Medicinforgiftning – årsager og behandling

Hvad er medicinforgiftning?

Medicinforgiftning er den skadelige virkning, når man udsættes for medicindoser, der er væsentligt højere end dem, lægen normalt vil bruge til behandling.

Til sammenligning skal begrebet "bivirkning" nævnes. Hvor forgiftning optræder ved høje doser af medicin, optræder bivirkninger også ved normale doser.

En forgiftning vil ofte være en forstærkning af de bivirkninger, som medicinen ellers kan give.

Hvor mange mennesker får medicinforgiftning?

Medicinforgiftning er et stort samfundsmæssigt problem, hvilket ses ved, at langt de fleste indlæggelser af patienter med forgiftning skyldes indtagelse af medicin.

I 2015 blev der i Danmark ca. 10.000 personer indlagt på grund af forgiftninger. Det er uvist hvor mange, der skyldes medicin. Det er dog kendt, at medicin er den hyppigste årsag.

Årligt får Giftlinjen omkring 8.000 henvendelser, der vedrører forgiftninger pga. rusmidler eller lægemidler.

Hvad skyldes en medicinforgiftning?

Der kan være flere årsager til medicinforgiftning.

Når du tager for meget medicin

Nogle forgiftninger skyldes, at du bevidst tager mere medicin, end lægen har ordineret i håbet om at opnå en bedre effekt. Et eksempel på dette kan være smertestillende medicin. Der kan også være tale om forsøg på selvmord eller blot et simpelt uheld.

Når du tager fejl af medicinen

Tager du flere forskellige tabletter, der måske ser ens ud, kan du komme til at tage to af samme slags på samme dag, hvor du i stedet skulle have haft én af hver.

Det sker også, at børn tager tabletter, fordi de tror, at det er slik. Selv vitaminpiller kan være farlige, hvis man spiser tilstrækkelig mange af dem. Tal fra Børneulykkesfonden viser, at ca. 200 børn årligt får en overdosis af vitaminpiller.

Mange producenter forsyner deres vitaminpiller med børnesikrede låg eller blisterplade, hvor folien er svær at bryde og få af. Tjek det, når du køber vitaminpiller.

Når du har drukket alkohol

En forgiftning kan også opstå eller forværres, hvis du samtidigt har drukket større mængder alkohol. Det gælder fx medicin til behandling af sukkersyge, blodfortyndende medicin, stærkt smertestillende og beroligende medicin.

Andre grunde til forgiftning

Endnu en mulighed for forgiftning kan være, at der fx ikke er blevet taget hensyn til patientens nyre- og leverfunktion, eller hvis patienten er særligt følsom over for den pågældende medicin.

Fx skal personer med dårlig lever- eller nyrefunktion ofte have en mindre medicindosis, end personer med normal organfunktion. Dette gælder flere typer af medicin.

Hvad skal du gøre ved mistanke om medicinforgiftning?

Hurtig behandling er afgørende ved medicinforgiftning. Det øger chancen for at slippe uden mén.

Lægen skal have at vide, hvad der er indtaget, hvor meget og hvornår det er sket. Lægen kan bruge informationerne til at afgøre behandlingsforløbet, og om der er grund til indlæggelse.

Sygehuset kan tage blodprøver, hvis der er mistanke om forgiftning med fx paracetamol (smertestillende), Digoxin (hjertemedicin) eller jern.

Behandlingsmetoder

Uanset metode gælder det om at handle hurtigt.

• 1. Fjern giften

Alt efter hvor lang tid, der er gået siden medicinen er blevet indtaget, skal patienten først have en udpumpning. Herefter skal patienten indtage medicinsk aktivt kul, da det er godt til at fjerne giften fra kroppen. 

Aktivt kul har en utrolig stor overflade, som nærmest suger giftstoffet til sig, hvis det bliver oprørt til en mikstur, som patienten drikker. Stoffer som alkohol, jern, lithium eller stærke syrer og baser, binder sig dog ikke til aktivt kul: Her er det bedre at udpumpe indholdet af mavesækken.

• 2. Brug modgift

Det findes flere forskellige modgifte, som sygehusene kan bruge alt efter, hvilket forgiftning der er tale om.

En modgift findes også til fx paracetamol. Den fjerner ikke symptomerne som kvalme og opkastning, men mindsker den skadelige virkning på leveren.

• 3. Behandl symptomer

Er der for meget giftstof i kroppen, kan man kun behandle symptomerne. Her gælder det om at holde livsfunktioner som åndedræt og hjerteslag i gang, indtil kroppen selv har skaffet sig af med giftstoffet, fx via urinen.

Rensning af blodet (dialyse) bruges kun i få tilfælde, fx ved forgiftning med acetylsalicylsyre, methanol (træsprit), ethylenglycol (anti-frostvæske til biler), teofyllin (astmamedicin) og enkelte epilepsimidler.

Hvilken medicin giver hyppigst medicinforgiftning?

Der er en række stoffer, som oftere end andre sender folk på hospitalet med medicinforgiftning. Det er fx smertestillende medicin, beroligende medicin, sovemedicin, antipsykotisk og antidepressiv medicin samt hjertemedicin og epilepsimedicin.

Hvad skal du gøre?

Personer, som har taget en overdosis, bør tage kontakt til egen læge, lægevagten eller skadestuen. Personer med svækket bevidsthed, eller som bevidst har taget en overdosis bør indlægges akut.

Du kan kontakt Giftlinjen på telefon 8212 1212. Her kan man få råd i de tilfælde, hvor man er usikker på, om der skal tilkaldes læge. Det gælder først og fremmest de tilfælde, hvor der endnu ikke er opstået symptomer eller tegn på forgiftning.