Kolesterol: en vigtig byggesten i din krop
Proteiner med lav vægtfylde (LDL) kan være skadelige, da de transporterer kolesterol ind i blodårevæggene, hvilket på sigt kan føre til åreforkalkning.
Kolesterol er en type fedtstof, der er en vigtig byggesten i alle celler i din krop. Vi kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten.
Forhøjet kolesterol er forhøjede værdier af fedtstof i blodet. Det kan enten være, at mængden af fedtstofferne kolesterol og/eller triglycerider er forhøjet, eller fordi sammensætningen af kolesterol er uhensigtsmæssig (for meget LDL og for lidt HDL). Forhøjet kolesterol i blodet kan føre til åreforkalkning og blodpropper.
Kolesterolsænkende medicin skal tages dagligt. Den daglige dosis reguleres løbende sammen med din læge, indtil kolesteroltallet er kommet ned på et passende leje. Du skal regne med at fortsætte med den kolesterolsænkende medicinen i lang tid - måske resten af livet - for at holde kolesterolmængden nede på det lave niveau.
Kolesterolsænkende medicin kan inddeles i 6 forskellige typer. Fælles for alle typerne er, at de først opnår maksimal virkning efter 4-6 ugers behandling. Din læges valg af kolesterolsænkende medicin afhænger af, hvordan dine kolesteroltal fordeler sig indbyrdes.
Statiner er førstevalg ved behandling af forhøjet kolesterol.
Statiner nedsætter kroppens egen produktion af kolesterol ved at hæmme det enzym, der bestemmer hastigheden af kolesteroldannelsen. Statiner er den mest potente LDL-kolesterolsænkende medicin og kan få LDL-kolesterol til at falde med op til 50%.
Hos nogen øger statiner desuden mængden af HDL-kolesterol og sænker triglycerid.
Statiner skal som udgangspunkt tages om aftenen, men statinerne atorvastatin og rosuvastatin kan dog tages på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Statiner kan tages med eller uden mad. Det er dog nemmere at huske medicinen, hvis du tager den til et måltid.
Anionbyttere virker lokalt i tarmen ved at binde galdesyre, som herefter fjernes med afføringen. Kroppen bruger kolesterol fra blodet til at danne ny galdesyre og på den måde sænkes LDL-kolesterol.
Anionbyttere findes som tabletter og som pulver, der skal opløses i vand eller mad. Hvis du tager anden medicin, skal du være opmærksom på, at anionbyttere skal tages 1-2 timer efter eller 4 timer før anden medicin. Læs indlægssedlen og se, hvad der gælder for din medicin.
Fibrater hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol og triglycerid. Fibraterne sænker især indholdet af triglycerid i blodet og øger HDL-kolesterol.
Fibrater skal tages mindst en halv time før et måltid enten 1 gang dagligt ved sengetid eller to gange i døgnet. Hvis du også er i behandling med en anionbytter, skal der være mindst to timer mellem, du tager de to typer medicin.
Nikotinsyre nedsætter leverens dannelse af fedtstoffet triglycerid ved at hæmme fedtvævets frigørelse af frie fedtsyrer til blodet. Herudover opnås et fald i koncentrationen af LDL, mens HDL stiger.
Du skal typisk tage 1 kapsel 2-3 gange dagligt. Du får færre bivirkninger, hvis du tager nikotinsyre en halv time efter et måltid og samtidig undgår varme drikke og alkohol.
Kolesterolabsorptionshæmmere virker ved at nedsætte optagelsen af kolesterol i tyndtarmen og sænker total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol øges.
Kolesterolabsorptionshæmmere gives ofte sammen med statiner, hvis statiner har vist sig ikke at have en tilstrækkelig effekt på kolesteroltallet.
Du kan tage kolesterolabsorptionshæmmere både med og uden mad når som helst på dagen.
PCSK9-hæmmere er et nyt behandlingsprincip med antistoffer. De blokerer et enzym, der produceres i leveren og derefter frisættes til blodbanen. Enzymet binder sig til LDL-receptorerne og fører på den måde til en reduktion af LDL-kolesterol.
PCSK9-hæmmere bruges ofte i kombination med anden kolesterolsænkende medicin og bruges især til patienter med stor risiko for hjerteproblemer.
Denne type kolesterolsænkende medicin gives som injektion i maven, lår eller overarm typisk hver anden eller hver fjerde uge.
Det er ikke altid muligt at sænke kolesterol til et tilfredsstillende niveau med kun én type kolesterolsænkende medicin. Da lægemidlerne har forskellige virkningsmekanismer, kan lægen supplere din behandling med 1-2 af de andre typer.
Oplever du bivirkninger, der er generende og gør det svært at få din hverdag til at fungere, er det vigtigt, at du opsøger din læge.
Måske er der en anden type kolesterolsænkende medicin, der er mere velegnet til dig, og hvor du vil opleve færre bivirkninger. Du må aldrig stoppe med din behandling uden først at have talt med din læge.