Det er en god idé at blive klogere på knogleskørhed. Det anslås, at op mod 700.000 danskere lever med knogleskørhed – også kaldet osteoporose – men en stor del ved det ikke. Uanset om du er én af de 200.000, der allerede har fået konstateret knogleskørhed eller ej, er der meget, du kan gøre for at holde dine knogler stærke så længe som muligt.

Knogleskørhed er en sygdom, vi absolut skal tage alvorligt, selv om vi ikke taler så meget om den. Den koster nemlig mange knoglebrud, indlæggelser og komplikationer hvert år og de mere alvorlige brud på hofter og ryg kan koste leveår.

Knoglevæv er levende væv, som udskiftes hele livet. Faktisk skifter vi hele skelettet ud i løbet af 10 år, og det er med til at sikre, at knoglerne forbliver stærke. I kroppen har vi nemlig celler, der sørger for at nedbryde gammelt knoglevæv – de kaldes osteoklaster og andre celler der bygger op med ny knogle – de kaldes osteoblaster. Nedbrydning og opbygning af knogle er et samspil, der bliver reguleret af hormoner, vækstfaktorer og signalproteiner.

Mens vi er unge, bygger vi mere knoglevæv op, indtil knoglemassen er på sit højeste i 30-års alderen. Her når vi vores såkaldte ’Peak Bone Mass’, hvor skelettet vil indeholde ca. 1.200 gram kalk. Fra 40-års alderen begynder vi langsomt at miste knoglevæv. Når vi når en høj alder, vil de fleste af os have svækkede knogler. For nogle går nedbrydningen af knoglevævet dog hurtigere end normalt, og det kan resultere i knogleskørhed.

Osteoporose betyder ‘porøse knogler’ og medfører nedsat knoglestyrke og risiko for knoglebrud selv ved små uheld eller belastninger, som vi normalt burde tåle. Nogle knogler er på grund af deres struktur mere udsatte end andre, og derfor vil det typisk være dér, man får sit første brud på grund af knogleskørhed. Det vil ofte være håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen (hoften) der brækker, når man har knogleskørhed.

Man har ingen symptomer, før man pludselig får et brud. Det kan for eksempel give smerter i ryggen, hvis der er opstået et brud på en ryghvirvel og derfor sket et sammenfald.

Et brud, der opstår efter et stød eller et fald fra lav højde, er et klart faresignal om at knoglerne kan være svækket. Nogle gange stiller lægen diagnosen med det samme, men du kan også blive henvist til en scanning, hvor knogletætheden bliver målt.

Man kan få knogleskørhed, hvis man har opbygget for lidt knoglevæv i ungdommen eller senere i livet har haft et for stort knogletab – eller en kombination af de to. Det skønnes, at ca. hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år har osteoporose.

Både de mandlige og kvindelige kønshormoner beskytter knoglevævet mod for stor aktivitet af de knoglenedbrydende celler. I kvinders overgangsalder falder østrogenniveauet drastisk og det kan sætte fart i knogletabet. For nogle kvinder kan det betyde et knogletab på op til 6 procent i årene efter menopausen (sidste menstruation). Til sammenligning taber både mænd og kvinder normalt ca. 0,5 - 1 procent knoglemasse om året. Risikoen for knogleskørhed stiger altså med alderen, men yngre mennesker kan også blive ramt.

Her er nogle andre faktorer. der øger risikoen for knogleskørhed:           

Arvelighed

Hvis nære medlemmer af din familie, såsom forældre eller søskende, har knogleskørhed, er der risiko for, at du også får sygdommen.

Kropsbygning

Er du meget slank eller har for lav vægt, stiger din risiko for knogleskørhed – særligt, hvis du er kvinde. Fedt er nemlig et vigtigt østrogen-lager. Desuden har meget tynde mennesker ofte mindre knoglemasse.

Mangel på D-vitamin og kalk

Det er vigtigt, at kroppen får tilstrækkeligt med D-vitamin og kalk. Kalk er den vigtigste byggesten i skelettet, og det meste får vi gennem kosten. For at kunne optage kalk skal kroppen også bruge D-vitamin. Noget D-vitamin får vi fra kosten, men den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys.

