Artboard 1
Hvad gør godt, når det gør ondt?
Denne side er for dig, der har smerter i forbindelse med slid- eller leddegigt. To meget forskellige sygdomme, der har det til fælles, at smerter i en eller anden grad er en fast bestanddel af livet i kortere eller længere perioder. Det betyder ofte, at smertestillende medicin er nødvendig. Men der er faktisk flere ting, du kan gøre for at lindre dine smerter.
Forstå dine smerter
Mange har smerter
Hvis du har smerter på grund af gigt, er du langt fra alene. Hver 8. dansker har gigt, hvilket gør gigt til en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Alligevel er der mange, som føler sig alene med de smerter, der kan følge med gigten. Det kan være svært at forklare andre, hvorfor man ikke nødvendigvis kan det samme som før. Det er heller ikke altid, at omverdenen anerkender eller forstår smerterne.
Hænder
Så mange har slidgigt og leddegigt
Over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt, som er den mest udbredte af de mere end 200 forskellige gigtsygdomme. Omkring 50.000 mennesker i Danmark har leddegigt.
Hvad er kronisk smerte?
Kroniske smerter er defineret som smerter, du har i mere end 6 måneder.  Smerter kan opleves meget forskelligt fra person til person, og de kan variere for den person, der er ramt. Nogle oplever smerterne i en længere, men dog afgrænset, periode, mens smerteperioden for andre er meget langvarig - måske endda livslang. Kroniske smerter er en kompleks tilstand, hvor smertens intensitet ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af skader i kroppen. Vedvarende smerter kan have konsekvenser i form af træthed, dårlig nattesøvn, nedsat hukommelse og koncentrationsevne, depression og angst. Det kan påvirke dit arbejdsliv, din fritid og dit overskud til at være sammen med andre mennesker.
20%
af alle voksne danskere lever med langvarige smerter i bevægeapparatet
2 ud af 3
går på arbejde trods smerter
Tankens magt

Livet med gigt er forskelligt fra person til person. Sygdommen kan tilmed ændre sig fra dag til dag: Nogle dage er man i stand til at klare det hele, andre dage kan man stort set ingenting. Vedvarende smerter påvirker både krop, tanker og følelser. Omvendt kan dine tanker og følelser også påvirke smerten. Det betyder meget for din livskvalitet, at du lærer at forstå din sygdom og håndtere dine smerter.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan gøre meget for at passe på din krop og give den de bedste betingelser for at hjælpe sig selv. Smertestillende medicin er en vigtig komponent i behandlingen, men der er flere ting, der kan hjælpe med at lindre dine smerter. Før i tiden var det opfattelsen, at man skulle skåne sig selv ved smerter. I dag ved vi, at det er lige omvendt. Fysisk aktivitet, som er tilpasset til din formåen, har en gavnlig effekt på smerter. Det samme har din mentale indstilling – følelsen af at gøre noget aktivt kan give mere overskud.

Vægt
Gode råd, der øger dit velvære
 
Find en motionsform der passer dig og træn regelmæssigt
Spis sundt


Følg de officielle kostråd og undgå overvægt.



Slap af


Forkæl din krop med afspændingsterapi og massage.



Sov godt. Tag din søvn alvorligt og få masser af den.
Lyt til din krop


Mærk efter, om den har brug for at sætte tempoet ned og holde en pause. Så undgår du overbelastninger.


Deltag i livet


Hav et aktivt liv og flyt fokus væk fra smerterne.



Vær åben


Ræk ud til din familie og venner og fortæl dem, at du har brug for deres støtte.


Brug de kommunale kursus tilbud om at tackle smerter og specialiserede træningsprogrammer
Mød ligestillede


Få rådgivning af professionelle og tal med andre i samme situation i Gigtforeningen.


Det er godt at være realistisk i forhold til dine forventninger til dig selv. Byd ikke dig selv mere, end du kan overkomme. Del hellere pligterne op i mindre bidder over længere tid. Så fordeler du dine ressourcer i stedet for at bruge dem på én gang. Benyt dig af alle de løsninger, der kan gøre hverdagen nemmere, og husk at være fysisk aktiv hver dag.

Før en smertedagbog. Det er et godt værktøj til at få overblik over, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer, så du kan tilpasse din hverdag efter det. Brug evt. smerteskalaen til at ’føre regnskab’.

Smerteskala
Nyttige links

Download smertedagbog fra Gigtforeningen

Find dit lokale kursus i smertetackling

Tal med ligestillede i Gigtforeningen

Se mere om GLA:D træning


Stå stærkere i livet
Jo bedre du bliver til at forstå og arbejde med dine smerter, jo mere vil du forhåbentlig opleve, at det smitter positivt af på din livskvalitet.
Mand med en stok
Kuld og varme
Brug kulde og varme til at lindre smerter
Både kulde og varme kan virke smertelindrende. En kuldebehandling kan være en frossen gelépose eller en pose frosne ærter, der lægges oven på det ømme led med beskyttende stof imellem. Behandlingerne må højst vare ti minutter med én til to timers mellemrum. Varmebehandling kan f.eks. være en varmedunk, et varmt karbad eller et saunabesøg.
Kend din medicin
Medicin
Kend din medicin
Leddegigt og medicin

Et liv med gigt er et liv, hvor medicin kan være nødvendigt. Det gælder især leddegigt. Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom, hvor man har inflammation (betændelse) i leddene. Uden behandling vil de angrebne led langsomt blive ødelagt, og der kan opstå alvorlige skader, der er uoprettelige.

Smertestillende medicin kan være nødvendig (læs mere om smertestillende medicin under afsnittet ’Slidgigt og medicin’), men den medicinske behandling består først og fremmest i at bremse sygdommens udvikling og dæmpe betændelsen mest muligt for at forhindre skader på leddet. Der findes to typer betændelsesdæmpende medicin:

  • De hurtigtvirkende, der virker her og nu – NSAID (f.eks. ibuprofen) og binyrebarkhormon
  • De langsomtvirkende, der først har effekt efter nogle måneder – Methotrexat er 1. valget.

Når Methotrexat bruges mod leddegigt, skal man kun tage det én gang om ugen, og altid på samme ugedag. Det kan virke forkert at tage mange ens tabletter på en gang. Men det er meget vigtigt, at du følger behandlingen nøje, da det kan være farligt at tage Methotrexat på en anden måde, end du har aftalt med lægen.

Se evt. mere i folderen:

’Vigtig information til dig der bruger Methotrexat mod gigt eller psoriasis’.

Læs også |
Apotekets artikel om leddegigt
Med alderen vil de fleste få slidgigt
Hyppigheden af slidgigt stiger med alderen. Røntgenfotos viser, at en stor del af befolkningen over 55 år viser tegn på slidgigt. Men det er langt fra givet, at man kommer til at opleve gener. Nogen er hårdt ramt af smerter, mens andre med samme grad af slid intet mærker til det.
Ældre dame
Slidgigt og medicin

Slidgigt, også kaldet artrose, er en kronisk sygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Med alderen vil de fleste få slidgigt, men ikke alle oplever gener og smerter.

Mange mennesker med slidgigt har brug for smertestillende medicin af og til. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man så vidt muligt skal bruge paracetamol, som fås både i håndkøb og på recept. Dagsdosis må samlet set ikke være mere end 4.000 mg fordelt over 4 gange dagligt. Din læge kan godt have ordineret en anden type smertestillende medicin i dit tilfælde – derfor er det vigtigt, at du altid følger det, du har aftalt med lægen.

Det kan som udgangspunkt ikke anbefales at kombinere flere forskellige typer smertestillende medicin.

Hvis du ikke synes, den smertestillende medicin virker godt nok, bør du tale med din læge. Måske er der en anden type behandling, der er bedre for dig.

Et alternativ til eventuel stærkere medicin kan være at tilpasse dit aktivitetsniveau i en periode.

Hvis der er betændelse i leddene, kan man kortvarigt behandle med den gruppe af smertestillende midler, der kaldes NSAID, typisk ibuprofen. NSAID er en forkortelse for Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug.

Når man bruger et NSAID bør man altid bruge den lavest mulige dosis i kortest mulig tid. Det er også en god ide at være opmærksom på de bivirkninger, der kan opstå. Det kan være mavesår/blødning fra maven. Du kan altid læse, hvilke bivirkninger der kan være i indlægssedlen, eller du kan spørge på apoteket.

