Gå til indhold

Amisulprid "DLF"

Dansk Lægemiddelforsyning DLF
Virksomme stoffer

Amisulprid

Indhold

Bruges mod

Amisulprid "DLF" er et middel, der anvendes til behandling af skizofreni og andre psykoser præget af negative symptomer, fx mangel på initiativ.

Dosering

Findes som tabletter.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

Akutte psykoser:
Voksne. Sædvanligvis 400-800 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser. Dosis kan øges til 1.200 mg i døgnet.

Overvejende negative symptomer:
Sædvanligvis 50-300 mg i døgnet.

Bemærk: Man har begrænset erfaring med behandling af ældre og ingen erfaring med behandling af børn yngre end pubertetsalderen.

Bemærk:

  • Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at ændre aktiviteten af flere signalstoffer i hjernen, så overførslen af nerveimpulser i hjernen hæmmes. Amisulprid "DLF" har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.
  • Den antipsykotiske virkning kan først forventes efter behandling i 1-2 uger, undertiden 1-2 måneder. Virkningen kan vare flere uger, efter at behandlingen er ophørt.
  • Halveringstiden I blodet (T½) er ca. 12 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Bivirkninger fra bevægeapparatet
  • Langsomme bevægelser

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
  • Sløret syn
  • Ufrivillige langsomme bevægelser
  • Angst
  • Søvnighed
  • Uro og rastløshed
  • Manglende orgasme
  • Rejsningsproblemer
  • Udebleven menstruation
  • Udvikling af bryster hos mænd
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • Vægtøgning
  • Søvnløshed
  • Mælkeflåd
  • Smerter i brysterne

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Langsom puls
  • Leverskade
  • Allergiske reaktioner
  • Leverpåvirkning
  • For meget fedt i blodet
  • For meget kolesterol i blodet
  • Forhøjet blodsukker
  • Knogleskørhed
  • Kramper
  • Bevægeforstyrrelser
  • Forvirring
  • Manglende vandladning
  • Lungebetændelse pga. opkast i lungerne *
  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Tilstoppet næse

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Malignt neuroleptikasyndrom - alvorlig tilstand med bl.a. feber og bevidsthedssløring **
  • Pludselig død
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Påvirkning af ekg ***
  • For lidt natrium i blodet
  • Godartet svulst i hypofysen ****
  • Blodprop i de dybe vener

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Faldtendens
  • Nedbrydning af muskelvæv
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Uro i benene

* Oftest set ved samtidig brug af andre midler, der virker hæmmende på centralnervesystemet.

** Malignt neuroleptikasyndrom er en alvorlig tilstand med feber, bevidsthedssløring og flere af de ovennævnte bivirkninger. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.

*** Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.

**** Tilfælde af godartede svulster i hypofysen er forekommet under behandling med Amisulprid "DLF". Ved tegn på en godartet svulst i hypofysen (fx højt indhold af hormonet prolaktin i blodet eller synsdefekter) anbefales, at man bliver undersøgt nærmere.

  • Ufrivillige bevægelser forekommer oftest ved langtidsbehandling. Disse vil normalt svinde efter ophør med midlet, hos enkelte er de dog vedvarende.

Praktiske erfaringer

  • Ekstrapyramidale bivirkninger (bl.a. muskelsammentrækninger, rysten, følelse af indre uro og ufrivillige bevægelser) ses generelt sjældnere ved 2. generations midler som Amisulprid "DLF". Risikoen for denne type bivirkninger stiger sandsynligvis ved høje doser, ved langtidsbehandling og hos ældre.
  • En del antipsykotika, kan medføre forstyrrelser af hjertets rytme. Dette kan ses som ændringer ved måling af ekg og kan i nogle tilfælde udvikle sig alvorligt.
  • Amisulprid "DLF" er et af de midler mod psykoser, der giver størst risiko for hormonpåvirkning via stigning i niveauet af hormonet prolaktin (særligt ved høje doser). Stigning i prolaktin kan hos kvinder bl.a. føre til brystspænning og udskillelse af mæk fra brysterne samt udebleven menstraution. Hos både kvinder og mænd kan der være risiko for seksuelle forstyrrelser.
  • Alle antipsykotika medfører større dødelighed og større risiko for slagtilfælde hos ældre med demens. Samtidig er ældre med demens-sygdomme mere følsomme over for de mange og ofte alvorlige bivirkninger.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

/

Amisulprid

Lægemiddelform

Pris

Revisionsdato

Fredag den 2. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 8. juni 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.