Hvad gør godt, når det gør ondt?
En hurtig og effektiv indsats kan gøre en stor forskel for processen med at blive smertefri igen. Derfor er det en god idé at have styr på hjemmeapoteket, så du er klar til at hjælpe dig selv eller andre. Der er nogle basale ting, som er gode at have ved hånden.
Vigtigt! Hvis du har mistanke om knoglebrud eller anden alvorlig skade, så skal du naturligvis hurtigst muligt opsøge læge eller skadestue.
Når det gælder akutte smerter i bevægeapparatet, skal du som udgangspunkt forsøge at fjerne smerten mest muligt. Grunden er, at akutte smerter nedsætter kroppens smertetærskel, og på sigt kan det udvikle sig til mere langvarige smerter, hvis de ikke behandles tilstrækkeligt fra starten.
Smertestillende medicin er også med til, at du kan komme i gang med at bevæge dig igen. Hvis smerten skyldes en skade – som f.eks. en forstuvning – anbefales det at tage smertestillende medicin. Du skal tage det, der er nødvendigt for at fjerne smerten, uden at du overskrider den højest anbefalede dosis. Den vil altid stå i medicinens indlægsseddel, og vi kan også hjælpe dig med det på apoteket. I takt med, at smerterne aftager, sætter du dosis ned. Smertebehandlingen bør ikke vare mere end 3-7 dage. Hvis smerterne fortsætter, bør du tale med din læge.
Er smerterne opstået som følge af en overbelastning, f.eks. efter havearbejde, er det ikke sikkert, du har brug for smertestillende medicin. Dog kan det være en god idé, hvis du eksempelvis har svært ved at sove på grund af smerterne.
De fleste akutte smerter kan behandles med håndkøbsmedicin. Man kan enten behandle systemisk – det vil sige ved at indtage medicinen som f.eks. tabletter, så den virker i hele kroppen – eller man kan behandle det smertende sted med et lægemiddel, der virker lokalt i form af gel eller creme til at smøre på huden. Hvad der er bedst afhænger af flere ting, blandt andet hvor smerten sidder, og hvem der skal bruge medicinen. Husk altid at læse indlægssedlen, inden du går i gang med medicinen.
Hvis du har smerter, og der er tegn på betændelse (inflammation), dvs. hvis der er rødme, varme og hævelse, kan du eventuelt behandle med ibuprofen i stedet for paracetamol. Ibuprofen er et såkaldt NSAID – et lægemiddel der dæmper de betændelsestilstande i vævet, som kan opstå sammen med akutte smerter. Vær opmærksom på, at ibuprofen kun må bruges efter aftale med en læge, hvis du er i en særlig risikogruppe. Det er du f.eks., hvis du er over 65 år eller har en hjerte-kar-sygdom. Du bør heller ikke bruge ibuprofen uden forudgående aftale med lægen, hvis du har mavesår eller problemer med mavesyre. Den gængse dosis i håndkøbsmedicin med ibuprofen er 200 mg. Når du bruger ibuprofen mod akutte smerter, må dagsdosis maksimalt være 1.200 mg. Det vil sige 1-2 tabletter maksimalt 3 gange dagligt. Tommelfingerreglen er dog, at man altid bør tage den lavest mulige dosis i kortest mulig tid.
Ibuprofen og andre NSAID’er (f.eks. diclofenac) fås også som gel- eller creme til udvortes behandling af smerter og kan være relevant at bruge ved f.eks. forstuvninger eller fibersprængninger. Vær dog stadig opmærksom på, at det ikke bør bruges uden aftale med lægen, hvis du f.eks. har mavesår. Du bør heller aldrig kombinere gel eller creme, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID som f.eks. diclofenac) med anden medicin, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID), for det øger risikoen for, at du oplever bivirkninger.
På apoteket kan du få mere at vide om de forskellige typer medicin og deres virkning. For at undgå, at du kommer til at overdosere eller opleve alvorlige bivirkninger, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at både paracetamol og ibuprofen fås med forskellige produktnavne og både som håndkøbsmedicin og på recept. Vær desuden opmærksom på, hvor stærke de forskellige smertestillende midler er, så du ikke overskrider den maksimale anbefalede dagsdosis. NSAID-lægemidler findes også som andet end ibuprofen, så fortæl altid apoteket og lægen, hvis du bruger anden medicin - også selvom det er købt i håndkøb. Du kan også få gode råd om, hvordan du ellers behandler skader med f.eks. forbindinger og sårrens.
