Rådgivning

HPV-vaccine beskytter mod flere kræftformer

Oprindeligt blev HPV-vaccinen udviklet for at beskytte mod livmoderhalskræft, men senere har det vist sig, at vaccinen også beskytter mod andre kræftformer. HPV er en meget udbredt virus, som i langt de fleste tilfælde går ubemærket over. Nogle typer af HPV kan dog give kønsvorter og andre typer kan føre til kræft. Det anbefales at piger og drenge fra 12-17 år får en HPV-vaccine men vaccinen er også relevant for ikke-vaccinerede voksne. Det anbefales at få sin HPV-vaccine inden den seksuelle debut.

Ved Apotekerforeningens farmaceuter

Hvad er en HPV-vaccine?

HPV-vaccinen beskytter mod udvalgte typer af Human Papilloma Virus (HPV).

HPV er en virus, der smitter via kontakt mellem slimhinder eller hud i og omkring kønsorganer. Også svælg og endetarm kan blive smittet. HPV giver typisk ingen symptomer.

Kroppen bekæmper ofte selv HPV efter en kort smitteperiode, men HPV kan i nogle tilfælde give en kronisk infektion. Det er den kroniske infektion, som kan forsage celleforandringer og videreudvikle sig til kræft i de smittede områder.

HPV-vaccinen beskytter mod visse typer af kræft ved at forebygge smitte med de typer af HPV, der kan føre til en kronisk infektion.

HPV-vaccinen beskytter mod kønsvorter (kondylomer) ved at forhindre smitte af HPV-type 6 og 11, som er skyld i op mod 90 % tilfælde af kønsvorter. Det formodes, at vaccinen giver en langvarig beskyttelse.

De typer af HPV, som kan give kræft, er ikke de samme typer som giver kønsvorter.

Hvem skal have en HPV-vaccine og hvornår?

HPV-vaccinen tilbydes børn og unge under 18 år som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Selvom HPV-vaccinen er mest effektiv før den seksuelle debut, fordi den ikke virker mod varianter af HPV, man allerede er smittet med, er den også relevant for voksne.

Børnevaccinationsprogrammet

Piger

HPV-vaccinen været er en del af det almindelige børnevaccinationsprogram for piger. Pigen skal være fyldt 12 år, og må ikke være fyldt 18 år.

Drenge

HPV-vaccinen er også blevet en del af børnevaccinationsprogrammet for drenge. Gratis vaccination blev indført 1. september 2019 og omfatter drenge, der er fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere. Tilbuddet gælder indtil drengene fylder 18 år.

HPV-vaccine for voksne mænd og kvinder

Voksne mænd og kvinder er ikke dækket af det offentlige vaccinationsprogram og skal derfor selv betale for at få en HPV-vaccine. Hvis du er interesseret i en HPV-vaccine, kan du kontakte din læge eller dit apotek for at høre mere.

Sådan foregår vaccination mod HPV

Under 15 år: Vaccinationen mod HPV består af to stik for piger og drenge. Det anbefalede interval mellem 1. og 2. stik er 6 måneder, og minimumsinterval er 5 måneder.
Over 15 år: Piger og drenge, der starter på en vaccination mod HPV, efter de er fyldt 15 år, skal have tre stik. Minimumsintervallet mellem 1. og 2. vaccine er en måned. Mellem 2. og 3. vaccination anbefales 5 måneders interval (minimumsinterval er 3 måneder).
Voksne: Vaccination mod HPV består af tre stik. Minimumsintervallet mellem 1. og 2. vaccine er 1 måned. Mellem 2. og 3. vaccination anbefales 5 måneders interval (minimumsinterval er 3 måneder).

Det anbefales uanset hvad, at vaccinationerne er afsluttet indenfor et år.

HPV-vaccinen og bivirkninger

Kendte bivirkninger ved HPV-vaccine

Reaktionerne er oftest milde og forbigående.

Reaktioner på indstiksstedet fx rødme og hævelse
Influenzalignende symptomer, som hovedpine, feber, træthed, smerter, svimmelhed og kvalme.

Der har været meget debat omkring evt. alvorlige bivirkninger forbundet med HPV-vaccinen. Der er udført videnskabelige undersøgelser, som konkluderer, at der ikke er overhyppighed af alvorlige bivirkninger, og at HPV-vaccinerede ikke har større forekomst af sygdomme end ikke-vaccinerede.

Bivirkninger forbundet med HPV-vaccinationen indsamles på lige fod med andre lægemiddelbivirkninger, og det skal nævnes, at HPV-vaccinen fortsat anses for at være meget sikker.

Hvordan smittes man med HPV?

HPV overføres ved samleje, også selvom man bruger kondom, da HPV kan sidde i huden omkring kønsdelene og smitte ved berøring af hud mod hud. Det formodes, at ca. 50 til 80 % af seksuelt aktive på et eller andet tidspunkt i livet smittes med HPV.

