Graviditetsdiabetes er graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge), dvs. en mild form for diabetes, der påvises for første gang i løbet af en graviditet og som oftest forsvinder igen efter fødslen.
Normalt vil man som gravid ikke have nogen symptomer som ved almindelig diabetes (tørst, øget væskeindtagelse mm).
I løbet af graviditeten dannes forskellige hormoner i moderkagen, som øger blodsukkeret. Man skal så danne mere insulin end før graviditeten for at holde blodsukkeret normalt.
Nogle gravide har vanskeligt ved at øge deres insulinproduktion tilstrækkeligt. Det er årsagen til, at de får graviditetsdiabetes.
Ved meget stort foster, sukker i urinen og øget mængde fostervand er der risiko for, at man har graviditetsdiabetes.
Der er lidt øget risiko for svangerskabsforgiftning, stor fostertilvækst og øget mængde fostervand.
Lavt blodsukker lige efter fødslen. Behandles med mælk eller sukkertilførsel. Hvis der er gulsot, kan lysbehandling eventuelt være påkrævet.
Det er ikke endeligt bevist, at kostomlægning og motion hos gravide med overvægt kan forebygge graviditetsdiabetes eller andre komplikationer.
Alligevel anbefales det, at man undgår for stor vægtstigning i løbet af graviditeten, hvis man i forvejen har overvægt. Desuden anbefales vægttab før en eventuel graviditet, hvis man har overvægt.
Kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, har en betydelig øget risiko for at få diabetes type 2 senere i livet.
Efter fødslen anbefales derfor en sund livsstil og regelmæssig kontrol for sukkersyge. De fleste fødeafdelinger tilbyder en kontrol to måneder efter fødslen, og ellers bør kvinden undersøges hos egen læge cirka hvert andet år.
I efterfølgende graviditeter er der stor risiko for, at der igen opstår graviditetsdiabetes. Den gravide bør derfor screenes tidligt i graviditeten.
Barnet får ikke diabetes umiddelbart efter fødslen, men nogle undersøgelser tyder på, at børnene i teenageårene kan udvikle overvægt og en mild form for diabetes.
Læs mere om type 2 diabetesDa graviditetsdiabetes normalt ikke kan mærkes, er det nødvendigt at blive undersøgt (screenet), hvis man er gravid og har øget risiko for graviditetsdiabetes.
Gravide med sukker i urinen bør altid screenes uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal screening inden for de sidste fire uger. Gravide med et meget stort foster eller øget mængde fostervand bør også screenes.
Gravide med tidligere graviditetsdiabetes, samt gravide med flere risikofaktorer, undersøges, når de er mellem 10 og 20 uger henne.
Gravide med kun én risikofaktor undersøges, når de er mellem 24 og 28 uger henne. Det samme gælder gravide, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var normal.
Når der er påvist graviditetsdiabetes, bliver man indkaldt til en samtale med en diabetessygeplejerske og en diætist, som informerer om sygdommen, og man bliver instrueret i at måle sit eget blodsukker.
Kostomlægning er den vigtigste del af behandlingen af graviditetsdiabetes. Personer med overvægt og graviditetsdiabetes anbefales en mere moderat vægtstigning (6-9 kg) under graviditet end normalvægtige.
Der anbefales regelmæssig motion gerne i form af daglige gåture på mindst en halv time.
Hos 15-20 % af gravide med graviditetsdiabetes er kostomlægning og motion ikke tilstrækkeligt til at holde blodsukkeret på et passende niveau. I disse tilfælde er det nødvendigt at supplere med insulinbehandling en eller flere gange dagligt frem til fødslen.
Blødning under graviditeten
Blødning under graviditeten skal altid undersøges af en læge. Oftest er en mindre blødning i den tidlige graviditet ganske harmløs.
Astma og graviditet
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene. Den viser sig ved, at man får anfald af åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt af slim.
Hvilke sygdomme skal du passe på som gravid?
Infektionssygdom under graviditeten behøver ikke være et problem. Nogle infektioner kan dog have konsekvenser for fosteret. Her er de sygdomme, du især skal være opmærksom på.
Graviditet og medicin
Man er ofte tilbageholdende med at give medicin under graviditet på grund af risiko for fosterskader. Men det er ikke altid så simpelt som det.
