Har du knogleskørhed? Så læs disse råd!
Artboard 1
Medicin

Behandling af knogleskørhed – og gode råd til knogleskøre mænd og kvinder


Der er flere forskellige typer medicin mod knogleskørhed. Men du kan også selv gøre en masse godt for dine knogler.

Hvad er knogleskørhed?

Knogleskørhed (osteoporose) er defineret ved lav knoglemasse og nedbrydning af knoglevævet. Sygdommen ses ved scanning af knoglerne typisk i ryg og hofte. Med denne scanning kan man måle kalkindholdet i knoglerne (knoglemineraltætheden, BMD).
 
  • En sund knogle består af et fintmasket ’net’ uden store huller indeni.
  • En ’skør’ knogle har større huller i nettet, og er ikke ligeså stærk som en sund knogle.
Ved knogleskørhed kan selv små belastninger føre til brud, fordi knoglemassen og knoglestyrken er markant nedsat. Ved knoglebrud i ryggen er der sammenfald i rygsøjlen. Ved gentagne sammenfald ses det, at man bliver lavere og går mere krumbøjet.

Hvordan konstateres knogleskørhed?

Der er som regel ingen forudgående symptomer på knogleskørhed. Sygdommen bliver derfor ofte først opdaget ved det første brud.

Hvis der er mistanke om knogleskørhed, kan du få foretaget blodprøver, urinprøver, røntgen og scanning, som kan vise, om du har knogleskørhed.

 

Knogleskørhed går ofte ud over:

  • Hoften
  • Lårbenet
  • Håndleddet
  • Ryghvirvler.

Hvem får knogleskørhed?

Sygdommen rammer især kvinder i årene efter overgangsalderen, men mænd kan også få knogleskørhed. Den øgede forekomst hos kvinder skyldes, at østrogenproduktionen ophører ved overgangsalderen. Det betyder, at knoglemassen falder, og nedbrydningen af knoglerne går hurtigere end genopbygningen.

Forekomsten af knogleskørhed stiger med alderen hos begge køn. Knogleskørhed rammer cirka hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år.

Knoglerne består af et aktivt væv, som udskiftes gennem livet. Det vil sige, at det gamle knoglevæv nedbrydes, og nyt bliver dannet samme sted. Knoglerne styrkes gennem fysisk aktivitet. Al motion er godt, men det er såkaldt vægtbærende motion, der styrker knoglerne mest. Vægtbærende vil sige, at du dyrker motion, hvor dine ben bevæger sig på et underlag eksempelvis gang, løb og gymnastik og i modsætning til svømning og cykling.

Hvis du vil have en knoglevenlig livsstil, skal du dyrke daglig motion og spise varieret. Derudover skal du undgå rygning, begrænse alkoholforbruget og undgå for store mængder kaffe. 

Du kan læse mere om knoglevenlig livsstil på Osteoporoseforeningens hjemmeside.

 

Du har øget risiko for knogleskørhed, hvis du

  • er kvinde efter overgangsalderens indtræden
  • er arveligt disponeret for sygdommen
  • er fysisk inaktiv
  • indtager for lidt/mangler kalk og D-vitamin
  • er undervægtig
  • er ryger
  • har et stort forbrug af alkohol
  • har oplevet faldulykker eller er i risiko for faldulykker
  • tidligere har haft brud på grund af skøre knogler
  • går i overgangsalderen, inden du fylder 45 år
  • har været i behandling med binyrebarkhormontabletter (glukokortikoider) i mere end tre måneder (5 mg prednisolon eller mere).

En række kroniske sygdomme kan medføre et øget knogletab:

  • Hormonsygdomme, fx forhøjet stofskifte
  • Tarmsygdomme med kronisk betændelse (Morbus Crohn)
  • Nyresygdomme
  • Leddegigt
  • KOL
  • Dårlig fødeoptagelse (malabsorption)
  • Anoreksi
  • Bindevævssygdomme
  • Cushings syndrom
  • Morbus Bechterew (Bechterews sygdom).

Alderens betydning for risikoen for knogleskørhed

Fælles for os alle er, at mængden af knoglevæv topper i 20-30-års-alderen, hvorefter den falder, så knoglerne bliver gradvist mere porøse og kan smuldre. For de, der lider af knogleskørhed (osteoporose), går det hurtigere end for andre.

Mænd mister ca. 0,5 % knoglemasse årligt. Kvinder mister ca. 1 % knoglemasse årligt og helt op til 6 % årligt i årene omkring overgangsalderen, hvor østrogenniveauet daler.

