Ved betændelsestilstande kan udflåddet:
- ændre farve, lugt, konsistens og mængde
- give anledning til kløe og irritation af huden omkring skedens åbning.
- give smerter ved samleje
- forårsage svie ved vandladning.
Det er normalt, at der kommer ganske lidt udflåd fra skeden hvert døgn. Udflåd kan give anledning til ubehag, fx i forbindelse med betændelse.
Udflåd består af det sekret, der holder slimhinden i skeden fugtig og af væske fra selve slimhinden. Udover mælkesyrebakterier, som sikrer at sekretet er surt (lavt pH), indeholder sekretet en lang række andre mikroorganismer, som tilsammen skaber et miljø der beskytter mod betændelse.
En række betændelsestilstande kan give anledning til ændret udflåd for eksempel svamp, klamydia og herpes.
Udover betændelse kan irritation af slimhinden forekomme ved brug af forskellige sæber, parfumer og sæddræbende creme, eller som allergisk reaktion fx på gummi.
Risikoen for problemer kan reduceres ved aldrig at bruge sæbe ved afvaskning af området omkring skedens åbning. Brug af kondom vil mindske risikoen for infektioner og smitte.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om udflåddet ændrer karakter, og om forandringer i vaner kan forklare symptomerne. Man bør henvende sig til lægen, hvis man bemærker unormalt udflåd.
Den svamp, som oftest er årsag til betændelse i skeden, er Candida albicans. Svampen kan give anledning til symptomer under fx graviditet, ved diabetes og antibiotikabehandling. Udflåddet er ikke ildelugtende, men hvidt og klumpet. Det kan være ledsaget af en fornemmelse af tørhed, svie ved vandladning, smerter ved samleje og underlivssmerter. Svamp behandles enten med stikpiller eller creme i skeden, eller med tabletter efter aftale med lægen.
Læs mere om skedesvamp
Svampeinfektion – hvordan slipper du af med den?
Svampe er en naturlig del af kroppens balance, men af og til opstår en svampeinfektion, og så skal man gribe til behandling. Det kan du læse om her.
Skedekatar
Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.
Klør det dernede?
Der er ikke noget unormalt ved at have skedesvamp. De allerfleste kvinder vil på et eller andet tidspunkt stifte bekendtskab med svampen Candida Albicans, som oftest står bag en svampeinfektion i skeden.
Underlivsbetændelse
En mild underlivsbetændelse giver kun lette smerter. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give kroniske smerter og føre til barnløshed, hvis den ikke behandles i tide.