Medicin

Medicin mod angst

Medicin mod angst (anxiolytika) er lægemidler, der kan mindske symptomer på angst, eller helt få dem til at forsvinde. Angstdæmpende medicin hjælper både mod psykiske og fysiske symptomer.

Raben Rosenberg Overlæge, professor, dr.med.

Hvornår bruges medicin mod angst?

Medicinen virker især over for sygelige former for angst, men nogle lægemidler, som for eksempel benzodiazepiner, har en beroligende effekt og bruges derfor også som sovemedicin el-ler som beroligende middel ved særlige lejligheder, som for eksempel før ubehagelige undersøgelser på hospitalet.

Mange forskellige lægemidler har angstdæmpende effekt. Antidepressive midler er i dag den foretrukne medicin ved behandling af angst.

Hvordan virker medicin mod angst?

Angstdæmpende medicin påvirker signaloverførslen mellem nerveceller og kan inddeles ud fra deres virkningsmåde på særlige signalstoffer i nervesystemet. De bedst kendte er de Stesolid-lignende stoffer, de såkaldte benzodiazepiner.

Benzodiazepiner: Ved let til moderat angst. Fremmer virkningen af signalstoffet GABA i hjernen, ved at påvirke et særligt område i nervecellernes cellemembran.
Andre former for antidepressiv medicin (især SSRI, eller ’lykkepiller’) og antipsykotika opnår den angstdæmpende effekt ved at påvirke andre signalstoffer, som serotonin og dopamin.
Pregabalin: Anvendes også mod epilepsi. Hæmmer signalstoffer i hjernen gennem indvirkning på særlige kanaler for calcium i nerveceller.
Beta-blokkere: For eksempel propranolol. Hæmmer signalstoffet noradrenalin, som derved hæmmer især de fysiske angstsymptomer som hjertebanken og rysten på hænderne.
Buspiron: Påvirker serotonin i hjernen, men på en anden måde end SSRI og virker først og fremmest ved generaliseret angst. Buspiron bruges kun i mindre grad i Dan-mark til behandling af angst.
Hydroxyzin: Påvirker signalstoffet, histamin. Hydroxyzin bruges kun i mindre grad i Danmark til behandling af angst.

Hvis angsten er led i en sindssygdom, skal den behandles med antipsykotika, ofte i høje do-ser. Nogle af disse lægemidler anvendes i lav dosering ved andre former for angst, fx quetiapin. Før start på medicinsk behandling er det derfor vigtigt, at den korrekte diagnose er stillet.

Hvornår virker medicin mod angst?

Benzodiazepiner virker hurtigt - i løbet af minutter eller få timer.
Antipsykotika virker i løbet af få timer eller dage.
Antidepressiv medicin som fx SSRI (”lykkepiller”): Hjælper ofte først efter 1-2 uger. Det kan tage op til 6-8 uger, før tilstanden er helt afhjulpet.
Pregabalin hjælper efter ca. 1 uge men har maksimal effekt efter 8-10 uger.
Buspiron har først effekt efter flere uger.

Vigtigt: Bivirkninger kan godt optræde FØR medicinens ønskede effekt. Derfor kan man vælge at kombinere et hurtigt-virkende middel, for eksempel benzodiazepin, ved behandling med et ’langsommere’ virkende middel.

Hvor længe skal man tage medicin mod angst?

Et behandlingsforløb med benzodiazepiner bør ikke vare mere end nogle få uger (højst 4-6 uger).

Ved længere behandlinger med benzodiazepiner, kan kroppen vænne sig til medicinen i en sådan grad, at man ikke kan stoppe behandlingen fra den ene dag til den anden: Så må man nedtrappe behandlingen over uger eller måneder for at undgå såkaldte seponeringssymptomer (abstinenser) som angst, muskelsmerter, søvnbesvær og støjoverfølsomhed.

Der er ikke tilsvarende risiko for udvikling af afhængighed ved de andre angstdæmpende stof-fer. Specielt antidepressive midler, antipsykotisk medicin og buspiron benyttes derfor ved langtidsbehandling.

Langtidsbehandling kan blive nødvendig hos mennesker med svær angst, men man bør revurdere behov for behandling efter 6-12 måneder.

Bivirkninger ved medicin mod angst

Medicin mod angst har forskellige bivirkninger. Især i begyndelsen af behandlingen.

Langtidsbrug af benzodiazepiner frarådes ofte på grund af risikoen for afhængighed – og risikoen for nedsat hukommelse og nedsat evne til indlæring.

Træthed og sløvhed. Svækket evne til at køre bil. (Især benzodiazepiner, antipsykotika og hydroxyzin.)
Øgede angstsymptomer. (Især ved antidepressive midler.)
Kvalme. (Især ved antidepressive midler.)
Nedsat hukommelse og indlæring. Især ved langtidsbrug af benzodiazepiner.
Afhængighed. Især ved langtidsbrug af benzodiazepiner.

Bivirkninger, fx kvalme, ved antidepressive lægemidler svinder, som regel, i løbet af få uger.

Læs også:

Medicin

Antidepressiv medicin

Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære de-pressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Men medicinen bruges også til at behandle angst.

Medicin

Medicin mod psykose

Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er en form for medicin, der bruges ved behandling af psykotiske symptomer, typisk hallucinationer og vrangforestillinger, og anvendes derfor ved maniske tilstande og sindssygdomme som skizofreni. Stofferne i medicinen virker også angstdæmpende og beroligende.

Psykiske sygdomme

Generaliseret angst

Generaliseret angst viser sig ved udtalt tendens til unødige bekymringer og almen ængstelighed i hverdagen, herunder en vedvarende frygt for sygdom og ulykker.

Psykiske sygdomme

Panikangst

Panikangst er en ubehagelig angstlidelse, der viser sig ved tilbagevendende panikanfald (angstanfald), der opstår pludseligt. Mange mennesker med panikangst har daglige anfald.

Medicin mod angst

Hvornår bruges medicin mod angst?

Hvordan virker medicin mod angst?

Hvornår virker medicin mod angst?

Hvor længe skal man tage medicin mod angst?

Bivirkninger ved medicin mod angst

Læs også:

Antidepressiv medicin

Medicin mod psykose

Generaliseret angst

Panikangst

Find et apotek nær dig

Søg efter by eller postnummer og find de apoteker, der ligger tæt på dig

Chat med apotek