Hvad gør jeg, hvis jeg har knogleskørhed?

Hvis du først har fået konstateret knogleskørhed, kan du få lægemidler, der kan mindske udviklingen af sygdommen. Du bør også tage et dagligt tilskud med kalk og D-vitamin. 

Forebyggelse og behandling af knogleskørhed

Knogleskørhed forebygges bl.a. ved motion og dagligt indtag af kalk (calcium) og D-vitamin gennem kosten eller kosttilskud. Læs artiklen her på Apoteket.dk om Kalk og D-vitamin

Knogleskørhed kan behandles medicinsk ved at hæmme knoglenedbrydningen eller ved at styrke dannelsen af nyt knoglevæv. 

 
  • Patienter med alle grader af knogleskørhed kan få medicin, som hæmmer knoglenedbrydningen.
  • Patienter med svær knogleskørhed, kan få medicin, som øger dannelsen af nyt knoglevæv.

Uanset hvilke medicin du får, er det vigtigt, at du fortsætte med at tage kalk- og D-vitamintilskud. En blodprøve hos lægen afgør, hvor meget D-vitamin, der er behov for. Efter tre måneder viser en ny blodprøve, om du skal justere mængden.

Hvis du er i behandling for knogleskørhed, anbefaler eksperterne en kontrolscanning hver 2.-3. år for at sikre, at din behandling har den ønskede effekt.

Medicin mod knogleskørhed

Bisfosfonater

De fleste tilfælde af knogleskørhed behandles med medicin af typen bisfosfonater:

  • Alendronat er det mest anvendte: Du tager en ugentlig tablet om morgenen (fastende). Alendronat fås med og uden D3-vitamin tilsat
  • Ibandronsyre tages som tabletter en gang om måneden (fastende) eller som injektion hver 3. måned.
  • Risedronat tages som tabletter en gang om ugen (fastende)
  • Zoledronsyre gives som indsprøjtning én gang årligt.

Alendronat og de andre bisfosfonater nedsætter knoglenedbrydningen, og undersøgelser viser, at man kan halvere risikoen for knoglebrud i ryggen ved at tage et af disse lægemidler, hvis man ikke tidligere har haft brud. 

Risikoen for at få nye knoglebrud halveres ved at behandle med et bisfosfonat.

Bisfosfonat har ingen hormonvirkning, men det bremser knoglenedbrydningen og -udskiftningen ved at binde sig kraftigt til knoglevævet.

Medicin med kvindelige kønshormoner (kun til kvinder)

Østrogenholdig medicin, der bruges mod symptomer ved overgangsalderen, kan reducere udvikling af knogleskørhed, da det kunstige tilskud kan erstattet det tab, som en kvinde oplever omkring overgangsalderen. 

En anden type kvindelige kønshormoner (østrogenreceptormodulerende midler - SERM) har en gunstig virkning på knoglernes mineraltæthed og kan typisk nedsætte risikoen for sammenfald i ryggen med 30-50 %.

Hvis du er i behandling med SERM, har du en let øget risiko for blodpropper i ben og lunger samt slagtilfælde. Derfor er behandlingen med SERM typisk ikke førstevalg og slet ikke til ældre. 

Denosumab

Denosumab hæmmer dannelsen og aktiviteten af osteoklaster, som er skadelige for knoglerne. Derved falder knoglenedbrydningen, og knoglemineraltætheden stiger. Denosumab gives ved en halvårlig injektion.

Teriparatid

Ved svære tilfælde af knogleskørhed i ryggen kan lægen vælge en behandling med daglige indsprøjtninger af teriparatid. Et parathyreoideahormon (PTH), som er et naturligt forekommende hormon, der øger genopbygningen af knoglevævet ved at påvirke de knogleopbyggende celler.

Behandlingen må højest vare i 24 måneder og skal følges op af behandling med et knoglestyrkende lægemiddel for at fastholde effekten.

Behandling med teriparatid er en specialistopgave.

Hvordan vælger lægen medicin mod knogleskørhed? 

Flere forhold spiller ind, når lægen skal  vælge den rigtige: Patientens køn, alder og vægt, om patienten tidligere har haft brud, samt den forventede effekt og bivirkninger.

Da der kan være store prisforskelle på de forskellige typer medicin, er det væsentligt at vælge en behandling, som patienten finder prismæssigt acceptabel.

