Livmoderhalskræft kan vise sig ved en eller flere symptomer:
- Blødning fra skeden
- Udflåd
- Smerter
- Blødning i forbindelse med samleje.
apoteket
Medicinsk
Livmoderhalskræft ses hos kvinder i alle aldre. Sygdommen kan forebygges med vaccine eller ved at få foretaget jævnlige celleprøver fra livmoderhalsen.
Livmoderhalsen danner forbindelsen mellem livmoderhulen og skeden. Til begge sider for livmoderen sidder æggeledere og æggestokke.
Livmoderhalsen ligger desuden tæt på blæren og endetarmen, som derfor også kan blive påvirket af evt. kræftsygdom.
)
Livmoderhalskræft kan vise sig ved en eller flere symptomer:
Forstadier til livmoderhalskræft er ikke forbundet med nogen symptomer.
Da livmoderhalsen ligger tæt på blæren og endetarmen, kan der ved mere udbredt sygdom ses symptomer som:
Livmoderhalskræft kan ses som en seksuelt overført sygdom. Kvinder, som aldrig har været seksuelt aktive, vil meget sjældent udvikle denne form for kræft.
Meget tyder på, at et virus er medvirkende årsag til udviklingen af livmoderhalskræft. Dette virus kaldes human papilloma virus (HPV), hvilket i daglig tale kaldes kønsvorter eller kondylomer..
Der findes mere end 78 HPV-typer, men HPV-16 og -18 forbindes hyppigst med livmoderhalskræft. Der skal dog andre faktorer til end HPV-virus, før man udvikler livmoderhalskræft.
LÆS OGSÅ Vaccination mod livmoderhalskræft
Søg læge, hvis du oplever usædvanlige blødninger, fx i forbindelse med samleje.
Antallet af tilfælde af livmoderhalskræft er faldet betydeligt over de sidste 20-30 år. Det skyldes, at der er indført screening, dvs. folkeundersøgelser, hvor man med jævne mellemrum undersøger kvinder for tidlige forstadier til livmoderhalskræft.
Det er nu muligt at vaccinere mod livmoderhalskræft. Dog er sikkerheden ved vaccination ikke 100 %, hvorfor det fortsat er nødvendigt at blive screenet jævnligt.
Livmoderhalskræft udvikler sig i 4 stadier:
Tidlige stadier af livmoderhalskræft findes oftest i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse, hvor der samtidig foretages smear-undersøgelse.
Livsmoderhalskræft kan i de fleste tilfælde ses og føles ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. For at være sikker på diagnosen, skal der dog altid tages en vævsprøve.
Hvis vævsprøven viser, at der er tale om kræft, foretages der yderligere undersøgelser af blære og tarm for at afgøre, hvorvidt kræftsygdommen er vokset ind i disse organer. Røntgen eller UL-scanning af nyrer og urinledere kan vise, om kræftknuden klemmer urinlederne.
Behandling af livmoderhalskræft afhænger af, hvilket stadie kræften har nået. Chancerne for at blive helbredt er større, jo tidligere sygdommen opdages.
Ved helt overfladiske forandringer på livmoderhalsen (forstadier til livmoderhalskræft) kan man anvende cryoterapi, hvor man fryser de yderste cellelag.
Strålebehandling anvendes ved de fleste stadier af livmoderhalskræft. Ved behandlingen anvendes sædvanligvis en kombination af udvendig og indvendig strålebehandling.
Samtidig behandling med kemoterapi har vist sig at forbedre behandlingsresultaterne.
Kemoterapi anvendes nu hos en del personer med livmoderhalskræft sammen med strålebehandling. Dette har vist sig at give bedre resultater end strålebehandling alene.
Hos personer med udbredt sygdom, hvor det ikke er muligt at give strålebehandling, anvendes behandling med kemoterapi der kan kombineres med målrettet behandling og immunterapi. Ved tilbagefald er Antibody-Drug Conjugate (ADC) en mulighed.
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. De kan sidde i livmodermund, skedeslimhinde, skedeindgang og i huden omkring skeden og endetarmsåbningen. Vorterne optræder hos både mænd og kvinder.
HPV-vaccine beskytter mod flere kræftformer
HPV er en udbredt virus, som i langt de fleste tilfælde går ubemærket over. Nogle typer af HPV kan dog give kønsvorter og andre typer kan føre til kræft. Det anbefales at piger og drenge fra 12-17 år får en HPV-vaccine men vaccinen er også relevant for ikke-vaccinerede voksne. Det anbefales at få sin HPV-vaccine inden den seksuelle debut.
Hiv
Hiv er et virus, som ødelægger det menneskelige immunsystem, hvilket medfører en række livstruende infektioner. Personer, som lever med hiv og er velbehandlede, har en forventet levetid som personer, som lever uden hiv.
Udflåd
Det er normalt, at der kommer ganske lidt udflåd fra skeden hvert døgn. Udflåd kan give anledning til ubehag, fx i forbindelse med betændelse.