Bliv klogere på knogleskørhed

Det anslås, at op mod 700.000 danskere lever med knogleskørhed – også kaldet osteoporose – men en stor del ved det ikke. Uanset om du er én af de 200.000, der allerede har fået konstateret knogleskørhed eller ej, er der meget, du kan gøre for at holde dine knogler stærke så længe som muligt.

Tag skøre knogler alvorligt

Knogleskørhed er en sygdom, vi absolut skal tage alvorligt, selv om vi ikke taler så meget om den. Den koster nemlig mange knoglebrud, indlæggelser og komplikationer hvert år og de mere alvorlige brud på hofter og ryg kan koste leveår.

Knoglebrud er da ikke så slemt. Sandt eller falsk?

Ved du, hvad følgerne af et knoglebrud kan være? Se filmen og få svaret

Hvorfor bliver knogler skøre?

Knoglevæv er levende væv, som udskiftes hele livet. Faktisk skifter vi hele skelettet ud i løbet af 10 år, og det er med til at sikre, at knoglerne forbliver stærke. I kroppen har vi nemlig celler, der sørger for at nedbryde gammelt knoglevæv – de kaldes osteoklaster og andre celler der bygger op med ny knogle – de kaldes osteoblaster. Nedbrydning og opbygning af knogle er et samspil, der bliver reguleret af hormoner, vækstfaktorer og signalproteiner.

Mens vi er unge, bygger vi mere knoglevæv op, indtil knoglemassen er på sit højeste i 30-års alderen. Her når vi vores såkaldte ’Peak Bone Mass’, hvor skelettet vil indeholde ca. 1.200 gram kalk. Fra 40-års alderen begynder vi langsomt at miste knoglevæv. Når vi når en høj alder, vil de fleste af os have svækkede knogler. For nogle går nedbrydningen af knoglevævet dog hurtigere end normalt, og det kan resultere i knogleskørhed.

De typiske brud

Knoglebrud sker ofte i håndleddet, særligt for kvinders vedkommende. Omkring 70-års alderen bliver det almindeligt med sammenfald af ryghvirvler. Omkring 80-års alderen, hvor det kniber mere med balancen og reflekserne, er det som regel hoftebrud og brud på overarmen, der rammer.

Osteoporose betyder ‘porøse knogler’ og medfører nedsat knoglestyrke og risiko for knoglebrud selv ved små uheld eller belastninger, som vi normalt burde tåle. Nogle knogler er på grund af deres struktur mere udsatte end andre, og derfor vil det typisk være dér, man får sit første brud på grund af knogleskørhed. Det vil ofte være håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen (hoften) der brækker, når man har knogleskørhed.

Man har ingen symptomer, før man pludselig får et brud. Det kan for eksempel give smerter i ryggen, hvis der er opstået et brud på en ryghvirvel og derfor sket et sammenfald.

Et brud, der opstår efter et stød eller et fald fra lav højde, er et klart faresignal om at knoglerne kan være svækket. Nogle gange stiller lægen diagnosen med det samme, men du kan også blive henvist til en scanning, hvor knogletætheden bliver målt.

Læs mere

Find ud af om du er i risiko for knogleskørhed og hvad du kan gøre for at forebygge skøre knogler. Du kan også finde viden om hvordan knogleskørhed behandles og hvordan du får gode medicinvaner.