Blærebetændelse
Er du kvinde, har du desværre trukket det korte strå, hvad angår risikoen for blærebetændelse. Eller vi skulle snarere sige: Det korte urinrør.
Det er nemlig kvinders korte urinrør, der gør dem 4 gange mere udsatte end mænd i forhold til at få en urinvejsinfektion, fordi bakterier fra området omkring endetarmen har nemmere ved at vandre op i blæren gennem urinrøret.
Som regel bliver bakterierne skyllet væk når vi tisser, men hvis de når frem til slimhinden på indersiden af blæren og er i stand til at etablere sig der, skaber de en infektion. Det får blæreslimhinden til at blive rød og irriteret, og hele blæren bliver påvirket. Der skal altså bakterier på afveje til for at få blærebetændelse. At have siddet på en kold trappesten eller at man er blevet kold, fordi man havde for lidt tøj på, er ikke nok.
Der er mange årsager til, at bakterierne kan komme op i blæren. Det siger sig selv, at hygiejne spiller en stor rolle, men selv med en god hygiejne vil der altid være bakterier til stede, og de kan få nemmere adgang i forskellige situationer.
Én af de meget almindelige årsager er samleje, fordi bakterierne mekanisk bliver presset op i urinrøret. Der er ovenikøbet et begreb, 'Honeymoon syndrom', som dækker over blærebetændelse i forbindelse med (hyppig) sex.
Andre årsager kan være hormonelle forandringer, for eksempel i forbindelse med graviditet eller overgangsalder. Efter overgangsalderen dannes der mindre af det kvindelige kønshormon østrogen, og det kan betyde tørre og sarte slimhinder, som er mindre modstandsdygtige for infektion.
Endelig kan det være, at man har svært ved at tømme sin blære helt. Det kan skyldes selskabsblære, nedsunken blære hos kvinder eller forstørret blærehalskirtel hos mænd.
| Læs også apotekets artikel om blærebetændelse. Klik her
Et af de sikre tegn på, at bakterierne har fået godt fat i blærens inderside, er at blæren bliver irriteret og trækker sig sammen, selvom den næsten er tom. Det mærker du som en øget trang til at tisse, samtidig med at der kun kommer en smule urin ud. Det kan føles, som om du ‘tisser glasskår’, fordi urinrøret og blærens inderside er øm, og du har en fornemmelse af, at du ikke kan tømme blæren helt. Der kan også være lidt blod i urinen.
De typiske
symptomer på blærebetændelse er:
At have blærebetændelse er ingen fest, men hvis du er en kvinde, som ellers er sund og rask, er det ok at se tiden lidt an.
Ofte vil du begynde at få det bedre igen efter nogle dage. Imens det står på, er det en god ide at drikke rigeligt, så du tisser mere og dermed hjælper med at ’skylle’ bakterierne ud – det gælder uanset om du får antibiotika eller ej. Du behøver ikke at nøjes med vand – alle typer væske tæller i regnskabet. Hvis du har ondt, kan du lindre smerterne med smertestillende håndkøbsmedicin. Når du vælger smertestillende håndkøbsmedicin kan der være forskellige ting du skal være opmærksom på; f.eks. at ibuprofen ser ud til at kunne øge risikoen for nyrebækkenbetændelse. Derfor vil førstevalget som udgangspunkt være paracetamol. Tal med os på apoteket og læs indlægssedlen inden du går i gang.
Hvis du ikke får det bedre efter nogle dage, eller hvis du får det værre, skal du til lægen. Spørg gerne, om du skal medbringe en urinprøve. Hvis du har haft blærebetændelse gentagende gange og får symptomer igen, skal du også kontakte din læge med det samme.
Det er lægen, der afgør, om du har blærebetændelse og eventuelt skal have antibiotika ved at teste urinen for hvide blodlegemer og eventuelt bakterier.
Selvom lægen har konstateret at du har blærebetændelse kan det sagtens være du ikke skal have antibiotika lige med det samme. I stedet skal du se tiden an, for mange vil af sig selv få det bedre inden for få dage og føle sig helt raske efter en uge. Måske har du fået en såkaldt ’vent og se’-recept, så du kan hente medicinen, hvis du ikke får det bedre i løbet af de næste dage. At man venter med at bruge antibiotika til det er nødvendigt giver mening, fordi man så undgår unødig medicinbrug og bidrager til at forebygge antibiotikaresistens.
Hvis du bliver sat i behandling med antibiotika, er det meget vigtigt, at du gennemfører hele behandlingen som aftalt med lægen, også selv om symptomerne forsvinder, med mindre andet er aftalt med lægen. Ellers kan bakterierne blive resistente og sværere at behandle en anden gang.
Har du allerede haft blærebetændelse én gang, er du mere sårbar i forhold til at få det igen. Faktisk vil 30-44 % af alle kvinder, der har haft en blærebetændelse, få det igen, ofte inden for 3 måneder. Derfor er det en god ide at prøve at forebygge med nogle gode vaner i hverdagen. Både fordi det aldrig er sjovt at få blærebetændelse men også fordi det kan sætte forbruget af antibiotika ned og dermed bidrage til at antibiotikaresistens undgås.
SKYLD BAKTERIERNE VÆK: Husk at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen, så bakterierne bliver tisset ud. Det er også en god ide at tisse efter samleje.
GIV DIG GOD TID: Når du tisser, skal du give dig tid og tømme blæren helt, så der ikke står en smule urin tilbage, hvor bakterierne kan vokse. Hvis du har svært ved at tømme din blære helt, kan du bruge metoden 'dobbelt vandladning', som over tid træner din blære til at tømme bedre.
DOBBELT VANDLADNING - SÅDAN GØR DU:
