Artboard 1
Hvad gør godt, når det gør ondt?
En forstuvet fod, ondt i knæet, et pludseligt hold i lænden ... 50 % af alle danskere har inden for de seneste uger været ramt af det, man kalder akut smerte i kroppens bevægeapparat. Det er en helt naturlig konsekvens af livets mange aktiviteter, at vi indimellem bliver ramt af smerter, f.eks. fordi vi kommer til skade eller overbelaster led, muskler og sener.
Vær forberedt
Vær forberedt

En hurtig og effektiv indsats kan gøre en stor forskel for processen med at blive smertefri igen. Derfor er det en god idé at have styr på hjemmeapoteket, så du er klar til at hjælpe dig selv eller andre. Der er nogle basale ting, som er gode at have ved hånden.

Førstehjælpskasse
  • Smertestillende håndkøbsmedicin lindrer smerter, og det er vigtigt, når det handler om akutte smerter, fordi det er med til at nedsætte risikoen for, at smerten bliver langvarig. Nogle typer smertestillende medicin kan også behandle den hævelse, rødme og varme, der kan komme i forbindelse med en skade.
  •  En ispose, eller alternativt en pose frosne ærter, kan lindre smerten og nedsætte eventuelle hævelser. Man kan få isposer enten til engangsbrug eller til at bruge flere gange.
  • En elastikforbinding kan være med til at støtte og reducere hævelser på et tilskadekommet sted, f.eks. en ankel eller et håndled.
  • Hvis der er sår eller hudafskrabninger, skal såret renses. Det kan du gøre med almindeligt rent vand og eventuelt sæbe, men undgå at det kommer direkte i såret. Du kan også bruge en steril
  • saltvandsopløsning på 0,9 % eller om nødvendigt klorhexidin.Efter at såret er renset, kan det eventuelt beskyttes med plaster eller sterilt kompres og gazebind, hvis det er et lidt større sår.
Artikel |
Læs også: Apoteket artikel om hudafskrabninger

Vigtigt! Hvis du har mistanke om knoglebrud eller anden alvorlig skade, så skal du naturligvis hurtigst muligt opsøge læge eller skadestue.

Væk med smerten
Smerten skal væk
Mand med rygsmerter

Når det gælder akutte smerter i bevægeapparatet, skal du som udgangspunkt forsøge at fjerne smerten mest muligt. Grunden er, at akutte smerter nedsætter kroppens smertetærskel, og på sigt kan det udvikle sig til mere langvarige smerter, hvis de ikke behandles tilstrækkeligt fra starten.

Smertestillende medicin er også med til, at du kan komme i gang med at bevæge dig igen. Hvis smerten skyldes en skade – som f.eks. en forstuvning – anbefales det at tage smertestillende medicin. Du skal tage det, der er nødvendigt for at fjerne smerten, uden at du overskrider den højest anbefalede dosis. Den vil altid stå i medicinens indlægsseddel, og vi kan også hjælpe dig med det på apoteket. I takt med, at smerterne aftager, sætter du dosis ned. Smertebehandlingen bør ikke vare mere end 3-7 dage. Hvis smerterne fortsætter, bør du tale med din læge.

Er smerterne opstået som følge af en overbelastning, f.eks. efter havearbejde, er det ikke sikkert, du har brug for smertestillende medicin. Dog kan det være en god idé, hvis du eksempelvis har svært ved at sove på grund af smerterne.

Smerte i knæet
Rygsmerte
Smertestillende medicin - hvad er bedst?

De fleste akutte smerter kan behandles med håndkøbsmedicin. Man kan enten behandle systemisk – det vil sige ved at indtage medicinen som f.eks. tabletter, så den virker i hele kroppen – eller man kan behandle det smertende sted med et lægemiddel, der virker lokalt i form af gel eller creme til at smøre på huden. Hvad der er bedst afhænger af flere ting, blandt andet hvor smerten sidder, og hvem der skal bruge medicinen. Husk altid at læse indlægssedlen, inden du går i gang med medicinen.

Paracetamol er førstevalget
Når du skal bruge smertestillende medicin, bør du som udgangspunkt vælge paracetamol, fordi det har de færreste bivirkninger. Den gængse dosering i håndkøbsmedicin med paracetamol er 500 mg. Dagsdosis for voksne må samlet set ikke være mere end 4.000 mg fordelt over 4 gange dagligt. Det betyder, du kan tage 1-2 tabletter maksimalt 4 gange dagligt.
Paracetamol
Ibuprofen

Hvis du har smerter, og der er tegn på betændelse (inflammation), dvs. hvis der er rødme, varme og hævelse, kan du eventuelt behandle med ibuprofen i stedet for paracetamol. Ibuprofen er et såkaldt NSAID – et lægemiddel der dæmper de betændelsestilstande i vævet, som kan opstå sammen med akutte smerter. Vær opmærksom på, at ibuprofen kun må bruges efter aftale med en læge, hvis du er i en særlig risikogruppe. Det er du f.eks., hvis du er over 65 år eller har en hjerte-kar-sygdom. Du bør heller ikke bruge ibuprofen uden forudgående aftale med lægen, hvis du har mavesår eller problemer med mavesyre. Den gængse dosis i håndkøbsmedicin med ibuprofen er 200 mg. Når du bruger ibuprofen mod akutte smerter, må dagsdosis maksimalt være 1.200 mg. Det vil sige 1-2 tabletter maksimalt 3 gange dagligt. Tommelfingerreglen er dog, at man altid bør tage den lavest mulige dosis i kortest mulig tid.

Ibuprofen og andre NSAID’er (f.eks. diclofenac) fås også som gel- eller creme til udvortes behandling af smerter og kan være relevant at bruge ved f.eks. forstuvninger eller fibersprængninger. Vær dog stadig opmærksom på, at det ikke bør bruges uden aftale med lægen, hvis du f.eks. har mavesår. Du bør heller aldrig kombinere gel eller creme, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID som f.eks. diclofenac) med anden medicin, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID), for det øger risikoen for, at du oplever bivirkninger.

Ibuprofen
Spørg apoteket
Husk at det er bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt. Apoteket er eksperter i medicin og er altid klar til at svare på spørgsmål, også efter lukketid på vores anonyme chat.
Læs indlægssedlen
I indlægssedlen står alt det, man skal vide om medicinens virkning, og om der er noget, man skal passe på. Derfor er det vigtigt altid at læse indlægssedlen, før man tager medicin. Det gælder al medicin – både med og uden recept.
God behandling starter på apoteket

På apoteket kan du få mere at vide om de forskellige typer medicin og deres virkning. For at undgå, at du kommer til at overdosere eller opleve alvorlige bivirkninger, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at både paracetamol og ibuprofen fås med forskellige produktnavne og både som håndkøbsmedicin og på recept. Vær desuden opmærksom på, hvor stærke de forskellige smertestillende midler er, så du ikke overskrider den maksimale anbefalede dagsdosis. NSAID-lægemidler findes også som andet end ibuprofen, så fortæl altid apoteket og lægen, hvis du bruger anden medicin - også selvom det er købt i håndkøb. Du kan også få gode råd om, hvordan du ellers behandler skader med f.eks. forbindinger og sårrens.

Fod der hviler
Rice metoden

RICE er navnet på et behandlingsprincip, som er godt at kende, når smerten skyldes en skade i muskler, sener og led – som f.eks. en forstuvning eller en overbelastning. Det er en forkortelse af ordene Ro, Is, Compression og Elevation. Sådan bruger du RICE metoden:

Ro
Stop aktiviteten og beskyt det påvirkede område. Men husk stadig på, at bevægelse er godt.
Ice
Hvis du køler området omkring skaden ned, bliver hævelsen mindre, og smerterne dæmpes. Brug en ispose, isvand eller en pose frosne ærter. Køl i ca. 10 minutter ad gangen med ca. 2 timers mellemrum i mindst 24 timer. Der skal altid lægges et stykke stof eller en forbinding mellem is og hud for at undgå forfrysninger.
Compression
Kompressionen mindsker hævelsen. Brug en elastisk bandage, som lægges på inden isen. Bandagen skal lægges stramt - men ikke så stramt, at huden bliver blålig og følelsesløs. Tag bandagen af om natten.
Elevation
Hvis det er muligt, bør du holde det skadede område over hjertehøjde i 24-72 timer eller så ofte, det kan lade sig gøre. Det mindsker hævelsen og aflaster det beskadigede område. Mindre hævelse betyder færre smerter.
Artikel |
Læs også: Apoteket artikel om behandling af sportsskader
I gang igen
I gang igen
Kvinde med nakkesmerter
Bevægelse hjælper helingen på vej

Det er en naturlig refleks at ville skåne det område på kroppen, hvor man har smerter, hvad enten det er en forstuvet ankel eller ondt i ryggen. Og det skal man også til en vis grad. Men lige så vigtigt det er at beskytte f.eks. en forstuvet ankel, lige så vigtigt er det hurtigt at komme i gang med at bevæge det berørte område igen. Bevægelse fremmer blodgennemstrømningen og bidrager til, at man hurtigere er smertefri. Det vigtige er at finde balancen mellem for meget og for lidt bevægelse, så gå forsigtigt frem og find den optimale belastning, hvor smerten ikke forværres.

