Akutte sportsskader opstår fx ved
- forfejlet nedspring
- retningsskift
- greb af bold
- voldsomt afsæt
- tackling.
En akut sportsskade opstår, når du er fysisk aktiv. Symptomerne på sportsskaden kommer efter kort tid. Omkring 25% af alle sportsskader er akutte sportsskader.
En akut sportsskade opstår typisk i starten eller slutningen af din træning, og risikoen for at få en akut sportsskade stiger, hvis din opvarmning ikke var tilstrækkelig – eller hvis du helt sprang den over.
Hvis du bliver skadet i slutningen af din træning, er det sandsynligvis, fordi du er blevet træt.
Symptomerne på en akut sportsskade kommer efter kort tid.
Omkring 25 % af sportsskader er akutte sportsskader.
Akutte sportsskader kan fx være forstuvede ankler eller håndled, et forvredet knæ, en fibersprængning, et slag eller måske et knoglebrud.
Du får symptomer kort tid efter, du er blevet skadet, og symptomerne varer typisk 1-3 døgn.
Herefter kan skaden udvikle sig til en mere kronisk skade, som skal tilses af sundhedspersonale.
Hvis du får en alvorlig skade som knoglebrud og ledbåndsskader, skal du kontakte skadestuen. Ved sværere skader kan du få brug for at kontakte din læge eller en fysioterapeut.
Hvis du får en akut sportsskade, skal du gå i gang med behandling så hurtigt som muligt.
Den anbefalede behandlingsmetode, som kan bruges ved mange typer af akutte sportsskader, kaldes RICEM.
Hvad betyder RICEM?
Hvis du får en akut skade, skal du stoppe din træning med det samme. Skaden begrænses, hvis du holder området i ro.
Du kan bruge eksempelvis krykker eller en skulderslynge for at holde området i ro samtidig med, at du stadig kan udføre de fleste af dagligdagens aktiviteter.
Hvis du køler området omkring skaden ned, bliver hævelsen mindre, og smerterne dæmpes.
Du skal køle i ca. 10 minutter ad gangen med ca. 2 timers mellemrum. Du får det bedste resultat ved mindst 24 timers køling. I nogle tilfælde skal du køle helt op til 72 timer, hvis der er behov for det.
Du risikerer forfrysninger, hvis du køler for kraftigt, så læg et stykke stof, eksempelvis et tørklæde, viskestykke eller elastikbind, på huden.
Køl området ned med:
Dyrker du sport med risiko for akutte sportsskader, bør du have en ispose til rådighed i nærheden. Er der ikke en fryser tilgængelig, kan du købe en ispose, hvor kulden udløses, når du knækker posen.
Kompression (compression) betyder tryk. Når du udsætter det skadede område for tryk, forhindrer du udsivning af blod og vævsvæske fra ødelagte blodkar.
Et almindelig elastikbind vikles omkring det skadede område. Der findes elastikbind, der er lavet specielt til fx knæ og albuer, som er nemme og hurtige at tage på, men de er ikke fleksible i omkredsen, så de kan blive for store, når hævelsen falder.
Det er en god idé altid at have et elastikbind med i sportstasken.
Elevation mindsker hævelse og aflaster det skadede område, og mindre hævelse betyder færre smerter.
Hvis det er muligt, bør du holde det skadede område over hjertehøjde i 24-72 timer så ofte, det kan lade sig gøre.
Du kommer bedst og hurtigst over din skade, hvis du tager det skadede område i brug, så snart du er klar.
Hvis det stadig gør meget ondt, bør du selvfølgelig vente lidt. Dog må du forvente smerter, når du tager området i brug igen. Start ud med få og korte bevægelser med efterfølgende ro og eventuel nedkøling.
Hvis du er usikker på, om du er klar, kan du få hjælp hos fysioterapeuten eller lægen.
Mobilisering medfører, at:
Overbelastningsskade
Træner du for hårdt, forkert eller for længe, kan du få en overbelastningsskade, hvor den bedste behandling er at holde pause.
Smertebehandling af sportsskader
Smerte og hævelse er kroppens metode til at advare om en skade.
Kuldebehandling ved sports- og andre skader
Is og kulde er godt mod akut opståede skader som sportsskader og forstuvninger, da det hjælper på både smerter og hævelser.
Varmebehandling mod smerter og stivhed i muskler og led
Du kan bruge varme mod smerter og stivhed i muskler og væv, da varme giver en større blodgennemstrømning og større smidighed.