Hos langt hovedparten af de smittede forsvinder infektionen igen i løbet af nogle måneder. Af ukendte årsager er der nogle personer, som forbliver smittede, hvilket formentlig er årsagen til, at celleforandringerne opstår.

HPV-vaccine og Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft er en meget alvorlig sygdom. Ifølge Sundhedsstyrelsen rammer sygdommen årligt ca. 365 danske kvinder, hvoraf omkring 100 dør af sygdommen. Sygdommen er hyppigst i 25-45 årsalderen.

Celleforandringerne i slimhinden er i mange tilfælde forårsaget af HPV. På grund af den meget høje dødelighed og det klare årsagsforhold mellem HPV og livmoderhalskræft, blev HPV-vaccinen udviklet primært til at beskytte mod livmoderhalskræft. Vaccinen var derfor i første omgang en del af det gratis børnevaccinationsprogram for piger.

Fakta om udviklingen i HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft

HPV-vaccine	Beskytter mod	HPV-typerne er årsag til
Vaccinen frem til 2017	2 HPV-typer	70 % af alle tilfælde
Vaccinen fra 2017	7 HPV-typer	90 % af alle tilfælde

En stor svensk undersøgelse, hvor man fulgte over halvanden million svenske piger og kvinder i alderen 10 til 30 år fra 2006-2017, viste, at HPV-vaccinen kan reducere risikoen for livmoderhalskræft med hele 88%, hvis piger vaccineres, før de fylder 17 år.

(…) risikoen for at få forstadier til livmoderhalskræft blev reduceret med 73 % blandt kvinder født i 1993 og 1994, der havde fået HPV-vaccinen sammenlignet med de, der ikke var vaccinerede.

Beskyttelse mod kræft

Der findes mere end 100 varianter af HPV, og den anvendte vaccine beskytter mod type 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58, som er skyld i op mod 90 % af livmoder-halskræfttilfældene.

For kvinder beskytter vaccinen også mod 63 % af alle tilfælde af kræft i skeden og 36 % af alle tilfælde af vulvakræft (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer).

HPV-vaccinen har også vist sig at beskytte mod 85 % af tilfælde med analkræft. Af denne grund er drenge under 18 år også inkluderet i vaccinationsprogrammet.

HPV kan også give kræft i mundsvælget og penis, og man forventer også, at vaccinen beskytter mod disse kræftformer.

Forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft

Celleforandringerne sker langsomt, og de første symptomer forekommer først efter 10-15 år. For at undgå udviklingen tilbydes alle kvinder i Danmark mellem 23 og 64 år en screening, hvor de får taget en celleprøve af livmoderhalsslimhinden.

Intervallet mellem celleprøverne er enten hvert 3. eller 5. år afhængigt af kvindens alder.

Kilder: Statens Serum Institut, Kræftens bekæmpelse og Lægemiddelstyrelsen

FAQ

Hvordan smittes man med HPV?
HPV overføres primært gennem seksuel kontakt, herunder vaginalt, analt og oralt samleje. Selv brug af kondom kan ikke fuldstændigt forhindre smitte.
Hvad beskytter HPV-vaccinen imod?
HPV-vaccinen beskytter mod HPV-virus type 16, 18, 31, 33, 45, 52 og 58, som er skyld i op til 90 % af tilfældene af livmoderhalskræft. Den beskytter også mod type 6 og 11, der forårsager op til 90 % af tilfældene af kønsvorter. Derudover har vaccinen vist sig at beskytte mod analkræft, visse tilfælde af kræft i skeden og vulvakræft.
Er der bivirkninger forbundet med HPV-vaccinationen?
De fleste reaktioner på HPV-vaccinen er milde og forbigående. Dette kan omfatte reaktioner på indstiksstedet som rødme og hævelse samt hovedpine, hudkløe, feber, træthed, svimmelhed og kvalme. HPV-vaccinen anses som meget sikker, og ifølge forskning og studier er der ingen tegn på overhyppighed af alvorlige bivirkninger.

Læs også:

Kræft

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft ses hos kvinder i alle aldre. Sygdommen kan forebygges med vaccine eller ved at få foretaget jævnlige celleprøver fra livmoderhalsen.

Kønssygdomme

Kønsvorter

Kønsvorter kaldes også kondylomer. De kan sidde i livmodermund, skedeslimhinde, skedeindgang og i huden omkring skeden og endetarmsåbningen. Vorterne optræder hos både mænd og kvinder.

Hvis en bivirkning generer dig, da skal du kontakte din egen læge

Medicin

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever bivirkninger?

Bivirkninger opleves forskelligt fra person til person. Derfor kan det også være svært at vide, hvad du skal gøre, hvis du oplever bivirkninger ved medicin.