RICE er navnet på et behandlingsprincip, som er godt at kende, når smerten skyldes en skade i muskler, sener og led – som f.eks. en forstuvning eller en overbelastning. Det er en forkortelse af ordene Ro, Is, Compression og Elevation. Sådan bruger du RICE metoden:
Det er en naturlig refleks at ville skåne det område på kroppen, hvor man har smerter, hvad enten det er en forstuvet ankel eller ondt i ryggen. Og det skal man også til en vis grad. Men lige så vigtigt det er at beskytte f.eks. en forstuvet ankel, lige så vigtigt er det hurtigt at komme i gang med at bevæge det berørte område igen. Bevægelse fremmer blodgennemstrømningen og bidrager til, at man hurtigere er smertefri. Det vigtige er at finde balancen mellem for meget og for lidt bevægelse, så gå forsigtigt frem og find den optimale belastning, hvor smerten ikke forværres.
Hvis du ikke oplever bedring, eller hvis smerten bliver værre i forbindelse med bevægelse, skal du søge læge.
Smerter i ryggen er meget almindeligt og skyldes sjældent noget alvorligt. Ryggen er som udgangspunkt stærk og tåler meget, og så er den konstrueret til at være i bevægelse. Ondt i ryggen kan komme af mange forskellige grunde. Forkerte arbejdsstillinger, et tungt løft eller inaktivitet over en længere periode kan være det, der udløser et hold i ryggen.
Som regel er årsagen, at de små sideled imellem ryghvirvlerne er påvirkede. Selv om det ikke er alvorligt, kan det gøre meget ondt.
Det kan være fristende at lægge sig, når man har ondt i ryggen, men at ligge i sengen fremmer ikke helingen. Den vigtigste behandling af akutte rygsmerter er smertestillende medicin og fysisk aktivitet. Derfor gælder det om at komme i gang med at bevæge dig. Det er hverken farligt eller skadeligt, selv om det gør ondt. De fleste mennesker med akutte rygsmerter vil være raske eller have det meget bedre i løbet af nogle uger.
Livet med gigt er forskelligt fra person til person. Sygdommen kan tilmed ændre sig fra dag til dag: Nogle dage er man i stand til at klare det hele, andre dage kan man stort set ingenting. Vedvarende smerter påvirker både krop, tanker og følelser. Omvendt kan dine tanker og følelser også påvirke smerten. Det betyder meget for din livskvalitet, at du lærer at forstå din sygdom og håndtere dine smerter.
Du kan gøre meget for at passe på din krop og give den de bedste betingelser for at hjælpe sig selv. Smertestillende medicin er en vigtig komponent i behandlingen, men der er flere ting, der kan hjælpe med at lindre dine smerter. Før i tiden var det opfattelsen, at man skulle skåne sig selv ved smerter. I dag ved vi, at det er lige omvendt. Fysisk aktivitet, som er tilpasset til din formåen, har en gavnlig effekt på smerter. Det samme har din mentale indstilling – følelsen af at gøre noget aktivt kan give mere overskud.
Det er godt at være realistisk i forhold til dine forventninger til dig selv. Byd ikke dig selv mere, end du kan overkomme. Del hellere pligterne op i mindre bidder over længere tid. Så fordeler du dine ressourcer i stedet for at bruge dem på én gang. Benyt dig af alle de løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere, og husk at være fysisk aktiv hver dag.
Før en smertedagbog. Det er et godt værktøj til at få overblik over, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer, så du kan tilpasse din hverdag efter det. Brug evt. smerteskalaen til at ’føre regnskab’.
Et liv med gigt er et liv, hvor medicin kan være nødvendigt. Det gælder især leddegigt. Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor man har inflammation (betændelse) i leddene. Uden behandling vil de angrebne led langsomt blive ødelagt, og der kan opstå alvorlige skader, der er uoprettelige.
Smertestillende medicin kan være nødvendig (læs mere om smertestillende medicin under afsnittet ’Slidgigt og medicin’), men den medicinske behandling består først og fremmest i at bremse sygdommens udvikling og dæmpe betændelsen mest muligt for at forhindre skader på leddet. Der findes to typer betændelsesdæmpende medicin:
Når Methotrexat bruges mod leddegigt, skal man kun tage det én gang om ugen, og altid på samme ugedag. Det kan virke forkert at tage mange ens tabletter på en gang. Men det er meget vigtigt, at du følger behandlingen nøje, da det kan være farligt at tage Methotrexat på en anden måde, end du har aftalt med lægen.
Se evt. mere i folderen:
’Vigtig information til dig der bruger Methotrexat mod gigt eller psoriasis’.
Slidgigt, også kaldet artrose, er en kronisk sygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Med alderen vil de fleste få slidgigt, men ikke alle oplever gener og smerter.