Det er ikke alle lægemidler mod knogleskørhed, der automatisk udløser medicintilskud. I nogle tilfælde skal din læge ansøge om, at du kan få bevilliget tilskud. Apoteket eller lægen kan fortælle dig mere om tilskud til din medicin.

Det kan du selv gøre mod knogleskørhed

Udover medicin, der hjælper med at passe på knoglerne, så er det også vigtigt, at du selv gør en indsats. Du skal bl.a. træne mave- og rygmuskler, så de kan være med til at støtte rygsøjlen.

Herunder får du gode råd til, hvis du lider af knogleskørhed. En fysioterapeut kan hjælpe dig til at få det fulde udbytte af øvelserne.

Gode råd ved knogleskørhed

  • Undgå at vride i ryggen. Drej hele kroppen ved hjælp af fødderne, så du altid har næse og tæer i samme retning.
  • Undgå at bøje forover. Stå tæt ved det, du laver. Hvis du skal løfte, så bøj ned i knæene med lige ryg og skub bagdelen lidt bagud. Løft altid med begge hænder.
  • Fordel dine indkøb i to poser. Så kan du have en i hver hånd og få en ligelig belastning af begge sider af ryggen.
  • Løft aldrig mere end 5 kg. Det gælder, hvis du har haft brud på en ryghvirvel!
  • Lyt til kroppen. Når du arbejder, er det vigtigt med hyppige hvil. Vis respekt for træthed og smerter. Det er kroppens besked om, at den skal have et hvil. Læg dig, til du får det bedre. Du kan ikke arbejde smerterne væk!
  • Hold dig i gang. Selvom du ikke kan klare alt, er det vigtigt, at du holder dig i gang. Find noget kroppen kan klare. Gå ud og nyd naturen hver dag, men sørg for et par gode travesko. Hvis du er vant til at cykle eller svømme (helst rygsvømning), er der heller ikke noget i vejen for at fortsætte med det.

Sådan gør du hverdagen nemmere, når

  • du skal op fra en stol. Ryk frem på stolen. Sæt den ene fod lidt ind under stolen. Bøj kroppen lidt fremover med ret ryg, stød fra med begge hænder og kom op.
  • du skal ud af sengen. Rul om på siden og bøj benene. Sving de bøjede ben ud over sengekanten, og stød samtidig fra med underste albue og modsatte hånd, så du kommer op at sidde på sengekanten. Ryggen holdes lige hele tiden.
  • du skal hvile dig. Lig på siden med begge ben bøjede og en pude mellem knæene og en mellem fødderne. Læg eventuelt et lille sammenfoldet håndklæde i taljen.
  • du ligger. Lig så fladt som muligt. Hvis du ligger på maven, kan du evt. have en pude under maven. Når du ligger på ryggen, skal du helst kun have en pude under hovedet og ikke ned under skuldrene. Træk hovedpudens hjørner frem på begge sider af hovedet, så støttes dit hoved bedre.
  • du skal i seng. Er din seng for lav, kan du få sat klodser under dens ben, så du lettere kan komme ind og ud af sengen. 
  • du skal vende dig i sengen. Er madrassen for blød, kan det være svært at vende sig i sengen. Hvis madrassen er for hård, kan en god topmadras gøre den blødere. Du kan også prøve at bruge glat nattøj eller glatte lagner. Det vil gøre det lettere for dig at vende dig i sengen.
  • du står. Sørg for at bruge "sikring af lænden", når du skal stå og arbejde. Højden på dit komfur og køkkenbord følger ikke med ned, når du synker sammen. Det anbefales, at køkkenbordshøjden er 15 cm fra albuen, hvis man står med bøjede albuer. Passer bordet ikke til dig i højde, eller får du for ondt, kan det være en god ide at anskaffe en kontorstol, der kan indstilles i højden. 
  • du er i køkkenet. Du kan sagtens sidde ned og skrælle kartofler, og du kan oven i købet komme til at sidde helt godt, hvis du åbner skabet under vasken, så du kan få fødderne ind. Endelig kan meget arbejde flyttes, så du for eksempel står/sidder ved spisebordet, når du smører mad, skærer brød og lign.
  • du sidder. Du har sikkert allerede mærket, at du ikke sidder lige godt i alle stole. Det er lettest at komme op og ned, hvis stolen har armlæn og ikke er alt for lav og dyb. Et lige ryglæn giver den bedste støtte, eventuelt med en pude i lænden.
  • gør din hverdag så sikker som mulig. Indret dit hjem, så du forebygger fald og andre ulykker.

Læs om flere gode råd på Osteoporoseforeningens hjemmeside.