Rygning

Tobaksrygning har mange negative konsekvenser, og en øget risiko for knogleskørhed er én af dem. Det skyldes, at rygere er slankere, kommer tidligere i overgangsalderen og har et lavere niveau af det kvindelige hormon, østrogen, i blodet i forhold til ikke-rygere.

For lidt fysisk aktivitet

En stillesiddende livsstil er direkte forbundet med en øget risiko for svagere knogler. Manglende fysisk aktivitet gør også musklerne og leddene svagere og gør os mere udsatte for fald, når vi bliver ældre.

Andre sygdomme

Knogleskørhed kan opstå som følge af andre sygdomme. Det kan være hormonsygdomme som f.eks. forhøjet stofskifte, gigtsygdomme, KOL, kroniske nyresygdomme, kræftsygdomme og visse tarmsygdomme som Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling af andre sygdomme kan have en negativ effekt på knoglevævet. Her skal man særligt være opmærksom på langvarig behandling med binyrebarkhormon. Her er anbefalingen, at der suppleres med tilskud af kalk og D-vitamin for at forebygge for stor afkalkning af knoglerne.

Dine knoglers sundhed og styrke grundlægges tidligt i livet, men det er aldrig for sent at gøre noget, der styrker dem og forebygger senere knoglebrud. Selv hvis du allerede har fået konstateret knogleskørhed eller osteopeni, som er begyndende knogleskørhed, er der noget at gøre.  Erfaringen viser, at en knoglevenlig livsstil, eventuelt kombineret med medicinsk behandling, kan nedsætte risikoen for fremtidige knoglebrud betragteligt. Knogler er som sagt levende væv, og de er modtagelige for forskellige forebyggende tiltag. Og jo før, du går i gang, jo bedre.

En knoglevenlig livsstil er den vigtigste faktor i forhold til din knoglestyrke. Det indebærer blandt andet en sund og alsidig kost, der har de vitaminer og mineraler, kroppen skal bruge, og en hverdag med fysisk aktivitet i forskellige former. Og så er der selvfølgelig de ting, du skal undgå, nemlig rygning og for meget alkohol.

Kalk (calcium) og D-vitamin er særligt vigtigt for knoglerne. Hvis du spiser sundt og varieret, for eksempel ved at følge de officielle kostråd, vil du få dækket en stor del af dit daglige behov. Kalk får vi blandt andet fra mejeriprodukter. Havregryn, nødder, sardiner, figner og grønne grøntsager som spinat og grønkål er også rige på kalk. Den daglige anbefaling for voksne er 800 – 1000 milligram kalk, og hvis du har knogleskørhed, lyder anbefalingen på 1000 – 1200 milligram. Det kan være nødvendigt at supplere kosten med et tilskud i form af kalktabletter.

D-vitamin får vi fra solens stråler og i nogen grad fra fødevarer som fede fisk, kød, mælk og æg. Men da det kan være svært at få nok sol her på vores danske breddegrader, anbefaler Sundhedsstyrelsen at alle voksne tager mindst 10 mikrogram D-vitamin som tilskud dagligt i vinterhalvåret fra oktober til april, og på 20 mikrogram D-vitamin hele året, hvis du er i risiko for at få knogleskørhed. Hvis du har knogleskørhed, lyder anbefalingen på 20-40 mikrogram D-vitamin dagligt året rundt.

Mange kosttilskud indeholder både kalk og D-vitamin. På apoteket kan du få hjælp til hvilke, der indeholder de rette mængder i forhold til din situation. 

Rygning fører til, at knoglevævet nedbrydes hurtigere og øger risikoen for knoglebrud. Men hvis man stopper med at ryge, ser man en forbedring i knoglernes mineralindhold. For meget alkohol er også skadeligt for knoglerne. Drikker du alkohol, så hold dig på et moderat indtag med højst 10 genstande om ugen, jævnt fordelt.

