøn stær, eller glaukom, er en fremadskridende øjensygdom, der gradvist svækker synsnerven og ubehandlet fører den til varigt synstab. Grøn stær kan komme langsomt over tid eller i sjældne tilfælde udvikle sig akut. Vi ved endnu ikke, hvorfor man får grøn stær, men hvis man har grøn stær, går synsnervecellerne i den bagerste del af øjet til grunde. Det medfører at synsnerven, der er øjets forbindelse til hjernen, bliver udhulet, og efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver synsfeltet mere og mere indsnævret. Det er det perifere syn, altså det syn vi bruger til at orientere os med, der bliver påvirket. Med tiden kan det blive til decideret ’kikkertsyn’. Der kan gå lang tid før man opdager at synsfeltet er blevet mindre, fordi hjernen simpelthen ‘fylder ud’ med det, den antager, der skal være i det blinde område. Derudover bliver man ved med at se skarpt indtil sygdommen er meget fremskreden.

Foto af erantis, der illustrerer et normalt syn

Foto af erantis, der illustrerer et syn med begyndende grøn stær.

Foto af erantis, der illustrerer et syn med grøn stær

Foto af erantis, der illustrerer et syn med svær grøn stær

Billedtekst: Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved grøn stær. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig. Ubehandlet ender sygdommen med at give et fuldstændigt synstab, det vil sige man bliver blind. Billederne er venligst udlånt af EyeTRU

Grøn stær er lumsk, fordi der ofte ikke er nogen mærkbare symptomer, før sygdommen er ret fremskreden og dele af synet er tabt. Derfor gælder det om at fange grøn stær så tidligt som muligt, så man kan komme i behandling og bevare mest muligt af det syn, der er tilbage. Fordi grøn stær giver udfald i det syn vi bruger til at orientere os med, kan de første tegn på grøn stær være at bliver mere klodset og for eksempel vælter kaffekopper eller falder over kantstenen. Har du mistanke om grøn stær, skal du kontakte en øjenlæge med det samme.

For højt øjentryk er en risikofaktor for at udvikle grøn stær. Man kan dog godt have grøn stær uden at øjentrykket er forhøjet – her kan synsnerven ikke tåle et ellers normalt øjentryk. Alder og arvelighed er også risikofaktorer for at udvikle grøn stær. Har du grøn stær i familien, skal du blive tjekket fra 45-års alderen. Hold i det hele taget øje med dit syn – tjek det jævnligt et øje ad gangen og reager, hvis du ikke ser så godt som du burde.

Behandlingen af grøn stær består i at sænke øjentrykket. Det bliver primært gjort med tryksænkede øjendråber, men kan også gøres med laserbehandling eller med operation. I Danmark er over 100.000 i behandling for grøn stær. Hvis du har fået konstateret grøn stær, skal du gå til regelmæssig kontrol hos øjenlægen resten af livet for at følge udviklingen i sygdommen.

I sjældnere tilfælde kan grøn stær også udvikle sig akut. Det skyldes, at øjets afløb er forsnævret, og at den væske, der hele tiden dannes i øjet, ikke kan løbe ordentligt ud. Derfor stiger trykket i øjet voldsomt. Det kræver øjeblikkelig behandling for at bevare synet, da synsnerven ellers kan visne i løbet af få dage. Kontakt straks læge, øjenlæge eller akuttelefonen, hvis du pludselig får symptomer som smerter i øjet, hovedpine, opkastning, rødt øje samt sløret syn.

AMD

AMD står for Aldersrelateret Makula Degeneration, og man skelner mellem tør og våd AMD. Som navnet antyder, er det en sygdom, der rammer ældre mennesker. Omkring 10 % af danskere over 75 år lider af AMD, hvor tør AMD er den der er mest udbredt. Op mod 85-90 % af dem, der udvikler AMD, ender med få tør AMD.

Makula, også kaldet den gule plet, er det område i øjets nethinde, hvor det det centrale syn er placeret. Det centrale syn er det vi ser skarpt med, det vil sige at det er den del af synet vi bruger til at se detaljerne på det vi kigger på. Har man AMD, går makulas celler til grunde, så man mister det centrale syn. Det betyder at man får svært ved at stille skarpt på det man kigger på. Det bliver for eksempel svært at læse og genkende ansigter. Det perifere syn, som er det vi bruger til at opfatte omgivelserne uden at kigge direkte på dem, bevares.