Hvis du ikke oplever bedring, eller hvis smerten bliver værre i forbindelse med bevægelse, skal du søge læge.

60-80%
af befolkningen får ondt i ryggen en eller flere gange i livet
80-90%
af alle rygsmerter skyldes hold i ryggen og kan trænes væk
Når det gør ondt i ryggen

Smerter i ryggen er meget almindeligt og skyldes sjældent noget alvorligt. Ryggen er som udgangspunkt stærk og tåler meget, og så er den konstrueret til at være i bevægelse. Ondt i ryggen kan komme af mange forskellige grunde. Forkerte arbejdsstillinger, et tungt løft eller inaktivitet over en længere periode kan være det, der udløser et hold i ryggen.

Som regel er årsagen, at de små sideled imellem ryghvirvlerne er påvirkede. Selv om det ikke er alvorligt, kan det gøre meget ondt.

Det kan være fristende at lægge sig, når man har ondt i ryggen, men at ligge i sengen fremmer ikke helingen. Den vigtigste behandling af akutte rygsmerter er smertestillende medicin og fysisk aktivitet. Derfor gælder det om at komme i gang med at bevæge dig. Det er hverken farligt eller skadeligt, selv om det gør ondt. De fleste mennesker med akutte rygsmerter vil være raske eller have det meget bedre i løbet af nogle uger.

Kroniske smerter
Denne side er for dig, der har smerter i forbindelse med slid- eller leddegigt. To meget forskellige sygdomme, der har det til fælles, at smerter i en eller anden grad er en fast bestanddel af livet i kortere eller længere perioder. Det betyder ofte, at smertestillende medicin er nødvendig. Men der er faktisk flere ting, du kan gøre for at lindre dine smerter.
Mange har smerter
Hvis du har smerter på grund af gigt, er du langt fra alene. Hver 8. dansker har gigt, hvilket gør gigt til en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Alligevel er der mange, som føler sig alene med de smerter, der kan følge med gigten. Det kan være svært at forklare andre, hvorfor man ikke nødvendigvis kan det samme som før. Det er heller ikke altid, at omverdenen anerkender eller forstår smerterne.
Hænder
Så mange har slidgigt og leddegigt
Over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt, som er den mest udbredte af de mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt.
Hvad er kronisk smerte?
Kroniske smerter er defineret som smerter, du har i mere end 6 måneder.  Smerter kan opleves meget forskelligt fra person til person, og de kan variere for den person, der er ramt. Nogle oplever smerterne i en længere, men dog afgrænset, periode, mens smerteperioden for andre er meget langvarig - måske endda livslang. Kroniske smerter er en kompleks tilstand, hvor smertens intensitet ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af skader i kroppen. Vedvarende smerter kan have konsekvenser i form af træthed, dårlig nattesøvn, nedsat hukommelse og koncentrationsevne, depression og angst. Det kan påvirke dit arbejdsliv, din fritid og dit overskud til at være sammen med andre mennesker.
20%
af alle voksne danskere lever med langvarige smerter i bevægeapparatet
2 ud af 3
går på arbejde trods smerter
Tankens magt

Livet med gigt er forskelligt fra person til person. Sygdommen kan tilmed ændre sig fra dag til dag: Nogle dage er man i stand til at klare det hele, andre dage kan man stort set ingenting. Vedvarende smerter påvirker både krop, tanker og følelser. Omvendt kan dine tanker og følelser også påvirke smerten. Det betyder meget for din livskvalitet, at du lærer at forstå din sygdom og håndtere dine smerter.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan gøre meget for at passe på din krop og give den de bedste betingelser for at hjælpe sig selv. Smertestillende medicin er en vigtig komponent i behandlingen, men der er flere ting, der kan hjælpe med at lindre dine smerter. Før i tiden var det opfattelsen, at man skulle skåne sig selv ved smerter. I dag ved vi, at det er lige omvendt. Fysisk aktivitet, som er tilpasset til din formåen, har en gavnlig effekt på smerter. Det samme har din mentale indstilling – følelsen af at gøre noget aktivt kan give mere overskud.

Vægt
Gode råd, der øger dit velvære
 
Find en motionsform der passer dig og træn regelmæssigt
Spis sundt


Følg de officielle kostråd og undgå overvægt.



Slap af


Forkæl din krop med afspændingsterapi og massage.



Sov godt. Tag din søvn alvorligt og få masser af den.
Lyt til din krop


Mærk efter, om den har brug for at sætte tempoet ned og holde en pause. Så undgår du overbelastninger.