Mange mennesker med slidgigt har brug for smertestillende medicin af og til. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt muligt skal bruge paracetamol, som fås både i håndkøb og på recept. Dagsdosis må samlet set ikke være mere end 4.000 mg fordelt over 4 gange dagligt. Din læge kan godt have ordineret en anden type smertestillende medicin i dit tilfælde – derfor er det vigtigt, at du altid følger det, du har aftalt med lægen.
Det kan som udgangspunkt ikke anbefales at kombinere flere forskellige typer smertestillende medicin.
Hvis du ikke synes, den smertestillende medicin virker godt nok, bør du tale med din læge. Måske er der en anden type behandling, der er bedre for dig.
Et alternativ til eventuel stærkere medicin kan være at tilpasse dit aktivitetsniveau i en periode.
Hvis der er betændelse i leddene, kan man kortvarigt behandle med den gruppe af smertestillende midler, der kaldes NSAID, typisk ibuprofen. NSAID er en forkortelse for Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug.
Når man bruger et NSAID bør man altid bruge den lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Det er også en god ide at være opmærksom på de bivirkninger, der kan opstå. Det kan være mavesår/blødning fra maven. Du kan altid læse, hvilke bivirkninger der kan være i indlægssedlen, eller du kan spørge på apoteket.
Vær opmærksom på, at NSAID medicin kun må bruges efter aftale med en læge, hvis man er i en særlig risikogruppe. Det er man eksempelvis, hvis man er over 65 år, har en hjerte-kar-sygdom eller mavesår.
Du kan altid få mere viden om smertestillende medicin og dens virkning på apoteket, hvor vi står klar til at hjælpe dig. Det kan også være relevant jævnligt at tale med din læge om den smertestillende medicin, du bruger, fortsat er det bedste til dig.
Når du tager medicin, er det godt med disciplin! Følg din behandling nøje. Det sikrer den bedste virkning af medicinen og nedsætter risikoen for bivirkninger.
På apoteket kan du få rådgivning om medicin og medicinvaner. Hvis du har en kronisk sygdom, kan du få en gratis medicinsamtale med en farmaceut. Der er to forskellige slags medicinsamtaler. Den ene er til dig, der har fået konstateret en kronisk sygdom inden for de seneste 6 måneder og skal godt i gang med ny medicin. Den anden er til dig, der har haft en kronisk sygdom i over et år, men oplever problemer med at tage din medicin. Formålet med samtalerne er at give dig større tryghed og viden om den medicin, du tager.
Bevægelse og træning er en nærmest uundværlig del af behandlingen mod kroniske gigtsmerter. Når du er fysisk aktiv, bliver du stærkere, mere udholdende og mere bevægelig. Du får mere energi, så du nemmere kan klare opgaverne i din dagligdag og de ting, du gerne vil. Fysisk aktivitet får dig til at sove bedre, og det giver overskud næste dag.
Sidst, men ikke mindst, kan det være med til at holde vægten under kontrol, hvilket har stor betydning for slidgigt.
Den bedste motionsform er den, du synes er sjov, og som du kan holde til, for så er sandsynligheden for, at du får trænet, meget større. Det kan også være både sjovt og motiverende at træne sammen med andre. Prøv dig frem, til du finder den motionsform, der passer til dig – og husk: Lidt motion er bedre end slet ingen. En gåtur er også motion!
Det er vigtigt, at du lytter til din krop og tilpasser tempoet og hyppigheden. Vælg den tid på dagen, der passer dig bedst, og hvor dine led har det bedst. Det er helt okay at være øm i f.eks. muskler efter træning, men hvis dine smerter bliver forværret ved træning og/eller et eller flere af dine led hæver, bør du holde en pause. Det kan være tegn på enten overbelastning eller forkert træning. Du kan evt. føre en træningsdagbog, så du danner dig et overblik over, hvordan din krop reagerer på træningen. Den kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvilken type træning du har gennemført.
Det er vigtigt både at træne kondition, bevægelighed samt muskel- og knoglestyrke. Nogle af de motionsformer, som er bedst egnede, når man har gigt er:
Cykling, fitness-træning, pilates, yoga, svømning og træning i vand, træning med stor bold, vandreture og gåture – evt. med stav. Tal evt. med en fysioterapeut om din træning.
Skræddersyede træningsprogrammer
På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde masser af trænings-inspiration og film med øvelser.
Gigtforeningens øvelser på film
Hvis du har slidgigt (artrose) i hofte eller knæ, findes der et særligt træningsprogram, der lærer dig at bruge fod-, hofte- og knæled hensigtsmæssigt. Du får også styrket bestemte muskler, så du letter belastningen og forbedrer stabiliteten i leddene.
Se GLA:D træningsprogrammet her
Hvis du har leddegigt, har du ret til gratis fysioterapi som f.eks. kan bestå af individuel træning og behandling.