Dine knogler vil takke dig for al den fysiske aktivitet, du kan give dem gennem livet. Når du bevæger din muskler, bevæger du også dine knogler og det stimulerer dem til at opbygge knoglemasse. På den måde kan det knogletab, der sker med alderen begrænses. Det kan være med al slags bevægelse og motion, fra den daglige travetur til en tur i træningscentret. Hvis du for alvor vil gøre dine knogler stærkere, skal du sørge for også at lave styrketræning. Når du bevæger dig eller træner, styrker du også dine muskler, dine led og din balanceevne, og det mindsker risikoen for at falde, som ellers bliver større, jo ældre vi bliver.

På Osteoporoseforeningens hjemmeside kan du læse mere om knoglevenlig kost og motion. Se mere HER

Har du fået knoglebrud på grund af osteoporose, er der øget risiko for at få nye brud, hvis ikke sygdommen behandles. Medicin kan sammen med en forebyggende livsstil og kosttilskud i form af D-vitamin og kalk mindske din risiko for flere brud og smerter væsentligt – det gælder også, hvis du har fået konstateret knogleskørhed uden først at have haft et knoglebrud. Din læge vurderer ud fra dine risikofaktorer og ud fra en eventuel knogletæthedsmåling, hvilken behandling der er bedst for dig. Den medicinske behandling kan opdeles i to typer: Behandling, der mindsker knoglenedbrydningen og behandling, der øger knogleopbygningen. 

Den første type behandling, der også kaldes for knoglestyrkende behandling, er den mest brugte, og den virker ved at hæmme de celler (osteoklaster), der nedbryder knoglen i den naturlige udskiftning af knoglevæv. På den måde bliver knogleomsætningen bremset, og det tab, der er med alderen, nedsættes. Knoglevæv, der ikke udskiftes så ofte, indeholder desuden mere kalk. Effekten af behandlingen er, at knoglevævet bliver stærkere og risikoen for knoglebrud bliver mindre. Den forsvinder dog ikke helt. Det kan tage tid før effekten på knoglerne kan ses, så det er vigtigt at være tålmodig og fortsætte med behandlingen. Hvis du oplever bivirkninger, kan det være nødvendigt at skifte til et andet præparat. Tal derfor altid med din læge, hvis det er tilfældet.

I princippet er behandlingen af knogleskørhed livslang med mulighed for pause undervejs, alt efter hvad din læge vurderer.

Den knogleopbyggende behandling er forbeholdt dem, der er hårdest ramt af knogleskørhed og allerede har været ramt af brud på for eksempel ryghvirvler. At det er sådan, skyldes flere ting - blandt andet at man kun har vished for, at lægemidlerne forbygger knoglebrud hos personer, der i forvejen har brud.

Behandlingen foregår med injektioner og øger styrken og opbygningen af knoglerne ved at de knogleopbyggende celler (osteoblaster) danner mere ny knogle end der bliver fjernet. Behandlingen varer 12-24 måneder, og herefter skal man fortsætte med knoglestyrkende behandling for at undgå, at det knogle man har bygget op, forsvinder igen.

Medicin mod knogleskørhed skal tages på en bestemt måde og nogle gange på meget bestemte tidspunkter for at have en god effekt. Derfor er det vigtigt, at du får en god rutine og bliver ved med at tage din medicin som anbefalet af lægen. Hvis du har udfordringer med det, kan du få en medicinsamtale på apoteket. Der er to slags medicinsamtaler: Den ene er til dig, der har fået konstateret en kronisk sygdom, som f.eks. osteoporose, inden for de seneste 6 måneder og skal godt i gang med din medicin. Den anden er til dig, der har fået medicin mod en kronisk sygdom i et halvt år eller længere, men ikke får taget medicinen som aftalt med lægen. Formålet med samtalerne er at give dig større tryghed og viden om den medicin, du tager og at hjælpe dig til gode medicinvaner, der passer til dit liv og hverdag.

Læs mere om apotekets medicinsamtaler her

Hvis du gerne vil have hjælp til huske at tage din medicin på det rigtige tidspunkt, kan du bruge appen ‘apoteket’, som har en medicinhuskerfunktion. Du kan også forny recepter og se, hvilke apoteker, der har din medicin på lager. Appen finder du i App Store og på Google Play.