Deltag i livet


Hav et aktivt liv og flyt fokus væk fra smerterne.



Vær åben


Ræk ud til din familie og venner og fortæl dem, at du har brug for deres støtte.


Brug de kommunale kursus tilbud om at tackle smerter og specialiserede træningsprogrammer
Mød ligestillede


Få rådgivning af professionelle og tal med andre i samme situation i Gigtforeningen.


Det er godt at være realistisk i forhold til dine forventninger til dig selv. Byd ikke dig selv mere, end du kan overkomme. Del hellere pligterne op i mindre bidder over længere tid. Så fordeler du dine ressourcer i stedet for at bruge dem på én gang. Benyt dig af alle de løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere, og husk at være fysisk aktiv hver dag.

Før en smertedagbog. Det er et godt værktøj til at få overblik over, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer, så du kan tilpasse din hverdag efter det. Brug evt. smerteskalaen til at ’føre regnskab’.

Smerteskala
Nyttige links

Download smertedagbog fra Gigtforeningen

Find dit lokale kursus i smertetackling

Tal med ligestillede i Gigtforeningen

Se mere om GLA:D træning


Stå stærkere i livet
Jo bedre du bliver til at forstå og arbejde med dine smerter, jo mere vil du forhåbentlig opleve, at det smitter positivt af på din livskvalitet.
Mand med en stok
Kuld og varme
Brug kulde og varme til at lindre smerter
Både kulde og varme kan virke smertelindrende. En kuldebehandling kan være en frossen gelépose eller en pose frosne ærter, der lægges oven på det ømme led med beskyttende stof imellem. Behandlingerne må højst vare ti minutter med én til to timers mellemrum. Varmebehandling kan f.eks. være en varmedunk, et varmt karbad eller et saunabesøg.
Medicin
Kend din medicin
Leddegigt og medicin

Et liv med gigt er et liv, hvor medicin kan være nødvendigt. Det gælder især leddegigt. Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor man har inflammation (betændelse) i leddene. Uden behandling vil de angrebne led langsomt blive ødelagt, og der kan opstå alvorlige skader, der er uoprettelige.

Smertestillende medicin kan være nødvendig (læs mere om smertestillende medicin under afsnittet ’Slidgigt og medicin’), men den medicinske behandling består først og fremmest i at bremse sygdommens udvikling og dæmpe betændelsen mest muligt for at forhindre skader på leddet. Der findes to typer betændelsesdæmpende medicin:

  • De hurtigtvirkende, der virker her og nu – NSAID (f.eks. ibuprofen) og binyrebarkhormon
  • De langsomtvirkende, der først har effekt efter nogle måneder – Methotrexat er 1. valget.

Når Methotrexat bruges mod leddegigt, skal man kun tage det én gang om ugen, og altid på samme ugedag. Det kan virke forkert at tage mange ens tabletter på en gang. Men det er meget vigtigt, at du følger behandlingen nøje, da det kan være farligt at tage Methotrexat på en anden måde, end du har aftalt med lægen.

Se evt. mere i folderen:

’Vigtig information til dig der bruger Methotrexat mod gigt eller psoriasis’.

Læs også |
Apotekets artikel om leddegigt
Med alderen vil de fleste få slidgigt
Hyppigheden af slidgigt stiger med alderen. Røntgenfotos viser, at en stor del af befolkningen over 55 år viser tegn på slidgigt. Men det er langt fra givet, at man kommer til at opleve gener. Nogen er hårdt ramt af smerter, mens andre med samme grad af slid intet mærker til det.
Ældre dame
Slidgigt og medicin

Slidgigt, også kaldet artrose, er en kronisk sygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Med alderen vil de fleste få slidgigt, men ikke alle oplever gener og smerter.

Mange mennesker med slidgigt har brug for smertestillende medicin af og til. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt muligt skal bruge paracetamol, som fås både i håndkøb og på recept. Dagsdosis må samlet set ikke være mere end 4.000 mg fordelt over 4 gange dagligt. Din læge kan godt have ordineret en anden type smertestillende medicin i dit tilfælde – derfor er det vigtigt, at du altid følger det, du har aftalt med lægen.

Det kan som udgangspunkt ikke anbefales at kombinere flere forskellige typer smertestillende medicin.

Hvis du ikke synes, den smertestillende medicin virker godt nok, bør du tale med din læge. Måske er der en anden type behandling, der er bedre for dig.

Et alternativ til eventuel stærkere medicin kan være at tilpasse dit aktivitetsniveau i en periode.

Hvis der er betændelse i leddene, kan man kortvarigt behandle med den gruppe af smertestillende midler, der kaldes NSAID, typisk ibuprofen. NSAID er en forkortelse for Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug.

Når man bruger et NSAID bør man altid bruge den lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Det er også en god ide at være opmærksom på de bivirkninger, der kan opstå. Det kan være mavesår/blødning fra maven. Du kan altid læse, hvilke bivirkninger der kan være i indlægssedlen, eller du kan spørge på apoteket.

Vær opmærksom på, at NSAID medicin kun må bruges efter aftale med en læge, hvis man er i en særlig risikogruppe. Det er man eksempelvis, hvis man er over 65 år, har en hjerte-kar-sygdom eller mavesår.

Du kan altid få mere viden om smertestillende medicin og dens virkning på apoteket, hvor vi står klar til at hjælpe dig. Det kan også være relevant jævnligt at tale med din læge om den smertestillende medicin, du bruger, fortsat er det bedste til dig.

Læs også |
Apotekets artikel om slidgigt
Hold styr på din medicin

Når du tager medicin, er det godt med disciplin! Følg din behandling nøje. Det sikrer den bedste virkning af medicinen og nedsætter risikoen for bivirkninger.

  • Tal med din læge. Vær åben om dine smerter. Det giver lægen de bedste betingelser for at give dig den rigtige behandling.
  • Find en god rytme. Tag medicin på faste klokkeslæt, da det giver ro og stabilitet.
  • Få hjælp på apoteket, hvis du har problemer med at tage din medicin.

På apoteket kan du få rådgivning om medicin og medicinvaner. Hvis du har en kronisk sygdom, kan du få en gratis medicinsamtale med en farmaceut. Der er to forskellige slags medicinsamtaler. Den ene er til dig, der har fået konstateret en kronisk sygdom inden for de seneste 6 måneder og skal godt i gang med ny medicin. Den anden er til dig, der har haft en kronisk sygdom i over et år, men oplever problemer med at tage din medicin. Formålet med samtalerne er at give dig større tryghed og viden om den medicin, du tager.

Læs mere om apotekets medicinsamtaler her
Bold
Hold dig aktiv
Styrk din krop, så styrker den dig

Bevægelse og træning er en nærmest uundværlig del af behandlingen mod kroniske gigtsmerter. Når du er fysisk aktiv, bliver du stærkere, mere udholdende og mere bevægelig. Du får mere energi, så du nemmere kan klare opgaverne i din dagligdag og de ting, du gerne vil. Fysisk aktivitet får dig til at sove bedre, og det giver overskud næste dag.

Sidst, men ikke mindst, kan det være med til at holde vægten under kontrol, hvilket har stor betydning for slidgigt.

Find din form

Den bedste motionsform er den, du synes er sjov, og som du kan holde til, for så er sandsynligheden for, at du får trænet, meget større. Det kan også være både sjovt og motiverende at træne sammen med andre. Prøv dig frem, til du finder den motionsform, der passer til dig – og husk: Lidt motion er bedre end slet ingen. En gåtur er også motion!

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og tilpasser tempoet og hyppigheden. Vælg den tid på dagen, der passer dig bedst, og hvor dine led har det bedst. Det er helt okay at være øm i f.eks. muskler efter træning, men hvis dine smerter bliver forværret ved træning og/eller et eller flere af dine led hæver, bør du holde en pause. Det kan være tegn på enten overbelastning eller forkert træning. Du kan evt. føre en træningsdagbog, så du danner dig et overblik over, hvordan din krop reagerer på træningen. Den kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvilken type træning du har gennemført.

Det er vigtigt både at træne kondition, bevægelighed samt muskel- og knoglestyrke. Nogle af de motionsformer, som er bedst egnede, når man har gigt er:

Cykling, fitness-træning, pilates, yoga, svømning og træning i vand, træning med stor bold, vandreture og gåture – evt. med stav. Tal evt. med en fysioterapeut om din træning.

 

Skræddersyede træningsprogrammer

På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde masser af trænings-inspiration og film med øvelser.

Gigtforeningens øvelser på film

Hvis du har slidgigt (artrose) i hofte eller knæ, findes der et særligt træningsprogram, der lærer dig at bruge fod-, hofte- og knæled hensigtsmæssigt. Du får også styrket bestemte muskler, så du letter belastningen og forbedrer stabiliteten i leddene.

Se GLA:D træningsprogrammet her

Hvis du har leddegigt, har du ret til gratis fysioterapi som f.eks. kan bestå af individuel træning og behandling.

Chat med apoteket
Chat med apoteket