Vær opmærksom på, at NSAID medicin kun må bruges efter aftale med en læge, hvis man er i en særlig risikogruppe. Det er man eksempelvis, hvis man er over 65 år, har en hjerte-kar-sygdom eller mavesår.

Du kan altid få mere viden om smertestillende medicin og dens virkning på apoteket, hvor vi står klar til at hjælpe dig. Det kan også være relevant jævnligt at tale med din læge om den smertestillende medicin, du bruger, fortsat er det bedste til dig.

Læs også |
Apotekets artikel om slidgigt
Hold styr på din medicin

Når du tager medicin, er det godt med disciplin! Følg din behandling nøje. Det sikrer den bedste virkning af medicinen og nedsætter risikoen for bivirkninger.

  • Tal med din læge. Vær åben om dine smerter. Det giver lægen de bedste betingelser for at give dig den rigtige behandling.
  • Find en god rytme. Tag medicin på faste klokkeslæt, da det giver ro og stabilitet.
  • Få hjælp på apoteket, hvis du har problemer med at tage din medicin.

På apoteket kan du få rådgivning om medicin og medicinvaner. Hvis du har en kronisk sygdom, kan du få en gratis medicinsamtale med en farmaceut. Der er to forskellige slags medicinsamtaler. Den ene er til dig, der har fået konstateret en kronisk sygdom inden for de seneste 6 måneder og skal godt i gang med ny medicin. Den anden er til dig, der har haft en kronisk sygdom i over et år, men oplever problemer med at tage din medicin. Formålet med samtalerne er at give dig større tryghed og viden om den medicin, du tager.

Læs mere om apotekets medicinsamtaler her
Hold dig aktiv
Bold
Hold dig aktiv
Styrk din krop, så styrker den dig

Bevægelse og træning er en nærmest uundværlig del af behandlingen mod kroniske gigtsmerter. Når du er fysisk aktiv, bliver du stærkere, mere udholdende og mere bevægelig. Du får mere energi, så du nemmere kan klare opgaverne i din dagligdag og de ting, du gerne vil. Fysisk aktivitet får dig til at sove bedre, og det giver overskud næste dag.

Sidst, men ikke mindst, kan det være med til at holde vægten under kontrol, hvilket har stor betydning for slidgigt.

Find din form

Den bedste motionsform er den, du synes er sjov, og som du kan holde til, for så er sandsynligheden for, at du får trænet, meget større. Det kan også være både sjovt og motiverende at træne sammen med andre. Prøv dig frem, til du finder den motionsform, der passer til dig – og husk: Lidt motion er bedre end slet ingen. En gåtur er også motion!

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og tilpasser tempoet og hyppigheden. Vælg den tid på dagen, der passer dig bedst, og hvor dine led har det bedst. Det er helt okay at være øm i f.eks. muskler efter træning, men hvis dine smerter bliver forværret ved træning og/eller et eller flere af dine led hæver, bør du holde en pause. Det kan være tegn på enten overbelastning eller forkert træning. Du kan evt. føre en træningsdagbog, så du danner dig et overblik over, hvordan din krop reagerer på træningen. Den kan også hjælpe dig med at holde styr på, hvilken type træning du har gennemført.

Det er vigtigt både at træne kondition, bevægelighed samt muskel- og knoglestyrke. Nogle af de motionsformer, som er bedst egnede, når man har gigt er:

Cykling, fitness-træning, pilates, yoga, svømning og træning i vand, træning med stor bold, vandreture og gåture – evt. med stav. Tal evt. med en fysioterapeut om din træning.

 

Skræddersyede træningsprogrammer

På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde masser af trænings-inspiration og film med øvelser.

Gigtforeningens øvelser på film

Hvis du har slidgigt (artrose) i hofte eller knæ, findes der et særligt træningsprogram, der lærer dig at bruge fod-, hofte- og knæled hensigtsmæssigt. Du får også styrket bestemte muskler, så du letter belastningen og forbedrer stabiliteten i leddene.

Se GLA:D træningsprogrammet her

Hvis du har leddegigt, har du ret til gratis fysioterapi som f.eks. kan bestå af individuel træning og behandling.

Chat med apoteket