Årsagen til AMD er ukendt, men risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen. Hvis du ryger har du også større risiko for at udvikle sygdommen. At bevæge sig minimum 7 timer om ugen, hvor alt fra havearbejde, cykling, gang og hverdagsaktiviteter tæller med, ser ud til at kunne nedsætte risikoen for at sygdommen udvikler sig.

Ved tør AMD sker der gradvist en ophobning af affaldsstoffer i den membran, som nethindens pigmentceller er bundet til. Det får pigmentceller og de lysfølsomme celler, der sender signaler til hjernen, til at blive ødelagt. I takt med at sygdommen udvikler sig, kan der opstå blinde pletter i midten af synsfeltet, hvor for eksempel bogstaver er slørede eller linjer er bugtede. Tør AMD kan ikke behandles, men den udvikler sig langsomt. Den kan føre til betydelig synsnedsættelse, men ofte vil synsnedsættelsen dog være let til moderat.

Foto af et hus, der illustrerer et normalt syn

Foto af et hus, der illustrerer et syn med begyndende AMD

Foto af et hus, der illustrerer et syn med AMD

Foto af et hus, der illustrerer et syn med svær AMD

Billederne viser hvordan synet gradvist ændrer sig ved AMD. Det første billede viser et normalt syn, mens de efterfølgende billeder viser, hvordan synet ændres i takt med, at sygdommen udvikler sig. Billederne er venligst udlånt af Øjenforeningen.

Ved våd AMD bliver der dannet små nye blodårer i nethinden. Disse nye blodårer er tyndvæggede og utætte. Det betyder, at der kan sive blod og væske ud i nethinden. Når det sker, bliver synet forvrænget. Modsat tør AMD kommer synsforandringer ved våd AMD ofte pludseligt og kan føre til en svær synsnedsættelse inden for få uger eller måneder. Med hurtig behandling kan man dog i de fleste tilfælde stoppe våd AMD ved at give indsprøjtninger, der forhindrer nye blodårer i at dannes.

Symptomer, du skal være opmærksom på er: At dit syn pludseligt nedsættes eller bliver sløret, eller at lige linjer bliver brudte eller bugtede. I så fald skal du straks kontakte en øjenlæge.

FIGUR 1. Hvis dit syn fungerer normalt, vil du se gitteret med lige, ubrudte linjer og kan se alle hjørner, når du fokuserer på den sorte plet i midten.

FIGUR 2. Hvis du har AMD, vil gitteret kunne fremstå med buede linjer og eventuelt en sort plet i midten af synsfeltet, ligesom dette eksempel viser.

Hvis du selv vil tjekke, hvordan du ser gitteret, kan du downloade en test, som er udviklet af Øjenforeningen. Linket åbner i et nyt vindue. KLIK HER

Gode råd

Brug beskyttelsesbriller

Det er ubehageligt at få noget i øjet, men de fleste skader fra fremmedlegemer i øjet og overfladiske rifter på hornhinden går hurtigt over. Til gengæld kan kemiske stoffer, flyvende jernsplinter, grenstumper, fyrværkeri og slag mod øjet give alvorlige og blivende skader på øjne og syn. Brug beskyttelsesbriller, hvis du arbejder med farlige ting, laver havearbejde med maskiner eller er i nærheden af fyrværkeri.

Hjælp dine øjne

Hvad enten du er begyndt at se dårligere på grund af alder eller har nedsat syn på grund af en øjensygdom, er der praktiske ting, der kan hjælpe dig med at se bedre. Du kan gøre meget med den rigtige belysning og indretning af dit hjem og din arbejdsplads. Hvis du har problemer med blænding, når det er mørkt, findes der briller med særlige glas til bilkørsel. Når du læser på computerskærmen, kan du benytte forstørrelsesværktøjet eller højtlæsningsfunktionen.

Lyt til podcasten her på siden om gode råd til hverdagen med nedsat syn - afsnittet kommer til maj, og find mere information på hjemmesiden rådomsyn.dk. Du kan også finde mere information og få tips til livet med en synsnedsættelse hos IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede).

