Her får du overblikket over de sygdomme, som kun rammer kvinder. Du kan bl.a. læse om, hvilke faresignaler, du skal være opmærksom på.
Blødningsforstyrrelser kan fx være kraftige eller udeblevne menstruationer, kort eller lang tid mellem de enkelte menstruationer, pletblødning ved samleje og blødning efter overgangsalderen.
Blødning under graviditeten skal altid undersøges af en læge. Oftest er en mindre blødning i den tidlige graviditet ganske harmløs.
Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge), dvs. en mild form for diabetes, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Infektioner i skeden viser sig oftest ved udflåd. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, om udflåddet har naturlige årsager eller skyldes infektion i skeden.
Menstruationssmerter begynder kort før eller samtidig med at menstruationen starter. Det er ve-agtige underlivs- og lændesmerter, der ofte varer 2-3 dage.
Overgangsalderen er en naturlig og uundgåelig del af livet som kvinde. For nogle opleves den ukompliceret, for andre ulidelig – og så er der alt det midt imellem. For ligesom alle kvindekroppe er forskellige, er der heller ikke to overgange, der er ens. Her kan du læse om de forandringer, du kan opleve, og få inspiration til, hvordan du bedst kan håndtere dem i din hverdag.
Skedekatar er betændelse i skeden. Sygdommen skyldes bakterier eller svamp og viser sig typisk ved rigeligt, eventuelt lugtende udflåd, som medfører ubehag.
Det er normalt, at der kommer ganske lidt udflåd fra skeden hvert døgn. Udflåd kan give anledning til ubehag, fx i forbindelse med betændelse.
En mild underlivsbetændelse giver kun lette smerter. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give kroniske smerter og føre til barnløshed, hvis den ikke behandles i tide.