Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør Alprazolam "Viatris" ikke anvendes, da tilstanden kan forværres.
Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan benzodiazepiner som Alprazolam "Viatris" forværre evt. vejrtrækningsbesvær.
Benzodiazepiner som Alprazolam "Viatris" hæmmer vejrtrækningen. Ved meget dårligt fungerende lunger bør Alprazolam "Viatris" ikke anvendes.
Alprazolam "Viatris" kan forværre søvnapnø(korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn) og bør ikke anvendes, hvis man lider af alvorlig søvnapnø.
Bør ikke anvendes ved sygdomme, der medfører meget dårligt fungerende lever, da risikoen for hjernepåvirkning pga. leversvigt (leverencefalopati) øges. Forsigtighed anbefales ved lettere grader af dårligt fungerende lever og dosis bør nedsættes.