Apoteket kan også hjælpe

At bruge øjendråber kan være lidt af en udfordring. Måske synes du, at det virker forkert at skulle putte noget i øjet, at det er svært at ramme præcist eller i det hele taget at få dråberne ud af den lille beholder. Uanset hvad er du absolut ikke alene, hvis du synes det er svært.

Udover den konkrete brug af øjendråberne, er der også andre ting, du skal være opmærksom på. For eksempel hvor længe øjendråberne kan holde sig, efter du har åbnet dem, hvilken temperatur de skal opbevares ved og om de må bruges sammen med kontaktlinser.

På apoteket er vi klar til at tale med dig om, hvordan du bedst bruger øjendråber, så spørg gerne næste gang du kommer forbi. Du kan også bruge chatten her på siden, hvor faguddannet apotekspersonale sidder klar til at besvare dine spørgsmål døgnet rundt.

Hvis du skal bruge øjendråber på grund af øjensygdom, er det vigtigt, at du husker at dryppe dine øjne på de rigtige tidspunkter. Det kan du få hjælp til med appen ‘apoteket’, som blandt andet har en medicinhuskerfunktion. For ligesom al anden medicin virker øjendråber også bedst, hvis de bliver brugt. Du kan også få tips og tricks til, hvordan du bruger øjendråber, og hvad du skal være særligt opmærksom på.

Læs apotekets artikel om øjendråber

Du har også mulighed for at få en gratis medicinsamtale på apoteket, hvis du har fået konstateret kronisk øjensygdom indenfor de seneste 6 måneder. Formålet er at hjælpe dig med at komme godt i gang med din medicin.

Podcast

Hør om synet

I de første tre afsnit af vores podcastserie 'Klog på øjne' taler videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen med overlæge og professor Miriam Kolko, som også forsker i øjensygdom.

AFSNIT 1 - OM ØJNE OG SYN

Denne podcast handler om øjet og synssansen. Vi hører om øjets anatomi, hvordan synet fungerer og hvorfor det er vigtigt at holde øje med sit syn gennem livet.

VÆRT: Line Friis Frederiksen. GÆST: Overlæge, professor og forsker ved Københavns Universitet, Miriam Kolko.

Danmarks Apotekerforening · PODCAST: Om dine fascinerende øjne og hvordan du passer på dem. Med øjenspecialist Miriam Kolko

AFSNIT 2 - IRRITEREDE ØJNE

Denne podcast handler om de mest udbredte årsager til irriterede øjne, hvad man kan gøre og hvornår man skal søge hjælp.

VÆRT: Line Friis Frederiksen. GÆST: Overlæge, professor og forsker ved Københavns Universitet, Miriam Kolko.

Danmarks Apotekerforening · PODCAST: Om irriterede øjne og hvornår skal du søge hjælp? Med øjenspecialist Miriam Kolko.

AFSNIT 3 - OM ØJENSYGDOM

I denne podcast fortæller øjenlæge Miriam Kolko om øjensygdommene grå stær, grøn stær og AMD. Hvordan rammer de, og hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

VÆRT: Line Friis Frederiksen. GÆST: Overlæge, professor og forsker ved Københavns Universitet, Miriam Kolko

Danmarks Apotekerforening · PODCAST: Om øjensygdommene grå stær, grøn stær og AMD. Med øjenspecialist Miriam Kolko.

I det sidste og fjerde afsnit i podcastserien 'Klog på øjne' taler videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen med ergoterapeuterne Lone Bøgeskov og Mette Murmann Frosberg.

Foto af Line Friis Frederiksen, ergoterapeut Lone Bøgeskov og ergoterapeut Mette Murmann Frosber

AFSNIT 4 - GODE RÅD TIL LIVET MED NEDSAT SYN

I denne podcast fortæller ergoterapeuterne Lone Bøgeskov og Mette Murmann Frosberg, hvilke strategier og praktiske hjælpemidler man kan bruge til at tackle dagligdag, arbejdsliv og fritid, hvis man ikke længere ser så godt.

VÆRT: Line Friis Frederiksen. GÆSTER: Ergoterapeut Lone Bøgeskov og ergoterapeut Mette Murmann Frosberg, begge fra Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.

Danmarks Apotekerforening · PODCAST: Gode råd til livet med øjensygdom

Hent 'apoteket' appen til din telefon: