Artboard 1
Medicin

Kolesterolsænkende medicin

Kolesterol er en type fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle celler i din krop. Vi kan selv danne kolesterol, men får også en stor del gennem kosten.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol transporteres rundt i blodet ved hjælp af proteiner kaldet lipoproteiner. Der findes flere slags lipoproteiner, der inddeles i klasser efter deres vægtfylde.

Proteiner med lav vægtfylde (LDL) kan være skadelige, da det læsser kolesterol ind i blodårevæggene. Det kan på sigt føre til åreforkalkning. Protein med høj vægtfylde (HDL) har den modsatte virkning, da det fører kolesterol væk fra blodkarrene og på den måde beskytter mod åreforkalkning.

Forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol er forhøjede værdier af fedtstof i blodet. Det kan enten være at mængden af fedtstofferne kolesterol og/eller triglycerider er forhøjet eller fordi sammensætningen af kolesterol er uhensigtsmæssig (for meget LDL og for lidt HDL). Forhøjet kolesterol i blodet kan føre til åreforkalkning og blodpropper.  

læs mere: Åreforkalkning

Behandling med kolesterolsænkende medicin

 
Forhøjet kolesterol behandles primært med kostomlægning til en kolesterolsænkende diæt samt motion. 
Viser diætbehandlingen ingen effekt efter 2-3 måneders tid, igangsættes en behandling med kolesterolsænkende medicin. Det er vigtigt at fortsætte med diætbehandlingen sideløbende med den medicinske behandling.
Kolesterolsænkende medicin skal tages dagligt. Den daglige dosis reguleres løbende sammen med din læge, indtil kolesteroltallet er kommet ned på et passende leje. Derefter skal medicinen tages for at holde kolesterolmængden nede på det lave niveau.
 

Hvilke typer for kolesterolsænkende medicin findes der, og hvordan virker de? 

Kolesterolsænkende medicin til behandling af forhøjet kolesterol kan inddeles i 6 forskellige typer, der alle virker forskelligt. Fælles for alle typerne er, at de først opnår maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. Din læges valg af kolesterolsænkende medicin afhænger af, hvordan dine kolesteroltal fordeler sig indbyrdes.
 
De 6 forskellige typer er:

Anionbyttere

Anionbyttere virker lokalt i tarmen ved at binde galdesyre, som herefter fjernes med afføringen. Kroppen bruger kolesterol fra blodet til at danne ny galdesyre og på den måde sænkes LDL. Anionbyttere kan evt. kombineres med nikotinsyre, fibrat eller statin.

Anionbyttere skal tages 1 time efter eller 4 timer før anden medicin.

Fibrater

Fibrater hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Fibraterne sænker især indholdet af triglycerid i blodet og øger HDL-kolesterol.
Fibrater bør tages ½ time før et måltid.

Nikotinsyre

Nikotinsyre nedsætter leverens dannelse af fedtstoffet triglycerid ved at hæmme fedtvævets frigørelse af frie fedtsyrer til blodet. Herudover opnås et fald i koncentrationen af LDL og det HDL stiger.
For at mindske eventuelle bivirkninger, er det en god ide at tage nikotinsyre ½ time efter et måltid og samtidig undgå varme drikke eller alkohol.

Statiner

Statiner nedsætter kroppens egen produktion af kolesterol ved at hæmme det enzym der bestemmer hastigheden af kolesteroldannelsen. Statiner  er den mest potente LDL-kolesterolsænkende medicin og kan få LDL-kolesterol til at falde med op til 50%. Hos nogen øger det desuden mængden af HDL-kolesterol og sænker triglycerid.
Statiner skal tages om aftenen. Statinerne atorvastatin og rosuvastatin kan dog også tages om morgenen. 

Kolesterolabsorptionshæmmere

Kolesterolabsorptionshæmmere virker ved at nedsætte optagelsen af kolesterol i tyndtarmen og sænker LDL-kolesterol samtidig med at HDL-kolesterol øges. Denne type medicin gives ofte sammen med et statinpræparat, hvis dette har vist sig ikke at have en tilstrækkelig effekt på kolesteroltallet. 
Kolesterolabsorptionshæmmere kan tages både med og uden mad.

PCSK9-hæmmere

PCSK9-hæmmere er et nyt behandlingsprincip med antistoffer. De blokerer et enzym, der produceres i leveren og derefter frisættes til blodbanen. Enzymet binder sig til LDL-receptorerne og fører på den måde til en nedsat reduktion af LDL-kolesterol. PCSK9-hæmmere bruges ofte i kombination med anden kolesterolsænkende medicin og bruges især til patienter med stor risiko for hjerteproblemer.  
Denne type kolesterolsænkende medicin gives som injektion i maven, lår eller overarm
 

Bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin

Ligesom ved al anden medicin kan du opleve bivirkninger ved brug af kolesterolsænkende medicin. De bivirkninger du kan opleve afhænger af hvilken type kolesterolsænkende medicin du er i behandling med.
Oplever du bivirkninger, der er generende og gør det svært at få din hverdag til at fungere, er det vigtigt du opsøger din læge. Måske er der en anden type kolesterolsænkende medicin der er mere velegnet til dig og hvor du vil opleve færre bivirkninger. Du må aldrig stoppe med din behandling uden først at have talt med din læge.

Kolesterolsænkende medicin og brug af anden medicin

Brug af kolesterolsænkende medicin sammen med anden medicin kan medføre, at effekten af enten den kolesterolsænkende medicin eller den anden medicin påvirkes. Det er derfor vigtigt, at du altid spørger din læge eller apoteket, før du tager anden medicin samtidigt. Dette gælder både for receptpligtig medicin og medicin i håndkøb.
Dagligt indtag af grapefrugtjuice kan øge virkningen af kolesterolsænkende medicin fra statin-gruppen, fx simvastatin. 
I indlægssedlen kan du altid se hvilke kombinationer af lægemidler eller fødevarer, der kan påvirke hinanden. Du kan også spørge på apoteket eller bruge Medicin-mix.